Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Gode råd søges til opstart af sit eget

Side 1 ud af 2 (14 indlæg)
Fra Odense
Tilmeldt 20. May 11
Indlæg ialt: 10
Skrevet kl. 16:14
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej derude..

For det første, vil jeg lige skrive jeg er ny herinde, så vil lige hilse pænt på..

HEJ.. :D

Men nok om det, mit problem er jeg går med tanken om og starte mit eget op, men ved dog ikke hvor jeg skal begynde eller slutte..

Så jeg har virkelig brug for lidt hjælp til hvordan jeg gør..

Jeg er udlært Gulvlægger, elsker mit job og ville nødig skifte branche, da jeg går ledig nu har jeg længe gået og tænkt tanken om og starte mit eget, det har været drømmen inden jeg overhovedet tog uddannelsen, så nu skal det være nu.. Vi har snakket omkring det på hjemmefronten, hun støtter mig fuldt ud i det, og vil bidrage med alt det hun kan være behjælpelig med..

Jeg har snakket med et firma som kan lave mig nogle visitkort, ikke nogen små men noget A3 ark.

Så lidt reklame når det er, skulle der være styr på, konen derhjemme ville dele dem ud når vi når så langt, hvis vi når så langt ;)

Grunden til dette alternativ er, jeg har en onkel som er selvstændig og har gjort/gør ligeledes og kan se at det giver respons at smide dem i folks brevsprækker.

Så jeg igang med og finde priser på de maskiner og håndværktøj jeg skal bruge, dog synes jeg det er rigtig svært og finde firmaer som levere det jeg skal bruge, så hvis nogen kan bidrage med nogen hjemmeside må de meget gerne skrive, specielt hvis i kender til en side hvor de sælger Gulvstripper og en rondell slibemaskine til spartelmasse/beton ..

Ved dog man skal moms registeres, ha et cvr nummer hvis man tjener over de 50.000kr..

Jeg skal ikke have nogen form for butik, alt reklame skal foregå  som :

Visitkort,Flyers,Reklame på min bil, reklame andre steder måske, opslag i forskellige butikker.

Det skal primært foregå fra en firma bil, så alt reklame og netværk skal jeg jo egentlig selv sørge for?

Men så jeg også ved og være blank, så håber på nogle flinke og rare mennesker som vil være behjælpelig med og gøre drømmen til virkelighed..

Har i brug for nogle oplysninger, skriv venligst til mig, så skal jeg besvare bedst muligt..

Forresten det jeg kan bidrage med er :

Demontering af : trægulve,tæpper,linoleum,vinyl,homogene vinyler, ja stort set alt.

Montering af : tæpper,vinyl,linoleum,homogene vinyler, vådrum, træ gulve, ja stort set alt.

Spartling/opretning af gulve

Montering af : Primosel lister,Alu,trappeforkanter,skinner,vaskekanter

Med venlig hilsen

Kim

Fra Froðba, Færøerne
Tilmeldt 12. Sep 08
Indlæg ialt: 180
Fra  Polarskelti Skrevet kl. 16:23
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Kim

Det er muligt at jeg har drukket for meget kaffe, men hvad er det EGENTLIG du gerne vil have råd omkring? Hvis det er omkring de ting at starte ny virksomhed, kan du måske prøve http://www.100svar.dk/ 

Skriv tilbage hvis jeg har jokket helt ved siden af - og skriv gerne hvis jeg har ramt rigtigt :-)

Hvad sker der mon på Polarskelti.com? 

Fra Odense
Tilmeldt 20. May 11
Indlæg ialt: 10
Skrevet kl. 16:30
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Thomas.

Det er omkring og starte sin egen virksomhed, jeg ved ikke hvordan og hvad jeg skal have styr på som sådan..

Lad mig gøre det lidt kort :

Hvad skal jeg ha styr på for og starte for mig selv?

Jeg har været inde på 100svar, og læst frem og tilbage, har også læst en masse andet..

Men synes jeg bliver mere og mere forvirret af det hele :)

Så håbede på lidt hjælp her..

