Hej Rommy,
Det er så utroligt let at fare hårdt frem, politianmelde, sagsøge osv., men det er så utrolig sjældent, at det er tidsforbruget, humøret og ulejligheden værd. Jeg er selv blevet udsat for bedrageri, og jeg er rigtig glad for at tingene blev løst i mindelighed, for det har alle parter nemlig vundet meget ved. Det er egentligt blot et spørgsmål om at slå autopiloten fra, holde hovedet koldt og bruge sin sunde fornuft. Du tænker allerede i de baner, og det er positivt.
Du kan sagtens tillade dig at sende et brev, men jeg synes ikke du skal gøre det i første omgang. Sagen er speciel, og som du er inde på, så ønsker du jo heller ikke selv at komme i problemer. Derfor er dumt at begynde at få en masse på skrift, lege amatørjurist osv. Laver man en fejl på papir, er den meget vanskelig at gør god iden.
Langt de fleste problemer kan og bør løses mellem mennesker - dvs. ved et møde eller minimum i telefonen. I dit sted vil jeg ringe vedkommendes forældre op og få en snak. Dette vil i mange tilfælde løse problemet, og så har du jo altid flere skud i bøssen - som f.eks. et brev. Ved at fare frem med lempe, får både sønnike og forældre et billede af dig som menneske, og derfor vil du meget vel kunne få sympati for dit problem.
Skruer du bissen på, bliver du meget let til et (i deres øjne) dumt svin, som de måske vil prøve at genere på forskellige tænkelige og utænkelige måder. Det er mit indtryk, at der findes mange kreative muligheder for chikanere via nettet.
Jeg håber du får løst dit problem på en god måde.
Venlige hilsener,
Jens