Jeg har her efter nytår været mine mål og midler igennem og strømlinet det hele lidt, måske kan det være til gavn for andre at høre om. Kort om min virksomhed: Enkeltmandsvirksomhed med en blandet IT-landhandel. Godt fem år gammel og en blanding af erhverv og private som kunder. Fokus på det enkle, prisbillig uden diverse certifikater - men med en service som er til at tage og føle på. Jeg har de sidste par år haft et par små annoncer i de lokale aviser til en samlet pris på ca. 6k om måneden - det har jeg ikke mere! For det første stod prisen slet ikke mål med effekten. Den enste funktion var, at evt. kommende kunder viste hvor jeg de skulle finde mit telefonnummer; men med kun 1-2 nye kunder om måneden var det en alt for dyr telefonbog. For det andet var det henvendt til det forkerte publikum. Jeg har for længe siden erkendt at private ikke kan få forretningen til at hænge sammen, der er for meget spildtid med kørsel og de forventer gratis support på alt tl evig tid (lidt sat på spidsen, men I forstår sikkert ideen...). Erhvervsfolk kigger sjældent i ''den bette avis'' efter IT-support, så det ramte ikke mit vigtigste kundesegment - kort sagt: penge ud af vinduet. I stedet har jeg lavet en pæn brochure om min virksomhed, som nu er sendt ud til ca. 150 mindre erhvervsdrivende i omegnen: pris 6500. Den har allerede givet 3 nye erhvervskunder, som tilsammen har givet overskud nok til at dække reklameudgifterne; og disse tre kunder har flere projekter, der ligger og venter. Og dertil kommer så de 6k jeg sparer hver måned... Samtidig vedlægger jeg et godt tilbud ved samtlige fakturaer jeg sender ud af huset, uanset størrelse. Det har vist sig at jeg er ude af stand til at vurdere, hvem der vil bide på, så jeg sender nu ud til alle. Det koster mig kun prisen på en ekstra kopi, og giver bonus i forbavsende mange tilfælde; og samtidig en anledning til at sende endnu en faktura - med endnu et godt tilbud! ;-) |
Reklame og respons
Side 1 ud af 1 (1 indlæg)
- 1
Side 1 ud af 1 (1 indlæg)