Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Ung iværksætter søger råd.

Side 1 ud af 1 (5 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 30. May 11
Indlæg ialt: 14
Skrevet kl. 14:20
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Hej kære Aminoer

Nu har jeg efterhånden surfet rundt herinde et par mdr. i forbindelse med mit eget ønske om at springe ud som iværksætter.
Jeg er forresten meget imponeret over jer, og det har åbnet en hel ny verden:)

Min status:

Jeg er en ung mand på 21 år, uden nogen former for uddannelse på papiret.

Jeg har opsagt mit job, og er klar til at tage springet, havde finansiering i orden, men der kom så et par bump i vejen som gjorde jeg måtte droppe min oprindelige plan.

Jeg har arbejdet i en 7-11 i 3.5 år. I starten var det bare for at have et arbejde. Fik så et nært forhold til min franchisetager, og han tog mig ligesom under vingerne.

Sidste efterår smed han mig så for løverne, og jeg fik lov til at bestyre min egen 7-11, som var noget nær undergang pga svind og dårlig omsætning. Jeg fik lynhurtigt vendt butikken om og fik pæne resultater, noget nær ingen sygedage fra medarbejdere og ros fra ledelsen i kæden da de var på besøg.

Planen var så at jeg skulle franchise min egen her hen på efteråret. Det er os fint nok, problemet er bare at jeg i min 'oplæringsperiode' udviklede et meget bedre koncept hvor jeg reducerer mere eller mindre alle de store *driftsproblemer* som der er i 7-11.

Dvs butikstyve, dyre maskiner, 24 timer åbent med minimal omsætning i hverdagene ( spild af løn, strøm, risiko for røveri osv osv.

Mere eller mindre har jeg med det nye koncept fået minimeret alle former for driftsproblemer betydeligt, plus jeg har minimale driftsomkostninger hvis jeg for startet forretningen.

Det skal lige nævnes at det nye koncept ikke er indenfor samme præcis branche, men mere eller mindre samme forretningsgang.

Mit dilemma lyder således.

Jeg har konceptet, lokale, logo, et supernavn, taget alle småting i betragtning osv osv. alt det praktiske sådan set.

Jeg mangler selvfølgelig kapital. Jeg tog til KBH da jeg fyldte 18. kommer fra en fattig barndom osv.

Jeg mangler simpelthen nogen råd til hvordan jeg overbeviser en bank om at de skal låne mig ( estimeret 400.000 , måske mindre )

Jeg har ingen formue, men en mindre personlig gæld på 40.000 ca, så jeg er fuldt ud klar over at det bliver en hård kamp at finde de penge i et pengeinstitut, men det skal ikke stoppe mig.

Min 2. mulighed er at få investorer. Min franchisetager og jeg har snakket om ham og hans tvillingebror evt kan investere. Problemet med det, udover jeg skal af med en stor %, er at jeg ikke kan få lov til at drive forretningen efter eget hoved, og er bange for at løbe død i det.

Min onkel fraråder mig stærkt at finde investorer.

Hvordan er jeres erfaring med investorer?? Vil gerne høre om hvis du evt har fået en investor indover dit projekt, og hvordan det har udviklet sig, og hvor meget de har blandet sig?

Jeg har 2 visioner, udover at tjene lidt penge til mig selv.

For det første vil jeg gerne donere en masse penge på firmaets vegne, ( fra første dag hvis jeg ejer alt bliver det 25% , som så vil stige alt efter kæden vokser )

Det for jeg ikke lov til med dem. overhovedet.

For det andet brænder jeg af hele mit hjerte for at hjælpe og støtte andre mennesker med samme baggrund som mig. Rigtig mange af de unge uden uddannelse og arbejde har stort potentiale, men er mere eller mindre gået i baglås i samfundet. Jeg er stensikker på det er en uudnyttet ressource at udvikle disse unge mennesker, og med deres hjælp skabe en stor forretning. Da alle mennesker jo har noget de er pisse dygtige til. Det skal som sagt bare findes og udnyttes:)

Dilemmaet her ligger i at jeg ikke kan stå inde for min gamle chefs ledelsesmetoder.

De behandler ikke deres medarbejdere ordentligt ifølge min etik. Jeg kan desværre ikke gå i detaljer.


Jeg ved ikke rigtig hvad jeg søger med denne her tråd.


Jeg er gået en smule i stå.

Måske er der bare en der skal skrive jeg fucking skal få nogen nosser, ta mig sammen og stemme dørklokker hos bankerne. Jeg er bare pisse uproffesionel når det kommer til selve regnskaberne på papiret, og jeg bliver nervøs hos bankerne. Det skaber et pisse dårligt billede for dem, og det giver naturligvis bagslag når de skal vurdere om de vil finansiere det.

Enhver former for råd modtages med åbent hjerte.

Tak hvis du har læst hertil.
Mvh
Nicolaj Nienstædt Larsen

Tilmeldt 16. Jan 06
Indlæg ialt: 535
Skrevet kl. 14:50
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Godt velovervejet indlæg du har skrevet der.

Du skal have lavet et investeringsprospekt hvor du fortæller kort og præcist om hvad det er du gerne vil opnå med forretningsplanen. Hold dig til den side med at tjene penge, så kan du lave filantropi (hjælp til andre) derefter.

En metode er at lave et dokument der forholder sig til følgende:
1. Team
2. Teknologi
3. Timing
4. Focus
5. Funding

Det er 5 ting som en evt investor gerne vil vide noget om. Og så skal der naturligvis være nogle lækre grafer som viser dine tal, hvor du fremskriver omsætning/besøg/vækst så en investor nemt kan se dine mål. Og så skal du have sandsynliggjort at du når dine mål, hvis du får de givne penge ind.

Dette prospekt kan du så smide efter banker, venner, familie, investorer etc.

Hvis du låner i banken vil de alligevel gerne have et prospekt. De vil derudover spørge dig om følgende som du skal have styr på:

Jeg håber du kan bruge det til noget. Jeg vil råde dig til at finde en partner som ved noget om financing. Altså en som komplementerer dine kompetencer, så I kan nå hele vejen rundt. Det kan blive meget tungt at sidde med helt alene.

Fuld backup herfra.

mvh
Thomas

Fra Århus
Tilmeldt 18. Jun 11
Indlæg ialt: 18
Skrevet kl. 15:03
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Mester.

Jeg har selv stået i samme problem.

Jeg kender muligvis en bank der kan hjælpe dig.

Hvis du altså gider bruge 1-2 mdr på det

Ring eller Sms¨på 60 888 666.

Martin Grove

 

Tilmeldt 30. May 11
Indlæg ialt: 14
Skrevet kl. 16:13
Hvor mange stjerner giver du? :

Hey Thomas.


Tak for dit svar, jeg har taget specielt det filantropiske til efterretning, da du ikke er den første der har påpeget det.

Grunden til jeg vil starte ud med det, er at jeg simpelthen er bange for at blive grådig i tilfælde af succes.

Hvad mener du præcist med partner?

Sparringspartner eller investeringspartner? Jeg er dygtig til økonomi og tal, dog begrænset til mit eget hoved desværre. Har store problemer med at sætte det på papir, hvilket er et kæmpe handicap når det jo er påkrævet for at få finansiering et sted fra :)

Din prospekt ser overskueligt ud, vil straks gå igang :)

Tusind tak for det hurtige og seriøse svar.

Mvh Nico

Tilmeldt 30. May 11
Indlæg ialt: 14
Skrevet kl. 16:14
Hvor mange stjerner giver du? :

Tak for det!

Ringer så snart jeg er ved mine ting :)

Side 1 ud af 1 (5 indlæg)