MLM folk

Side 2 ud af 2 (14 indlæg)
Fra Hjørring
Tilmeldt 15. Nov 10
Indlæg ialt: 363
M. S. Skrevet 13-05-2020 kl. 16:06
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 3.3 stjerner givet af 3 person

Jeg har helt sikkert en masse at lære. Det bliver definitivt ikke fra dig, med dine latterlige plusord og “mindset coaching” du kan finde på alle de undskyldninger og positive omskrivninger du orker, dit MLM projekt kommer aldrig til at være andet end tidsspilde og illusioner. Produktet er, som ved de andre MLM produkter, dårligt, dyrt og ligegyldigt. Det kræver en særlig type, at være fortaler for en forretningsmodel med op imod 100% mangel på succes blandt de involverede.

men jaja... det er alle de andre der ikke har forstået, ikke tænker positivt, ikke har åbent sind og alle de andre floskler lykkeridderne bruger om den foregøglede men dog udeblevne succes (OS) - se jeg kan også lave et akronym i parantes 🥳

Fra Varde
Tilmeldt 15. Mar 19
Indlæg ialt: 295
Albert van Harten Fra  Computernørden Skrevet 13-05-2020 kl. 16:58
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 4.7 stjerner givet af 3 person

Jeg håber inderligt ikke, at denne tråd bliver slettet. For det er utrolig vigtigt at der bliver advaret mod MLM - eller hvilken andet navn det nu bliver givet (som Shakespeare sagde: a rose, by any other name, would smell as sweet - og ja, den udtalelse kan naturligvis godt oversættes til dansk uden at det vil tage noget af dens betydning).
Jeg er helt enig med M.S. i at deltagere i MLM aldrig nogensinde vil få succes. Bevis? På alle de store markeder, som Hjallerup, Korskro, Vorbasse osv. står der hvert år sælgere af al mulig udokumenterede undermidler, med salgstermer der øser i semi-videnskabelige ord, løfter om guld og grønne skove, buzzord og billige visitkort med gmail-adresser og manglende CVR-numre. Og det er aldrig de samme mennesker ...

Albert

Albert van Harten, Etisk hacker og programmør

Computernørden
KairosPlanner.com I/S
TimeLeft ApS

Fra Frederiksberg
Tilmeldt 5. Nov 12
Indlæg ialt: 403
Nicolai Lundgaard Skrevet 13-05-2020 kl. 22:06
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 3.3 stjerner givet af 3 person

Albert van Harten:
Jeg håber inderligt ikke, at denne tråd bliver slettet. For det er utrolig vigtigt at der bliver advaret mod MLM

Hvorfor skulle det blive slettet? Indlægget er oprettet i Aminos MLM kategori, og du er jo velkommen til at undlade at læse og kommentere i den kategori. I blander i øvrigt forretningsmodel og produkt sammen. Der findes mange dyre og dårlige produkter derude - det er ikke forbeholdt MLM. 

Dit eksempel med kræmmermarkeder beviser ingenting. Produkterne kunne ligeså godt stamme fra en kuldsejlet webshop eller andet. Er det så "bevis" for at man ikke kan tjene penge på en webshop?

Der findes givetvis mange lykkeriddere som tænker at MLM er en nem vej til rigdom, ligesom der er mange der har åbnet webshop i håb om at millionerne triller ind ad sig selv. Sådan er det ikke. Uanset forretningsmodel kræver det benhårdt arbejde.

Fra Varde
Tilmeldt 15. Mar 19
Indlæg ialt: 295
Albert van Harten Fra  Computernørden Skrevet 14-05-2020 kl. 09:22
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 4.0 stjerner givet af 1 person

Du har ret, Nicolai, at min "bevisbyrde" ikke rækker overhovedet. Jeg skrev lidt for hurtigt, og tænkte ikke så meget over det. Selvom jeg ved at MLM aldrig vil blive en succesfuld koncept for de, der ikke er i toplaget af systemet, er min argumentation mangelfuld.
Nu skal jeg ikke være en Jesus Kristus der frelser folk fra det onde (læs: MLM).


Jeg er i øvrigt ikke enig i at enhver forretningsmodel kræver benhårdt arbejde. "Work smarter, not harder".

Og hvorfor emnet måske skulle slettes? Jeg synes ikke at emnet er så fredfuld, og det har før givet anledning til at emner blev slettet.

Albert

Albert van Harten, Etisk hacker og programmør

Computernørden
KairosPlanner.com I/S
TimeLeft ApS

Side 2 ud af 2 (14 indlæg)
Vi bruger cookies til at sikre, at du får den bedste oplevelse på Amino
Læs mere