hvilke rettigheder har jeg?

Til nedenstående ønsker jeg venligst nogle råd.

1) Jeg har en enkeltmandsvirksomhed. 

2) I april måned 2010 blev jeg udsat for en ulykke der betød at min virksomhed måtte lukke ca. 80% ned.

3) Jeg har været på sygedagpenge lige siden.

4) De sidste 20% af virksomheden (ca. 20 kunder og en samlet omsætning ex.moms i år 2010 på 664.000 kr) blev videreført af min datter samt familie. Virksomheden endte ud med et underskud på 56.000 kr.

5) På ulyketidspunktet kunne jeg havde solgt virksomheden til min datter men valgte i stedet for at satse på at blive 100% rask igen så jeg havde en "platform" at vende tilbage til og forsøge at genopbygge de tabte 80% (hjælp til selvhjælp) på trods af at det er en underskudsforretning. Men der ligger på sigt muligheder i virksomheden som jeg vurderer kan blive en god forretning via en arbejdsomlægning og tiltag af nye produkter. 

6) Min sagsbehandler ved jobcentret har iflg. journalerne været fuld bekendt med denne plan. 

7) I løbet af min sygeperiode har min sagsbehandler og jeg drøftet flere muligheder for at jeg kunne komme i arbejde. Har for nydelig bl.a. drøftet muligheden for praktik i egen virksomhed.

8) Har nu modtaget et brev fra kommunen hvor jeg bliver indkaldt til et møde hvor de skriver at de er kommet i besiddelse af nogle oplysninger som i henhold til persondatalovens paragraf 29 og forvaltningslovens paragraf 19, hvor der er opstået tvivl om i hvilket omfang jeg er/har været berrettiget til dagpenge.

9) Sluttelig står der i brevet at jeg må lade mig repræsentere eller bistå af andre.

10) Jeg forstår faktisk intet og ved ikke om jeg skal hyre en dyrt betalt advokat når jeg i forvejen faktisk ikke har ret mange penge til rådighed og måske endda risikerer at skulle tilbagebetale mine sygedagpenge som jeg i god tro har modtaget.

11) Hvad ville I starte med at gøre i min situation?

Det kan være det bare er fordi at man faktisk ikke er berettiget til dagpenge hvis man er selvstændig. Men mindre man kan bevise at man ikke laver noget som selvstændig(dvs. har et firma hvor man har nogle til at lave alt)

Så tror bare du selv skal tage ned og snakke med dem, og høre hvad de har at sige. Det kan være de "bare" er blevet klar over du har din virksomhed, og de ikke er klar over hvor den den kører. og det kan du jo sagtens forklarer dem uden du har en advokat til at hjælpe dig.

Hvis du kan se at de har spørgsmål som du ikke lige kan svarer på, kan du bare sige til mødet at du vil have det udsat, så du kan få en anden med til mødet.

Lene Skouggard Magle:

Så tror bare du selv skal tage ned og snakke med dem, og høre hvad de har at sige. Det kan være de "bare" er blevet klar over du har din virksomhed, og de ikke er klar over hvor den den kører. og det kan du jo sagtens forklarer dem uden du har en advokat til at hjælpe dig.

Det er er meget naiv og meget farlig approach, som ikke kan anbefales.

Formålet med mødet er at overholde kommunens pligt til partshøring efter Forvaltningslovens §19. Det er altså partens mulighed for at blive hørt, korrigere eventuelle faktuelt forkerte oplysninger og komme med sit syn på sagen, før kommunen træffer afgørelse.

Når man ikke kender reglerne, er det i sagens meget natur at forberede sig på mødet. Man har ingen chance for at vide, hvad der vil gavne sagen, og hvad der vil skade den.

En sagsbehandler kan tænkes at have det syn på sagen, at reglerne om partshøring er overholdt ved at indkalde parten til et møde.

Parten har efter Forvaltningslovens §21 en ret til at anmode om udsættelse af sagen og til at afgive en udtalelse, før der træffes afgørelse. Men det er aldrig helt sikkert, at sagsbehandleren nu også hører, husker og noterer partens anmodning,

I teorien er kommunen som afgørelsesmyndighed neutral. Dvs. at man har ingen interesse i sagen udover det offentliges ideelle interesse i, at der træffes rigtige afgørelser. Virkeligheden kan godt adskille sig fra idealet. Man kan komme ud for, at såvel kommunen som den menige sagsbehandlere er påvirket af usaglige motiver.

Det kan dreje sig om kommunens varetagelse af sine interesser i forhold til revision og refusion fra staten.

Det kan dreje sig om sagsbehandlerens varetagelse af sin private interesse i at nå nogle resultatmål, som udløser betalt ferie eller andre goder. Det er desværre forekommet, selvom det er hamrende ulovligt, at kommunerne i deres nådesløse og ufine jagt på sygedagpengemodtagere har givet sagsbehandleren betalt ferie som belønning for at nå nogle resultatmål i forhold kommunens budgetter.

Det betyder, at der desværre er en risiko for, at den sagsbehandler, som spørgeren skal til møde hos, har indkaldt til mødet, fordi sagsbehandleren kan få en uges gratis betalt ferie på skatteydernes regning, hvis hun får stoppet spørgernes sygedagpenge og gennemtrumfet et tilbagebetalingskrav.

Man skal især være meget opmærksomme på to vigtige forhold:

1) Spørgeren åbner munden

2) Sagsbandleren fører pennen

Det er sagsbehandleren, der bestemmer, hvad der kommer til at stå i det notat om samtalen, som kommunen opretter efter reglerne om notatpligt i Offentlighedslovens §5.

Man kan komme ud for, at sagsbehandleren ikke har hørt, husket og noteret ting, som parten har sagt. Man kan også komme ud for, at sagsbehanlderen har hørt, husket og noteret udtalelser, som borgeren ikke har fremsat.

Derfor kræver ethvert møde omtanke, naturlig skepsis og sund fornuft .