Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Trues med advokat..

Side 3 ud af 3 (24 indlæg)
Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 18:30
Hvor mange stjerner giver du? :

IværksætterGen:

Tja det har du måske nok ret i.. Men så skal man virkeligt passe på næste gang man vælger et donæme.

Mvh

Emil

Ja da. Der er virksomheder, er specialiserede i netop den slags. Varemærkemærke- og domæneregistrering. Her i DK har der været få sager, men i fx USA kan det blive en _meget_ bekostelig affære.
Fra København
Tilmeldt 26. Mar 05
Indlæg ialt: 975
Fra  Ubivox ApS Skrevet kl. 13:22
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 2 person

PJEDSTED:
Alt for mange lader sig true af den slags tomme trusler. Afvent situationen og se hvordan den udvikler sig. Det usympatiske her er, at man prøver at indføre begrænsninger for andres succes, blot fordi man mener at man har krav på ord der minder om et eller andet.

Der har vi så en forskellig opfattelse. I min verden er argumenter som det at andre forsøger at indføre begrænsninger for ens succes og lignende, de typiske man hører når folk har trådt i spinaten eller godt ved de er ude i en grå-zone men forsøger at retfærdiggøre en lidt flosset moral ved at påkalde sig retten til det fordi man så er "lidt smartere end andre" eller "bare kører i overhalingsbanen" og lignende fortærskede klichéer man som regel hører fra sidegadevekselerer og andre farverige forretningsfolk. Det er som regel den type grundholdninger der lykkes for 1 ud af 100.000 hvoraf de resterende 99.999 ender i falit eller endnu værre i spjældet og samtidig har skadet en lang række tilknyttede partnere og kunder på deres vej. De 99.999 bruger så bare den enes success som undskyldning for at gøre det samme, for tænk nu hvis de var den ene der fik success med det.

Det bedste eksempel på den mekanisme for tiden er hele historien omkring Erik Damgaard og hans smarte venner i millionærklubben. Var det gået godt havde folk hyldet deres ejendomsinvesteringer og gjort dem til de nye erhvervsidoler og i lang tid så vi folk der forsøgte at gøre "millionærklubbens" forretningsmetoder efter. Nu skal regningen betales og en af dem der gør det på vegne af sine venner og fordi han var lidt for naiv til ikke at se igennem de tåbelige klichéer er Erik Damgaard der har formøblet ikke bare 1,6 milliarder kroner, men formådentlig også små 800 millioner oven i det, ved at "bryde de etablerede regler for sund fornuft og forretningsetik". Så kan man altid kalde det at være bagklog osv, men faktum er at når regnestykket er gjort op, så har den smarte bror der valgte at tro på at man kan lave penge, ved at lytte til dem der ikke følger reglerne og bevæger sig i gråzonerne, en gæld han formodentlig aldrig får betalt af og kun overlever på venners nåde (de få der er tilbage), og den kedelige og gammledags bror sidder stadigvæk med værdier for omkring 700 mio på trods af samme finanskrise effekt m.v. som den smarte bror bruger som undskyldning for hvorfor det ikke er lykkes ham. 

I det hele taget er Damgaard-historien måske nok et af de mest interessante økonomiske, menneskelige og sociale eksperimenter indenfor arv og miljø i forhold til økonomi og erhvervsevne m.v. fordi man stod med to brødre af samme genetiske ophav, der havde næsten lige mange penge og en årrække senere ser man resultatet af hvordan ens omverden og valg af venner m.v. påvirker ens økonomi og muligheder uagtet at de begge har gennemlevet de samme financielle opture og nedturer i det fælles marked. Det er selvfølgelig taget ud i ekstremer uden at tage hensyn til alle variabler, men det burde give stof til eftertanke til forretningsfolk der jagter de hurtige gevinster fordi de tror de er usårlige.

PJEDSTED:
En af grundelementerne for at få succes er at man skal bryde reglerne.!

På ingen måde. Faktisk er der skabt langt flere successer inden for reglerne end udenfor. De er bare sjældent dem man hører om fordi de ikke er spændende og "farlige" nok til at få medietid og ofte gider de slet ikke at have medietid.

Det er ikke fordi jeg er en duksedreng der mener man bare skal makke ret og rette ind til højre og gøre som alle andre siger. Jeg er stor tilhænger af at bøje reglerne og påvirke reglerne til ens eget (og forhåbentlig fleres) fælles bedste såfremt det ikke går ud over nogen og at den eneste der tager skraldet hvis det fejler er en selv.

