Jeg tror at vi har haft tatoveringsdebatten før, og konklusionen er sandsynligvis at der gælder det samme for tatoveringer, som eks. tøjstil: Det er en smagssag.
I dag er det blevet helt normalt at se en tatovering. Alene det at nogle af de mest sete danske familieprogrammer bliver ledet af værter med flotte og synlige tatoveringer, viser at det er ved at være almindeligt accepteret.
Men man kan signalere meget med tatoveringer, og der er ingen tvivl om at store muskuløse kronragede mænd, der er overtatoverede på hele armen og op i nakken, oftest forsøger at signalere at de er nogle hardcore sataner. Den slags har altså til formål at virke skræmmende, og gør det sikkert også. Det kunne godt være problematisk at have sådan en gut rendende rundt med direkte kundekontakt, med mindre vi er i håndværkbranchen. Det kan godt være at de er verdens rareste og mest servicemindede mennesker, men hvis signalværdien i deres tatoveringer er så markant at den skræmmer kunderne væk før de finder ud af det, går det selvfølgelig ikke.
i den anden grøft er der "helt almindelige" unge (og efterhånden også ældre) mennesker, der har en stjerne på albuen, nogle stjerner bag øret, noget tekst på armen eller nogle motiver af en eller anden art. Her er signalet noget anderledes, og det er stort set ikke noget problem at have sådan en ansat længere. Det er klart at der stadig er mennesker der gerne vil finde noget de kan blive forargede over, men det er ikke mit indtryk at den gruppe er så stor længere.
Men tatoveringer har selvfølgelig også noget med jobbet, jobfunktionen og situationen at gøre, og jeg tilpasser mig selvfølgelig også til de enkelte situationer.
Jeg har selv tatoveringer, der kan dækkes med lange ærmer. Når jeg er på kundebesøg dækker jeg dem til, og dette gør jeg indtil kunderne har lært mig at kende. Når vi så har samarbejdet et stykke tid, ved de hvad jeg står for både menneskeligt og fagligt, og derfor er der ingen problemer når jeg lige pludselig kommer med oprullede skjorteærmer, og der er en synlig tatovering. Jeg har dog også kunder hvor det absolut ikke vil være passende med tatoveringer, men her er det sjældent at man ser en oprullet skjorteærme, og så giver det helt sig selv, at her skal den ikke flashes.
Jeg hjælper også selv til i vores butik en gang i mellem, og her dækker jeg ikke mine tatoveringer af den grund. Og jeg har ikke haft nogen negative oplevelser ved det, eller kunder der har været bange for at handle hos os. Tværtimod er der flere der ligefrem løfter op i ærmet på mig, for at se hele tatoveringen (Det er til gengæld dårlig stil), og flere der spørger til den. Butikken er i København, og jeg skal ikke kunne sige om det har nogen betydning.
Nå, det var den lange måde at skrive, at jeg ikke mener at tatoveringer nødvendigvis bør være en hindring for at få et job. Men det er klart at de kan sende så forkerte signaler, at det kan gå hen og bive et problem. For mit eget vedkommende, skal det virkelig være grotesk, hvis det skulle diskvalificere en medarbejder til et job.