Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Investor søges til leadgenerering

Side 1 ud af 1 (5 indlæg)
  • 1
Fra København
Tilmeldt 23. May 11
Indlæg ialt: 7
Skrevet kl. 18:04
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej,

først og fremmest vil jeg sige at jeg i flere år har fulgt med her på siden, dog uden at deltage i debatten. Nu har jeg så brug for hjælp til mit projekt så derfor håber jeg at der er en eller flere venlige sjæle herinde som kan se det positive i min idé og muligheden for et stort afkast.

Det er vel på sin rette plads at fortælle lidt om mig selv til at starte med. Jeg hedder Christian er 24 år og netop flyttet fra København til Aalborg for at forfølge min drøm indenfor bilbranchen - min idé har dog intet med den branche at gøre, men dén branche jeg har fået erfaring i mit forholdsvist korte liv - Telemarketing. Jeg har arbejdet hos flere af de største tele, internet og tv selskaber med stor succes, alle steder har jeg arbejdet op fra bunden og vist mit værd, jeg har titler som coach og teamleder på mit cv, ikke at det er noget at prale med, men i denne sammenhæng der giver det et indblik og viden som ikke kan erstattes.

Som de fleste ved, i hvert fald folk som har været i branchen, så ringer man på et såkaldt lead. Til folk der ikke ved hvad dette er, kan det forklares meget nemt. Et lead er dén person du ringer ud til for at begynde dit salgsforsøg. Disse leads kan indhentes via. konkurrencer, egne kundekartoteker, nyhedsbreve osv. Det mest væsentlige er at folk har givet accept til at de må blive kontaktet. Disse leads er ofte en stor omkostning for virksomhederne, ikke blot økonomisk men også tidsmæssigt. Det skal være de helt rigtige personer som kontaktes, personer der har interesse indenfor produktet, personer som er salgsbare (ingen binding, RKI osv) men vigtigst så skal der være mulighed for at lave en høj buyrate. Det afhænger selvfølgelig af de sælgere man har til rådighed, men så sandligt også om de personer man kontakter overhovedet er klar over hvad man ringer om og hvad de har deltaget i for at give accept til opkaldet. Jeg har oplevet at ringe ud for at sælge paraboler til folk som har deltaget i en konkurrence om et års forbrug af chokoladekiks - det kan man ikke just påstå er det mest optimale lead. Alligevel var det en dyr kampagne for virksomheden da disse accepter som regel sælges i meget høj kurs.

Det er ingen hemmelighed at der i øjeblikket er mere eller mindre panik på telemarkedet, små selskaber blomstrer frem og stjæler kunder som aldrig før. Onfone er i øjeblikket det selskab som sætter standarden, de gør det nødvendigt for andre selskaber at sænke deres priser til det absolut minimale. Store selskaber kæmper for at holde på deres kunder og nye tiltag som egentlig ikke indeholder den store forandring men mest af alt bare er et nyt navn eller en flot ny farve. Samtidig går de ud og siger at alt er blevet så simpelt men egentlig bliver det hele bare en overflod af pakker og services som hr og fru Jensen intet fatter af. Dette ser jeg store muligheder i, nej jeg har ikke tænkt mig at starte et nyt "køb mig nu TDC" teleselskab men der er store muligheder i at sælge leads til teleselskaberne (I første omgang teleselskaber, hvis det viser sig at være en succes kan man gå videre til tv, internet osv). Men hvad nyt er der i det? Ikke meget, der er en mængde virksomheder som i dag specialisere sig i at sælge leads til salgsvirksomheder, med konkurrencer der kører i 4-5 måneder hvorefter disse leads bliver solgt til de interesserede selskaber. 4-5 måneder er lang tid, det er så lang tid at Hr og Fru Jensen ikke kan huske de deltog i den konkurrence om et års forbrug af chokoladekiks. Min idé skiller sig ud ved at være en konkurrence på et af landets mest besøgte sites (eksempelvis EB.dk) som ikke kører i 3-4-5 måneder, men i en meget kortere periode. Der skal udfyldes et mindre spørgeskema ang. dine televaner og så er man pludselig med i konkurrencen om eksempelvis et 52" TV. Præmierne? De bliver hentet direkte fra Wupti.com som har indvilget i at være præmiepartner i dette projekt, hvis man ser bort fra den besparelse der er i en præmiepartner, så er den helt store gulerod her at vi kan benytte Wupti's brand i sammenhæng med vores konkurrence, hvilket medfører en langt større troværdighed hos Hr og Fru Danmark der sidder bag skærmen. 

