Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Online service der kan spare dig for tusindvis af kroner

Side 2 ud af 2 (13 indlæg)
Fra Vanuato
Tilmeldt 24. Apr 09
Indlæg ialt: 1458
Fra  Kaffes Skrevet kl. 16:11
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Tim tak for dit svar - som er gode plausible svar, men det tiltros tror jeg ikke at jeg bliver kunde og jeg har ellers ikke styr på mine garantiers udløbsdato.

Jeg forstår stadigvæk ikke jeres produkt og det er uanset om det ikke koster meget eller er nemt at bruge. Produktet lyder logisk og fantastisk, men når jeg sammenholder den indsats og prisen jeg skal yde for at opnå gevisten - ja så syntes dette at overstige gevisten. Jeg kan ganske enkel se at jeg har behovet. Hvorfor vil jeg eks. kategorisere mine bon'er og alene den handling er meget mere end jeg plejer at gøre og tilveje bringer mig ikke den store værdi. Nå nok om det.

Men hvor er det en fed webside og et gennemført projekt - teknisk såvel som grafisk. Fedt!

Jeg blev faktisk så nysgerrig at jeg måtte undersøge hvem der stod bag projektet, da det syntes at være den eneste information som ikke fremgår af jeres webside, måtte der et CVR opslag til og der kom jo lidt en forklaring på hvordan ideen er opstået ;-)

Men fordi der er enkelte der ikke forstår produktet så er det jo ikke ensbetydende for at alle ikke forstår det.

Jeg håber det lykkes.

De bedste kaffe hilsner
Søren

 

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 18:18
Hvor mange stjerner giver du? :

Troels Kjems:

Hej Tim.

Her kommer lidt ærlig feedback fra mig.

Ros:

Løsningen er gennemført - Prof. hjemmeside, god grafisk stil, fin brug af video, danske vilkår, mm..

Du får rigtig gode stilkarakterer for udførelsen :o)

Ris:

Jeg tror desværre, at du forsøger at løse et problem, som ikke eksisterer. Har du snakket med forbrugere, butikker eller producenter undervejs i konceptudviklingen?

Jeg har en mistanke om (ret mig, hvis jeg tager fejl), at det primært er venner og familie, som du har konsulteret undervejs - og de er sjældent kritiske. (Tro mig, hvis vi havde primært havde lyttet til familie og venner, så havde vores egen “GiftManager” ønskeseddel løsning ikke haft mange brugere eller netbutikker tilbage :o))

Personligt så smider jeg alle fakturaer i en skuffe. Hvis et produkt går i stykker, så må jeg hjem og rode for at se, hvor om der noget at hente på garantien.

Det er aldrig den anden vej rundt a la “Nå for søren. Garantien udløber på mandag. Jeg må hellere tjekke, om brødristeren virker”.

Ved godt, at det ikke var det, du ville høre....

Hvis du derimod kan tilbyde en mig en løsning, hvor butikkerne (også dem på nettet) smider min kvittering direkte i min personlige “Kvitteringsboks”, så er jeg på :o)

Denne kvitteringsboks kan jeg så tilgå via nettet eller en App - og vupti, så jeg kan nemt finde min kvittering fra Imerco, når min brødrister er brændt sammen.

Kvitteringerne fra de netbutikker, der endnu ikke er helt med på noderne, kan jeg fotografere med min smartphone - de ender så samme sted som de fuldautomatiske.

E-kvittering.dk vil være din primære konkurrent, men de er vist ikke helt fremme i skoerne længere (jeg har behovet og hørte om dem for over 3 år siden, men havde brug for Kristians hjælp til at minde mig om deres eksistens :o/).

Held og lykke med projektet ;o)

Mvh Troels.

NB: Hvis du fortsætter med Remindiing konceptet, så husk at registrere Remiinding.com :o)

Hej Troels,

Tak for din ris og ros :)

Vi har ikke haft venner og familie som konsulenter, det er klart at vi har haft deres meninger at tage stilling til også, men du tager fejl mht. til det punkt. Vi har primært haft professionelle folk ind over og talt med forbrugere, forhandlere og producenter i hovedsageligt Danmark, Norge og Kina og der har været og er en stor efterspørgsel efter et system som er stabilt og nemt at bruge.

Den med at smide alle kvitteringer i en skuffe, går som regel hvis du ikke har så mange produkter. Bliver det en større virksomhed/produkt-samling, så går den ikke længere. Desuden har jeg mistet mange bon'er på at have dem liggende i en skuffe. Sjovt nok bliver der altid nogen væk alligevel ;) Kvitteringer holder ikke evigt heller. De falmer utrolig hurtigt.

Folk er utrolig opmærksomme på deres garanti på en bil f.eks. og sender gerne bilen ind til undersøgelse inden deres garanti løber ud, for at få tjekket om der er noget som kan skiftes på garantien. Det er den opmærksomhed vi gerne vil have ind på mindre produkter som fladskærme, vaskemaskiner, dyre sko, mobiltelefoner osv. osv. - Dermed skal folk vænne sig til at få produktet tjekket - før det er for sent!

Vi arbejder løbende på at forbedre produktet, og har allerede en masse gode ting som skal laves for at det kan gøres nemmere for forbrugeren at registrere.

Allerede i startfasen, tjekkede vi e-kvittering ud, og det er jo meget få butikker de har samarbejde med. Der får du desuden alle kvitteringer ind. Det kan hurtigt blive uoverskueligt.

Nok om det :) tak for dine kommentarer. Vi har helt bestemt tænkt os at fortsætte med Remindiing.

Vh. Tim

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 18:21
Hvor mange stjerner giver du? :

Onlinemarkedsføring:

Hej Tim,

Super flot og fed hjemmeside og koncept video i har fået lavet.

Må jeg spørge hvem der har lavet videoen?

Hej Onlinemarkedsføring,

Tak for det :)

Websitet, idenditeten og videoen er produceret af http://konstellation.dk

Vh. Tim

Side 2 ud af 2 (13 indlæg)