Det jeg synes er usympatisk er derimod at indtage holdningen om at alle bare skal flytte sig og kan "ofres" så længe ens egen virksomhed kan få gavn af det, fordi "her kommer jeg og ingen skal fortælle mig hvad jeg må og ikke må". Desværre er det bare lidt den holdning de fleste unge virksomhedsstiftere er vokset op med og har fået indoktrineret igennem de sidste 10-15 år fordi man har haft brug for en modvægt til det klassiske "jantelovsfænonmen" som altid bliver taget frem i den slags snakke. Bare se på mængden af teenagepiger der er overbevidste om at de skal være pop-stjerner eller mediestjerne via reality-shows på trods af hele omverden har fortalt dem igen og igen at de kan altså ikke synge, og de er altså ikke interessante osv. Man kan have respekt for at de bliver ved og forsøger, men det er en hård mental og personlig pris at betale den dag man opdager at man aldrig blev eller bliver den nye paris hilton eller britney spears og samtidig har udstillet sig selv som villig til at gøre hvad som helst for anerkendelse og berømmelse og penge og vennerne omkring en er væk det øjeblik man ikke længere kan drysse stjernestøv på dem.

Problemet er måske ikke så stort i dagligdagen, men stille og rolig risikerer erhvervsmarkedet at ødelægge forbrugernes tillid ved lidt for smarte metoder, og lidt for flossede holdninger til hvad "man kan tillade sig" og en attitude om at reglerne gælder kun for de andre ikke for mig. Når det sker forsvinder markedet og forbrugerne stille og roligt og hele erhvervslivet risikerer i endnu højere grad end i dag at blive skåret over en kam som nogen svindlere og fusentaster der bare forsøger at vride enhver krone ud af forbrugerne.

Forhåbentlig er det bare sat på spidsen og historien viser da også at når virksomhederne bliver lidt for kreative så justerer markedskræfterne ofte ind som f.eks. hele økonologi kontra madkemi problematikken. Det tager bare så uendelig lang tid at rette op på noget som misbrugt tillid, så derfor er jeg fra et erhvervssynspunkt stor fortaler for at vi som erhvervsfolk også internt prøver at højne niveauet bare en lille smule. Det gælder især på debatfora'er som amino og andre steder hvor nye forretningsspirer får deres inspiration, synes jeg det ville være at foretrække at man promoverede den gode moral og de langtigsvirkende forretningsmetoder i stedet for de hurtige gevinster i gråzonerne.

Men det er kun min helt egen holdning og alle og enhver er velkomne til at have en anden, men det er hvad der ligger bag min udtalelse om at jeg synes at den originale poster skulle rette ind og så måske bruge kræfterne på et mere langtidsholdbart forretningsprojekt. :-)

Tilmeldt 17. Jan 08
Indlæg ialt: 105
Fra  Festvognen - Fætterguf Aps Skrevet kl. 13:40
Hvor mange stjerner giver du? :

Det er interssant at læse de mange indlæg omkring hvem der har retten til navnet....

Selv har jeg siden www.festvognen.dk (og firmanavnet) men har ikke retten til siden www.festvogn.dk til trods for at jeg har klaget over dette til Dk-hostmaster. Det er en direkte konkurrende sider der i den grad lukrere på mit navn - men jeg kan intet gøre....

Så jeg vil slå koldt vand i blodet og første reagere når der kommer et brev fra en advokat. Så kan du evt. på det tidspunkt vælge at lukke siden ned.

Det er blot min erfaring.

Fra København
Tilmeldt 26. Mar 05
Indlæg ialt: 975
Fra  Ubivox ApS Skrevet kl. 14:22
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Jørgen Thelin:
Selv har jeg siden www.festvognen.dk (og firmanavnet) men har ikke retten til siden www.festvogn.dk til trods for at jeg har klaget over dette til Dk-hostmaster. Det er en direkte konkurrende sider der i den grad lukrere på mit navn - men jeg kan intet gøre....

I en domæneklagesag vil nævnet formodentlig i denne sag lægge vægt på at den ene part rent faktisk sælger abonnementer hvorimod den anden part bare er et annoncenetværk for telefonabonnementer.

Til forskel for din situation hvor i begge har valgt et generisk ord og en bøjningsform af ordet og begge to sælger en ydelse/produkt der er en reel vare relateret til navnet både med og uden bøjning.

I den originale posters sag er domænenavnet tættere på noget der minder om et "unikt firmanavn" i den forstand at det ikke er et "dagligdagsord" som festvogn og at der ikke er tale om en ord-bøjningsform på samme måde som i dit tilfælde.

Ligeledes er ordet tele en fordansket forkortelse i modsætning til tel der vil være den korrekte engelske forkortelse at sætte på det engelske green, hvorfor det er svært at bevise for den originale poster at han "ikke bare" har tilføjet et e til domænet for at lukrere på stavefejl m.v. Det ville have være korrekt sprogbrug at bruge domænenavnet groentele.dk eller grøntele.dk i stedet, hvis man skulle have påkaldt sig retten baseret på at det var et alment dagligdagsord og talemåde.

Det er selvfølgelig ikke sikkert, men jeg kunne forestille mig at de langt hen af vejen ville tænke på den måde.

Side 3 ud af 3 (24 indlæg)