Kære Aminoer Man ser en gang imellem nogle gode inlæg her på sitet. For lidt siden faldt jeg eksempelvis over en tråd, hvor en importør spørger lidt til forbrugerinteressen af et produkt. Kort efter er der én, der svarer; at han nok skal se produktet i funktion, før han kan overbevises. Dét ledte mine tanker direkte tilbage til resultatet af en fokusgruppeundersøgelse, jeg lavede for et ’upcomming’ website for nogen tid siden... og derfra over på en historie om det store amerikanske website GovernmentLiquidation.com Som en del af et større marketing projekt skulle jeg, for noget tid siden, udarbejde forslag til optimeringen af en hjemmeside, der sælger dametasker og andre accessories. Jeg er ikke selv en del af målgruppen (DOH!) og valgte derfor blandt andet at afholde en fokusgruppe-undersøgelse omkring brugeroplevelsen. Bemærkelsesværdigt (og åbenlyst, set i bagklogskabens lys!) var der overraskende mange af respondenterne, som gerne ville have mulighed for at se ned i taskerne - så de kunne se, hvordan tasken var indrettet (fordelingen af lommer, etc.) og om deres mobiltelefon, pung, makeup, mv. kunne være der... Måske er manglen af sådanne muligheder årsagen til at butikker på gågaden ofte har en større konverteringsrate end webshops? I hvert fald husker jeg en historie om det amerikanske website GovernmentLiquidation.com - som er den amerikanske stats online auktion for salg af overskuds materiel til private købere. Før sitet begyndte at bruge videoer til at illustrere salgsgenstandene, havde auktionens bydere kun simple billeder og tekstbeskrivelser til rådighed, når de skulle vurdere produkterne. For at undersøge om der skulle investeres i videoer, lavede GovernmentLiquidation.com nogle indledende tests, hvor de tog flere helt ens varepartier - og lavede en video af ét af dem. De andre varepartier blev præsenteret på vanlig vis (kun med billeder og tekstbeskrivelser). De forventede en lille stigning i interessen for varepartier, der blev præsenteret med video - men modsat forventningen var resultatet meget kraftigt: Ikke alene steg iveren efter at byde på varepartierne med videopræsentation - de endelige bud (salgsprisen) var også eksponentielt højere! Fordi byderne nu kunne se produkterne fra flere vinkler, værdisatte de nu produkterne højere og var derfor også villige til at byde mere for dem. Derudover erfarede GovernmentLiquidation.com, at de kunne skabe en markant stigning i trafik på deres site - hvis de placerede videoerne på YouTube.com og social media sites (i.e. Facebook). Historien understreger også at den virale effekt ikke altid er succesparameterEN for brugen af online videoer ifm. markedsføring - for selvom ingen(?) af GovernmentLiquidation.com’s videoer blev spredt viralt, så var det alligevel en kæmpe succes for dem at bruge videoerne. Hvis du nu sidder og tænker, at du gerne vil have skudt en video til markedsføringen af din virksomhed eller for at bedre salget fra din webshop - så kan jeg vel lige så godt benytte chancen for at skabe lidt reklame for én af mine kammerater. Han hedder Thomas Nielsen og arbejder pt. for DR, hvor han er kameramand på blandt andet TV Avisen, Ramasjang og diverse sportsbegivenheder. Jeg har en god formodning om, at han godt kunne være interesseret i lidt arbejde ved siden af. Du kan enten finde ham på Facebook, ligesom du også er velkommen til at give mig et praj, hvis du ønsker at få hans telefonnummer (hvis det da ikke er synligt på Facebook?). I øvrigt har jeg også skrevet en anden artikel her på Amino - om den neurologiske årsag til, at videoer optimerer dit salg. Held og lykke med forretningen! God arbejdslyst. |
Hehe... GovernmentLiquidation.com har endda lavet en instruktionsvideo til, hvordan man skal skyde produkt-præsentations-videoerne: