Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Hvad skal et billigt regnskabsprogram inkl. gratis prøvepakke koste?

Side 2 ud af 3 (26 indlæg)
Fra Marbella
Tilmeldt 22. Jun 09
Indlæg ialt: 567
Fra  Billy ApS Skrevet kl. 11:26
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Søren

Tak for din feedback - som sagt, så kører vi i beta-version, så alt er ikke gennemlæst. Korrekturlæser er dog sat på sagen :-)

Har rettet nu - tak for det :-)

Toke Kruse

Fra Marbella
Tilmeldt 22. Jun 09
Indlæg ialt: 567
Fra  Billy ApS Skrevet kl. 11:28
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Chris

Tak for FEDE kommentarer om vores regnskabsprogram - vi har selvfølgelig overvejet nogen af tingene, men altid rart at høre det fra brugerne.

Interessant input om pris - det er noteret.

God weekend :-)

Toke Kruse

Fra Marbella
Tilmeldt 22. Jun 09
Indlæg ialt: 567
Fra  Billy ApS Skrevet kl. 11:39
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Steffen

Tak for din interesse! 

Mht. abonnementsnavn, så kan jeg se, at der var en fejl. Den er rettet nu. Vi har pt. navngivet tre brugertyper: 9 kr. pr. faktura, som vi kalder for "Start-up", 89 kr./mdr. som vi kalder "Basic" og 189 kr. som vi kalder "Advanced" (før hed den International, som ikke gav mening).

Registrerer du dig gratis som beta-bruger her kan du se, at du til en start ikke kan sende faktura på flere sprog - men som Advanced bruger vil du kunne sende faktura på andre sprog.

Mht. hjemmeside - så er det skønt, at I kan lide den - regnskabsprogrammet bliver (forhåbentlig) ikke en undtagelse - man har jo set det før, at nogen har en flot hjemmeside, og så braser korthuset, når man har købt adgang :-) Pt. er det kun beta-brugere som får lov til at se regnskabsprogrammet - så det er bare med at skrive sig op. Amino-brugere har fortrinsret til at blive betabrugere, selvom vi kun udvælger et vis antal pr. dag.

Og tak for god vind :-)

God weekend.

Toke Kruse

Fra Marbella
Tilmeldt 22. Jun 09
Indlæg ialt: 567
Fra  Billy ApS Skrevet kl. 11:56
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Mads, som jeg nu har svaret på, så har vi både Amazon-servere og helt alm. danske servere. Dermed er der ikke noget problem :-)

Sikkerhed tager vi alvorligt. Derfor har vi valgt at lave programmet online. Det er fremtiden. At lave et program, som ligger lokalt på en maskine er der flere ulemper ved:

  • Du har ikke altid back-up af alle dine dokumenter (de færreste har et back-up-setup)
  • Et lokalt program kræver specielle former for hardware og hensyn, som begrænser fleksibiliteten
  • Et lokalt program kræver installation

Tænk fx på din netbank - den ligger heller ikke lokalt. Den ligger online. Hvorfor? Fordi det er mest sikkert og det er garanteret, at alle brugere af programmet har den nyeste version. Derudover er der lavere vedligeholdelsesomkostninger, som sikrer, at brugerne i sidste ende får et billigere produkt. Derudover har mit team og jeg over 10 års erfaring i udvikling af online-programmer - så det er et naturligt sted at starte. Vi tror ikke på lokale programmer, når online er mere skalerbart, hurtigere og mere sikkert. 

Du kan sikkert finde nogen, som mener, at lokale programmer er det mest sikre, men sådan er det nok altid, at man kan finde nogen, som holder fast i det gamle.

Se fx Google - de er i gang med at rulle hele "Office-platformen" ud online.

Jeg håber, at det var svar nok - ellers skriver du bare igen her eller sender mig en besked.

God weekend.

Toke Kruse

Fra Marbella
Tilmeldt 22. Jun 09
Indlæg ialt: 567
Fra  Billy ApS Skrevet kl. 16:05
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Susan

Mange tak for dine uddybende spørgsmål og mange kommentarer. Det kan vi li’ :o) Du får lige et komplet svar.

Jeg svarer bare for en ende af – hvis du har yderligere ting, kan du skrive her i tråden, men er selvfølgelig også velkommen til at skrive en besked.

E-fakturering er endnu ikke muligt med Billy's Billing. Det er en funktion, der vil komme kort efter, vi går ud af Beta. Vi ved, at den er vigtig, så det kommer – og det bliver rigtig smart og nemt.

Ja Billy’s Billing kan håndtere forskellige typer moms - på en utrolig smart, banebrydende og fleksibel måde. 

Som standard er der to momsmodeller:

  • Standardmoms: 25% moms på alt dansk salg. 25% moms på alt salg til private EU-kunder (dvs. uden momsnummer). 0% moms på salg til EU-kunder med momsnummer samt resten af verden.
  • Momsfrit: 0% moms på salg til alle lande.

Du kan også selv opsætte dine egne momsmodeller, hvis du har brug for det. Det er meget simpelt, og du kan bestemme momssatser for alle lande og verdensdele.

Du kan inde i programmet se, hvorvidt et indtastet momsnummer er gyldigt. Denne validering foregår via en service hos EU.

Ja der er 100% gratis adgang for revsiorer og bogholdere. Du kan gratis invitere din bogholder/revisor ind til at deltage i dit regnskab. Du kan også styre hvilke dele af programmet, som der skal gives adgang til.

Mht. dit spørgsmål vedr. debitor, kredtor, bank- og anlægsaktiver, arbejder vi i Billy's Billing med kontakter fordelt på kunder (svarer til debitorer), og leverandører (svarer til kreditorer). I programmet kan du styre alle dine kontakter, se hvilke fakturaer du har sendt dem, og hvilke regninger du har fået fra dem. Så ja, der er debitor- og kreditormodul.

Bankmodul kommer også inden vi går ud af Beta. Der er bankafstemning, som automatisk markerer fakturaer som betalt, holder styr på saldoen på din konto o.l. Anlægsmodul bliver ikke en del af systemet inden vi går ud af Beta, men det er en feature, der kommer - og vi er klar over, hvor vigtig det er for især de avancerede brugere. Automatisk afskrivning af aktiver bliver en del af anlægsaktiv-modulet.

Alle typer posteringer kan foretages via manuelle Posteringer, som indgår direkte på kontoplanen (for de avancerede brugere). Løbende vil der komme forskellige moduler, der gør bestemte typer af posteringer lettere. Fx har vi allerede fakturamodul, regningsmodul m.fl. Der vil løbende komme en masse guider/blogindlæg, der forklarer alt muligt omkring regnskab og det at drive en virksomhed.

Mht. dit spørgsmål vedr. priser, er dit eksempel helt korrekt. For brugeren “Start-up” kan de sende 3 fakturaer om måneden og have 40 posteringer – det vil kun koste 9 kr. pr. faktura. Altså 27 kr./mdr.. Billy's Billing er meget billigt at bruge, især hvis man har en lille virksomhed med mindre aktivitet.

Vi får tilføjet, at priserne er ex. moms – mange tak :-) Mht. vores CVR-nummer, så står det under Kontakt os siden. (Om os i topmenuen -> Kontakt os i venstremenuen).

Ja og sætningen den skal rettes – når noget er gratis, så koster det ikke noget :-)

Dejligt at du sætter pris på vores funktionsliste :o) Det gør mig glad, at du har brugt så meget tid på at se på vores side!

God weekend. 

Toke Kruse

Fra Frederiksberg
Tilmeldt 11. Feb 11
Indlæg ialt: 315
Fra  1264 Skrevet kl. 23:56
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej igen Toke

Tak for dine svar. Nu er det lidt lettere at vurdere prisen :o)

... og den er meget attraktiv! Når jeres primære målgruppe er mindre virksomheder, så er priserne meget konkurrencedygtige sammenlignet med fx e-conomic.

Jeg bruger selv e-conomic og er meget begejstret for det. Jeg har i mange år arbejdet med Navision, lige fra Financial til Microsoft Dynamics NAV ... og jeg tror nok at jeg er en af de mest besværlige kunder at skulle tilfredsstille, når jeg kommer fra et program (den 'originale' Navision), som jeg selv synes er 100% perfekt.

Jeres Billy lyder vældig interessant, specielt med de tiltag, som du skriver om.

Forresten: Sød lille finesse med at have Billy på listen over medarbejdere :o) (forstår dog ikke helt "Han sørger for, at alle regnskaber er afstemt" ... så skal Billy vist være lidt af et unikum for at kunne afstemme fx en mellemregningskonto) ;o)

Kan godt være, at jeg har overset det, men jeg synes at I skal skrive hvordan (og hvor let) man kan konvertere regnskabstal over fra fx e-conomic eller Summasummarum, hvis man vælger at gå over til Billy.

