UNG IVÆRKSÆTTER SØGER HJÆLP ELLER PARTNEREJeg har været til virksomhedssparring nogle gange med Dragan Milic, hvilket jeg stærkt kan anbefale, med et par enkelte ideer. Jeg mangler dog ekspertise og kapital. Den første idé vedrører eget smykkedesign, og er allerede set som prototype. Den anden er en webshop. Jeg er forsigtig med oplysninger der vedr. selve ideerne, men hvis du på nogen måde kan hjælpe eller vil høre mere om ideerne, skal du være velkommen til at kontakte mig, enten her eller på mail: Greger1991@mail.dk Jeg ser frem til at høre fra jer /Firlings |
Idéer er ingenting værd, kunnen, kapital og eksekvering er alt når det kommer til iværksætteri.
Hvis du hverken har kapital eller ekspertise på nogen af områderne, så vil dit første skridt være selv at skaffe en af delene selv før du søger partnere. Så enten er det på skolebænken og lære ekspertisen, eller også så er det ud og arbejde med det du kan i dag, indtil du har kapitalen til at hyre nogen der har ekspertisen.
Det lyder måske surt og gammelmandsagtigt, men du kan lige så godt slå projekterne ud af hovedet medmindre du selv er i stand til at levere noget til dem, og idéer er ikke nok hvis du vil være iværksætter. Du kan lige så godt lade være med at forvente at du kan overbevise en pengemand om at du er så meget bedre til at skaffe den rigtige ekspertise end han selv ville være og omvendt er det stort set umuligt at overbevise en ekspert i at du nok skal skaffe pengene bare han/hun arbejder gratis først.
Man kan slippe afsted med idéer hvis man er ansat i en stor virksomhed der allerede har et produktionsapperat eller risikovillig kapital og så kan sidde og lege "firma" med andres penge og ressourcer som projektleder/produktejer, men hvis du vil eje virksomheden selv, så bliver du nødt til at være i stand til at eksekvere tingene selv, da de fleste der har ekspertisen eller kapitalen konstant bliver bombarderet med folk der "har fået en idé og baaaare lige mangler penge eller gratis arbejde indtil idéen bliver millioner værd" og derfor har et direkte ignore-filter på den slags. :-)
Dit indlæg her er ligesom de 20 andre der kommer på amino hver uge omkring idéer og mig bekendt har ingen af dem båret frugt endnu. Så enten må du fortælle nok om din idé til at gøre det interessant for en læser at kontakte dig (hvorefter du så har en chance for at overtale dem), eller også må du på anden vis forsøge at fortælle hvorfor du som person skulle være så meget bedre til at eksekvere en "ukent" idé og få et resultat ud af det, for de færeste med kapital og ekspertise keder sig så meget at de bruger tiden på at tage kontakt til alle der mener de har en idé. Selv på debatfora som Amino der er målrettet iværksætteri. :-)
Som en lille sidebemærkning kan jeg afsløre at de rigtig dygtige mennesker (inden for næsten alle brancher) stort set alle har mere end rigeligt at lave og derfor sjældent sidder og venter på at en anden får en idé som de kan være med til (de fleste har selv et par 100 idéer de gerne ville lave hvis tiden var til det). Så hvis du vil have dygtig ekspertise indenfor et område, så duer det ikke at poste et indlæg og håbe at de kommer til dig. Så skal du derimod ud hvor eksperterne er og jagte dem. Overbevise dem om at du netop kan gøre deres drømme til virkelighed, finde ud af hvad der trigger dem og hvordan dit projekt kan blive mere spændende end de andre tilbud de helt sikkert har. Skal du bruge programmører så må du lære at "hænge ud" hvor de hænger ud (IRC, reddit, usenet osv), skal du bruge designere så var det måske en idé at prøve at få adgang til diverse fashionweeks og private fester (bliv inviteret af nogen som kender nogen som kender nogen osv) og gøre et så godt iindtryk at de rigtige mennesker har lyst til at lægge et godt ord ind for dig fordi du er en flink fyr osv.
I mange situationer hjælper gode lønninger og frynsegoder rigtig meget på at hyre folk (i hvert tilfælde på at de gider lytte til dig), men min erfaring siger mig at de virkelig dygtige folk ofte allerede tjener det de skal eller på anden vis ikke går så meget op i penge hvis der er andre spændende ting i projektet (spændende arbejdsforhold, udfordrende opgaver, udlandsrejser osv osv), så hvis du er smart kan du sikkert spare på lønningerne ved at give andre steder osv. Jeg tror dog du skal være ualmindelig kreativ hvis du skal finde på nogen sexede ting ved at kode webshops og lignende, da de fleste har gjort det til hudløshed, så der vil du nok ret hurtigt møde krav om helt standard betaling, da det efterhånden er blevet en standardvare (hvilket også betyder at stort set alle webshops er skåret over samme kam).
Hvad angår "eget smykkedesign" osv, så er der også 1000'vis der prøver den retning for tiden (især efter Pandoras, Pilgrims osv successerne) så igen skal du nok overveje hvor realistisk dit projekt er hvis du i virkeligheden ikke rigtig ved noget om smykkeproduktion og hele den verden, samt afsætning af smykker m.v. og heller ikke har et par risikovillige millioner til at tilkøbe dig den viden.
Der er altid successhistorier om folk der har kunne starte noget op uden hverken ekspertise eller penge, men graver man ned under glasuren så opdager man ofte at folkene der har haft held med den slags ofte har haft noget andet som ikke bliver nævnt. F.eks. et super stærkt netværk opbygget igennem mange år (uanset branche), været ansat på virksomheder som har kunne åbne døre, en rig onkel der lige kendte den rigtige person osv osv.
Så lad være med at blive alt for forblændet af de enkelte successhistorier man ofte hører, som regel er det kun glasuren fordi den sælger bedre og for hver successhistorie er der 1000'vis af konkurser og personlige kriser der aldrig blev til noget. Det er meget nemt at blive en fiasko og meget svært at blive en success, så det er ikke så mærkeligt at de fleste folk med penge og ekspetise, rigtig gerne vil overbevises om at du er successen og ikke en af fiaskoerne.
Så hvis du vil være iværksætter og virksomhedsejer så tænkt dig godt om hvad der gør dig til en værdifuld virksomhedsejer. Hvad er det du kan som kan sikre virksomhedens overlevelse i krisetider, hvad kan du sørge for virksomheden får adgang til som ingen af konkurrenterne har adgang til osv. Hvis dit eneste svar er "mine gode idéer", så er mit råd at vente nogen år, til du har opbygget en ekspertise inden for et eller andet relateret til dine projekter, på anden vis end at være selvstændig indenfor faget, uanset hvor meget man gerne vil i gang nu. Du kan kun tillade dig at "lære undervejs" hvis du på en eller anden måde har kapitalen til det og du skal ikke forvente nogen (ud over staten) gider betale for din uddannelse og risikere ikke at få tilbage igen. :-)
Men uanset hvad skal du have held og lykke med projekterne, hvornår og hvordan de end kommer til verden.