Jeg mener at flere folk, som muligvis ikke normalt deltager i sms konkurrencer, vil deltage fordi de får chancen for at få leveret præmien på deres adresse kort tid efter deltagelse. Der vil så være en lille indtjening i sammenhæng med konkurrencen, men den helt store indtjening kommer når jeg skal ud til selskaberne og tilbyde dem X antal leads for X antal kroner. De fleste selskaber er så pressede i øjeblikket at man faktisk har mulighed for at gå til feks. Telenor og tilbyde dem X antal Telenor leads/kunder, takker de nej kan man minde dem om at man har et møde med TDC/3/Telia/Onfone senere på dagen ang. de samme leads. Jeg er klar over det ikke er helt "fine" metoder, men hvorfor ikke udnytte at de er pressede, det er jo ikke fordi de ikke udnytter deres egne kunder når de fortæller at regningen slutter på 299,-, vel og mærke uden opkaldsafgift, opkaldsforsøgsafgift, oprettelsesgebyr, regningsgebyr osv.

Jeg har selvfølgelig udeladt nogle væsentlige informationer i dette opslag da jeg mener det er en unik idé som nemt kan kopieres. Hvis du er interesseret i at investere, et samarbejde eller andet skal du være velkommen til at skrive til mig, så kan du få de endelige detaljer over en telefonsamtale eller et møde.

Alt er klart til at blive kørt ud, sms system, hjemmeside, præmie, reklamer osv det eneste der mangler er kapitalen til at få projektet i gang.

Jeg har selvfølgelig været i banken og høre, men gamle Hr Larsen havde intet forstand på den branche så som han sagde "i mine øjne er det ligesom at købe en lotteriseddel" derfor er dette vel en af mine sidste udveje inden jeg skal i gang med at smide 2 kroner i sparegrisen og håbe ikke at blive overhælet indenom ;)

Tak for din opmærksomhed, håber at høre fra dig!

Med venlig hilsen

Christian Jensen

www.pitchpitch.dk

 

Tilmeldt 24. May 11
Indlæg ialt: 21
Fra  RAW IT Skrevet kl. 10:04
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Christian...

 

Jeg syntes ikke at jeg kan se hvor mange penge du er ude efter i dette?

Hvor meget financering mangler du til dette projekt?

 

Mvh

 

Jesper

Fra Randers
Tilmeldt 31. May 06
Indlæg ialt: 2018
Skrevet kl. 10:20
Hvor mange stjerner giver du? :

Du fik lige en PM...

Fra København
Tilmeldt 23. May 11
Indlæg ialt: 7
Skrevet kl. 10:39
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Jesper,

jeg vil gerne høre fra folk der har interesse i projektet, som jeg også har skrevet kan yderligere information hentes ved kontakt til mig.

Mvh

Christian Jensen

Fra København
Tilmeldt 23. May 11
Indlæg ialt: 7
Skrevet kl. 12:14
Hvor mange stjerner giver du? :

Der har været stor interesse for mit projekt og det takker jeg selvfølgelig meget for!

Dog står jeg stadig og mangler en investor, jeg har været så heldig at finde en der vil dække en stor del af kapitalen så det manglende beløb er faldet gevaldigt. Det jeg mangler nu er 30.000,- for at kunne få projektet lanceret. Står du med lidt overskydende kapital eller mener at projektet er spændende så kontakt mig så vi kan tage en snak.

Ser frem til at høre fra dig.

Mvh

Christian Jensen

Side 1 ud af 1 (5 indlæg)