Fra Froðba, Færøerne
Tilmeldt 12. Sep 08
Indlæg ialt: 180
Fra  Polarskelti Skrevet kl. 16:45
Hvor mange stjerner giver du? :

Alt efter hvor seriøs du ønsker at gå til den er der flere ting du skal være opmærksom på:

Kan du på 30 sekunder forklare en kunde hvad din virksomhed kan tilbyde kunden?

Har du opstillet et realistisk budget for indtjening, omsætning, udgifter?

Har du en egenkapital du kan indskyde i virksomheden i tilfælde af uforudsete udgifter?

Har du styr på faktureringen til kunden?

Ja, der er mange faktorer man skal være opmærksom på - ovenstående er blot nogle af dem.

Men gør som mig - gå blot i gang - gør dig nogle erfaringer - og pas på med at skyde for mange penge i det i starten. Start med at sende reklamerne rundt. Sørg for at det er prof. reklamer - og ikke alt for amatøragtigt.. og se hvordan det går...

mvh

Thomas

Hvad sker der mon på Polarskelti.com? 

Fra Odense
Tilmeldt 20. May 11
Indlæg ialt: 10
Skrevet kl. 17:23
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg vil godt kunne forklare kunden hvad jeg kan tilbyde og hvad der er den rigtige løsning til netop kundens behov..

Jeg har ikke opstillet et realistisk budget for indtjening, omsætning, udgifter.. Hvordan gør jeg dette? :)

Jeg har ikke nogen egenkapital, til uforudsete udgifter, desværre..

Jeg har endnu hellere ikke styr på faktueringen til kunden, netop sådanne ting jeg savner svar på..

Reklamerne bliver lavet så de udstråler professionalisme..

Men som du nævner, gå blot igang.. Det er det skridt jeg ikke bare tør tage medmindre jeg har lidt mere styr på tingene synes jeg..

Det lyder til du har lidt styr på det, og håber på du kommer med nogle gode råd :D

Med venlig hilsen

Kim

Fra Froðba, Færøerne
Tilmeldt 12. Sep 08
Indlæg ialt: 180
Fra  Polarskelti Skrevet kl. 17:33
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Kim

Jeg kan godt huske da jeg startede som selvstændig. Jeg nærmest hoppede ud i det uden at tænke så meget over konsekvenserne. Jeg havde intet budget, ingen kapital - intet som helst. Men alligevel kastede jeg mig ud i det, og nu 16 år efter laver jeg stadigvæk det jeg godt kan li'.

Nogen gange kan man tænke et ønske ihjel med "hvad nu hvis". Der er en masse faktorer man kan bruge til at ødelægge enhver idé, men hvis du kan mærke at du brænder for at komme igang, og du endda har opbakning fra din hustru - hvad kan der så EGENTLIG gå galt?

Derfor - spring ud i det - kontakt skat.dk - få dig et CVR nummer - få sendt reklamerne afsted - ring gerne til nogle kollegaer i samme branche men i et andet område end det du dækker og få nogle gode råd. Husk at bevar ydmygheden - ta' ved lære - sug ethvert guldkorn til dig uden at være stolt over at du ikke vidste lige så meget som den anden.

Så er jeg sikker på at du nok skal komme godt i gang.

Alle de andre ting skal nok komme. Fakturering, budget. Så længe det ikke er et million fortagende hvor du kan risikere hus og hjem, så synes jeg virkelig du blot skal gå i gang.

Når du er startet som selvstændig, og du intet arbejde har - kan du kontakte andre firmaer som laver tilsvarende som dig, og tilbyd din hjælp, bare nu som selvstændig - så skal de ikke tænke på at ansætte dig med alt det papirarbejde det betyder - men blot købe din hjælp for X antal kroner.

Sørg for at udføre et kvalitetsmæssigt stolt arbejde - vær stolt af det du laver, så skal du se hvor hurtigt det smitter af på kunden, og laver du et godt stykke arbejde - så vil kunden dele det videre.

Sørg for at følge op hos kunden. Når du har lavet et stykke arbejde, så ring eller skriv tilbage til dem inden for en måneds tid og hør om de er tilfredse med arbejdet, om det var som de kunne tænke sig det. Alene opfølgningsarbejdet vil gøre at de husker dig - og efterhånden vil du få bygget noget positivt op omkring din virksomhed.

pyha - håber du kom igennem det.. Min pointe er : gå blot igang! Lyt til andre - spørg om råd (som du jo allerede har gjort her i Amino), og spring ud i det - for.. hvad kan der ske?

mvh

Thomas

Hvad sker der mon på Polarskelti.com? 