Susan :o)

PS. Forklar lige en "Ved ikke ret meget om IT"-person ... hvad er beta? :o)

Fra Frederiksberg
Tilmeldt 11. Feb 11
Indlæg ialt: 315
Fra  1264 Skrevet kl. 23:59
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Hov ... glemte lige at skrive noget om gratis prøveperiode.

Jeg hælder mest til fx en 14-dages gratis prøveperiode, hvorefter man så kan tilmelde sig endeligt og betale. Lige som med e-conomic.

Jeg er ikke til en "De første 500 posteringer er gratis"-model. Folk som ikke kender til regnskab, kan godt få opfattelsen af at 500 posteringer er meget, men de bliver slemt skuffede. Så hellere klar besked med de 14 gratis dage.

Susan :o)

 

Fra Marbella
Tilmeldt 22. Jun 09
Indlæg ialt: 567
Fra  Billy ApS Skrevet kl. 09:50
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej igen Susan

Dejligt du synes priserne er meget attraktive - det er også meningen Wink Det er ingen hemmelighed, at vi udfordrer e-conomics, som vi mener, er alt for omfattende for de mindre virksomheder.

Sjovt du har set den lille finesse - jeg har fået skrevet teksten lidt til - var mest af alt brugt som en lille sjov intern joke, da vi skulle have taget billeder (du ved, hvordan ikke alle folk er lige begejstret for sådan noget, så Billy måtte altså også stille op :o)

Jeg har noteret, at det er vigtigt at fremhæve konverteringsmuligheden - du har nok helt ret - tak for det - en kæmpe hjælp. Merci.

"Beta" er lidt et it-buzz word - et synonym for "begrænset adgang til systemet" eller "vi kører i test-mode" eller "vi vil gerne se, hvad folk har og sige til vores program inden vi tager penge for vores ydelse" - man anvender det, inden man åbner op for alle brugere. Fx kan jeg også se at Amino kører nogen ting i "beta". Google er også glade for denne betegnelse. Beta kan fortolkes på forskellige måder - vi har valgt at starte i beta, fordi vi blev ved med at få henvendelser fra både folk vi kendte og folk som begyndte at finde os på nettet, at nu ville de gerne have en smagsprøve på programmet. Ved at få brugerne tidligt ind og se og bruge regnskabsprogrammet gratis, kan vi få feedback løbende, og sætte priser og funktionalit i forhold til folks ønsker og behov i stedet for at "gætte", hvad brugerne vil have :-) Samtidig er det kutymen at lade brugerne bruge regnskabsprogrammet gratis, fordi det er beta. Så er alle mere åbne og vi får alle i sidste ende det bedste produkt. 

Jeg håber, at det besvarede det hele. Ellers skriver du bare.

Det kunne være fedt, hvis du skriv dig op til beta-bruger - så skal jeg nok godkende dig. Men selvfølgelig kun, hvis du har tid og lyst :o)

God weekend.

Toke Kruse

Fra Næstved
Tilmeldt 23. Aug 10
Indlæg ialt: 163
Skrevet kl. 15:57
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Toke

Du skrev at alle typer posteringer kan foretages manuelt men at der er for avancerede brugere. Mener du brugere der er kendt med programmet? Du mener ikke advanced versionen for der skal vel være adgang til at postere almindelige finansposteringer ligegyldigt hvilken type program man køber. 

Jeg skal lige sige jeg ikke har læst alt grundigt så det kan være åbenlyst at du blot mener "personer som har kendskab til bogføring" kan bogføre i finans.

Lyder spændende 

Dahl Regnskab & Rådgivning, assistance til regnskab, selvangivelse og skattemæssige problemstillinger

Fra Næstved
Tilmeldt 23. Aug 10
Indlæg ialt: 163
Skrevet kl. 22:04
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej

Ser ud til at der er fejl i nedenstående

https://billysbilling.dk/abonnement_valg

Det fremgår øverst at der er 1 bruger i basic versionen men i den forklarende tekst nedenunder står at der er et ubegrænset antal brugere.

Dahl Regnskab & Rådgivning, assistance til regnskab, selvangivelse og skattemæssige problemstillinger

Side 2 ud af 3 (26 indlæg)