Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Enkeltmands virksomhed med en anden som laver varer til salg ?

Side 1 ud af 1 (2 indlæg)
  • 1
Fra Svinninge
Tilmeldt 22. May 11
Indlæg ialt: 1
Skrevet kl. 23:49
Hvor mange stjerner giver du? :

Hejsa Amino'er.

Min mor og jeg går og pønser lidt på at starte en webshop op, men har et spørgsmål ang. hvordan og hvorledes ang. virksomhedsform.

Jeg kommer til at stå som ejer i firmaet, men i starten vil 99,9% af alle de produkter vi vil sælge, være lavet af min mor. Hvordan og hvorledes gør man det ? Skal min mor så også indberette noget, eller hvordan og hvorledes. Det er jo også meningen at hun selvfølgelig skal have del i det forhåbentlige overskud i firmaet.

Hvordan går man dette ?

Jeg er fuldstændig grøn på det område her, så der er sikkert en nem og lige til løsninge, men jeg har søgt lidt og har ikke kunne finde noget der matcher mit problem.

Håber I kan hjælpe.


/Kenn Jensen

Tilmeldt 2. Sep 10
Indlæg ialt: 539
Fra  Minutdesign Skrevet kl. 09:55
Hvor mange stjerner giver du? :

Nu fortæller du jo ikke hvad din mor laver til dig og som du skal sælge videre, men jeg synes at i begge to allerførst skal prøve at se om der nu også kan blive en forretning ud af det. Det går nemlig ikke altid så hurtigt som man gerne selv vil, og måske bliver det man får ud af at sælge ikke så attraktiv at i gider at blive ved. 

Det din mor skal gøre, er at gemme kvitteringerne på de evt. materialer der skal bruges. Så kan i dele indtægten mellem jer, og mor trækker så sine udgifter fra det du har betalt hende, og opgiver resten på selvangivelsen. Hvis det giver en restskat (kan udregnes på Skat.dk til den tid) så kan din mor indbetale restskatten med sit dankort på Skats hjemmeside.

Du kan gøre det samme med dine udgifter til webhotel m.v og de penge du beholder som din andel.

Hvis i ikke bare tror men VED næsten 100% sikkert at jeres omsætning i de næste 12 mdr. bliver mere end 50.000 kr. har du pligt til at lade dig momsregistrere (CVR nummer)

Så skal de ting der skal bruges til det din mor laver være i firmaets navn, og det samme gælder webhotel m.v. At være momsregistreret betyder at man skal lægge 25% moms på prisen, inden man skriver prisen på hjemmesiden. De penge skal man aflevere til Skat, men man må så godt trække den moms fra man har betalt på de ting man har købt (købsmoms-salgsmoms) men momsen har ikke noget med skatten at gøre. Momsen betales hvert kvartal.

Skatten, den betaler du enten ved at ændre din forskudsopgørelse (anbefales) med det beløb du forventer at tjene og så regner Skat selv resten ud og sender dig 10 girokort på din skat. Du kan også vente til du skal udfylde din selvangivelse, - og her skal du så bruge den udvidede selvangivelse.

Du kan så vælge at ansætte din mor (lidt besværligt, - få hjælp til det) eller at lade din mor skrive en regning uden moms på sit arbejde uden materialer (hvis hun altså skal have mindre end 50.000 i løbet af 12 mdr for ellers skal hun jo lave sit eget firma) og så skriver din mor bare det på selvangivelsen og du indberetter til Skat og trækker det fra i dit firma.

Skal din mor have mere end 50.000 kr. så går det så godt, at du skal overveje en selskabsform, f.eks et ApS og det åbner så for en hel række andre nye muligheder for at dele overskuddet. Men så har du også råd til at få en proff. til at ordne tingene for jer.

Der er ikke noget som helst kompliceret ved det regnskabsmæssige, men er det et firma med mange aktiviteter og mange bilag etc. så kan det betale sig at få et regnskabsprogram evt. i samråd med en revisor, så at man ikke snyder sig selv eller bliver overrasket over hvor mange der skal dele kagen.

Men prøv at starte lidt blødt op først, og hvis det virkelig flyver derudaf så få en revisor til at ordne det regnskabsmæssige ( og et evt. ApS) så i kan bruge energien på at sælge endnu mere, og finde på endnu flere ting i kan sælge.

Der er ingen grund til at lave tingene mere komplicerede end de behøver at være, så se lige hvor godt det går først,,,,

Side 1 ud af 1 (2 indlæg)