Fra Odense
Tilmeldt 20. May 11
Indlæg ialt: 10
Skrevet kl. 17:40
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej igen Thomas.

Det er rigtige lækre inputs du kommer med, og de hjælper satme, det gør de.

Den ros skal du have..

*Når nu jeg er ledig og går på dagpenge, hvis jeg så kontakter skat , får et cvr nummer, mister jeg så retten til dagpenge ?

Eller, hvis jeg kontakter skat, får dette cvr nummer, kan jeg så uden problemer lave/udføre arbejde uden og tænke på noget "som helst" før jeg runder de 50.000,-kr eller hvordan skal den forstås?

Med venlig hilsen

Kim

Fra Froðba, Færøerne
Tilmeldt 12. Sep 08
Indlæg ialt: 180
Fra  Polarskelti Skrevet kl. 18:31
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Kim

Dejligt at det hjælper.

Omkring det med dagpenge. Nu er jeg ikke jurist, men jeg fandt noget hos Prosa du måske kan bruge:

Selvstændig virksomhed

- som bibeskæftigelse

Hvis du er ledig, har du mulighed for at drive selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse og få dagpenge.

Den selvstændige virksomhed kan betragtes bibeskæftigelse, hvis det ikke er en hovedbeskæftigelse. Det betyder, at virksomheden ikke må drives i væsentligt omfang. Det vil sige i mere end 30 timer om ugen.

Selvom du driver selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse i mindre end 30 timer om ugen, er du ikke automatisk dagpengeberettiget. A-kassen skal således vurdere, om bibeskæftigelsen er forenelig med fuldtids lønarbejde.

Læs mere om det på: http://www.prosa.dk/a-kasse/dagpenge/selvstaendig-virksomhed/

Hvis du vil starte forsigtigt op, kan du godt have en virksomhed der ikke er momsregistreret, og du har helt ret i det med de 50.000 som jeg også læser det. Du skal dog huske at hvis du køber en maskine til virksomheden kan du ikke trække momsen fra. Og hvis du tjener mere end 50.000 i et indkomstår (fx her i 2011), skal du betale moms af HELE din indtægt, og ikke kun det du tjener mere end 50.000

Men kan du holde dit firma under 30 timer om ugen, går det under en bibeskæftigelse, og så har du stadigvæk retten til dagpenge - ifølge Prosa.

Håber det kan bruges til noget :-)

Hvad sker der mon på Polarskelti.com? 

Fra København
Tilmeldt 30. Jul 07
Indlæg ialt: 83
Skrevet kl. 20:26
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Kim,

Jeg ville da gerne bidrage med et svar på dit spørgsmål vedr. køb af maskiner, materialer m.m. til din kommende virksomhed.

Der findes en lille håndfuld grossister, der leverer til gulvfolket:

Den største er Scandinova, med afdelinger i Herlev, Århus og Ålborg, hvorfra der kan afhentes varer. Ellers sender de til resten af landet. http://www.scandinova.dk/

I Odense, Herlev og Århus findes Tip Top Slibematerialer der ligeledes er grossist.http://www.tiptopslibematerialer.dk/

I Rødovre ligger CMV Slibematerialer, som også sender over hele landet. http://www.cmv.dk/

Håber det kan hjælpe ellers spørger du bare, da jeg kender din branche indgående.

Held og Lykke

Smile

Fra Frederiksberg
Tilmeldt 11. Feb 11
Indlæg ialt: 315
Fra  1264 Skrevet kl. 21:08
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Kim

Velkommen til :o)

Du er også meget velkommen til at hente min iværksætter-guide. Den er helt gratis og du kan hente den på www.1264.dk under fanebladet Iværksætter :o) ... der er masser af gode råd og links til alt det om at starte op som selvstændig.

Held og lykke med opstarten af din egen virksomhed,

Susan :o)

 

Side 1 ud af 2 (14 indlæg)