Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Vil USA gøre de rigtige ting igen - tidsnok?

Side 1 ud af 1 (5 indlæg)
  • 1
Fra Odense
Tilmeldt 7. Mar 11
Indlæg ialt: 155
Skrevet kl. 13:16
Hvor mange stjerner giver du? :

Kære Venner

Så er vi med fuldt firspring kommet ind i en ny spændende uge. Jeg havde i sidste uge fortalt, at der meget vel kunne ligge en overraskelse gemt i den månedlige jobrapport fra USA. Og det gjorde der også!!! - for mig var det, at antallet af nye job ramte 244.000, det havde jeg ikke set komme (Og vi er jo heldigvis så autoritetstro, at vi går ud fra at myndighedernes udmeldinger er korrekte).

Hvis vi ser på de underliggende tal, kom der også et par overraskelser, bl.a. steg arbejdsløsheden fra 8,8% til 9%. Ligeledes er der stadig ikke høvlet af på den pukkel på 9,7 millioner tabte jobs, som 1. del af krisen indebar. Og der er stadig ca. 70 millioner amerikanere, som stadig på den ene eller anden måde er ramt af denne høje arbejdsløshed.

Det højere end forventet antal nye jobs sendte kurserne op med raketfart, for at falde tilbage igen i sidste halvdel af markedsdagen. Flere analytikere sagde, at det var pga. den nye usikkerhed omkring Grækenland. Jeg tænker her, at når ny uro i mellemøsten, hvor 60% af olien bliver hentet ikke kunne skabe den store uro, hvorfor skulle lille Grækenland så gøre det?

Så her mener jeg, vi bør vende blikket mod Dollaren i stedet. og se den mærkelige stigning den havde torsdag og fredag. Følger vi "normale markeder", så vil dollaren falde ved stigninger i S&P 500 indekset og vice versa, men Dollaren steg faktisk 2,4% disse to dage. Jeg tolker det som en kraftig underliggende strøm af usikkerhed, hvor investorerne søger de traditionelle "sikre" havne, og at de store institutioner er begyndt at sælge ud i rasende fart.

Vi kan meget vel stå foran et hop opad for Dollaren, efter fald på 13% siden årsskiftet, og det vil sætte yderligere skub nedad for alle råvarepriserne, heriblandt olie, som jo er kongen af råvare (står for ca. 45% af alle råvare målt i omsætning). Sølv var den der førte an med et fald på 32% i sidste uge.

Som jeg har omtalt før, ser jeg nogle fælder, der er blevet sat ud i markedet for den "lille uprofessionelle investorer". De store dealerbanker har med FED's hjælp skabt en gigantisk boble og er nu begyndt at sælge ud i en rasende fart, mens de lokker millioner af de små investorer til at købe på toppen af boblen, så de selv kan høste gevinsten. PAS PÅ med ikke at blive en af disse mange, der har bidt på denne lokkemad.

Winston Churchill sagde dette om USA inden deres indtræden og støtte under 2. verdenskrig:

 "United States ends up doing the right thing after she has tried every other alternative." 

Så historien har lært os at USA vil gøre de rigtige ting, spørgsmålet er bare, om det er for sent denne gang?

Det får mig til at tænke på nogle ord den romerske digter Juvenal skrev, da det romerske imperium sang på sidste vers: ”Folket bekymrer sig nu kun for to ting: brød og cirkus”

Vær opmærksom

Forvent det bedste - forbered dig på det værste

 

Kh. Jens L. More

 

 

 

 

Fra København
Tilmeldt 26. Mar 05
Indlæg ialt: 975
Fra  Ubivox ApS Skrevet kl. 13:31
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Jens,

Vil du ikke være rar at nøjes med at skrive dine overskrifter med normale små bogstaver i stedet for altid at skrive med store bogstaver.

Store bogstaver hører sig til udråb og påkræver sig opmærksomhed. Det er generelt dårlig kotyme og sprogform at skrive indlæg i offentlige debatter kun med store bogstaver. 

Du risikerer ligeledes at blive taget mindre seriøst for dine indlæg, hvis du hver gang forsøger at "råbe højest" i debatten ved at bruge store bogstaver i dine indlægsoverskrifter.

På forhånd mange tak.

 

Fra Odense
Tilmeldt 7. Mar 11
Indlæg ialt: 155
Skrevet kl. 14:44
Hvor mange stjerner giver du? :

Kære Oscar

Tak for dit input og kan faktisk godt forstå hvad du siger.

Jeg har dog på intet tidspunkt haft hensigten til at råbe højeste, det dette aldrig har været min mening. Og grunden er faktisk, at når jeg har skrevet min overskrift og selvom jeg trykker på fed, får jeg ikke fed skrift som alle de andre indlæg (man er jo lidt nørdet) og så tænkte jeg at jeg kompenserede for det ved større bogstaver.

Beklager meget hvis det på nogen måde har irriteret

Kunne du evt. guide mig i hvordan jeg får selvsamme overskrift som andre indlæg - på forhånd tak.

Tak for hjælpen

 

Kh. Jens

 

 

Fra Silkeborg
Tilmeldt 3. Apr 07
Indlæg ialt: 1959
Fra  Vipindi Skrevet kl. 14:50
Hvor mange stjerner giver du? :

Jens L. More:
Kunne du evt. guide mig i hvordan jeg får selvsamme overskrift som andre indlæg - på forhånd tak.

Hej Jens,

Du kan ikke lave fed overskrift, er det mon på forsiden du mener at din titel ser anderledes ud end de andre?

Hvis det er, så kan jeg berolige dig med at den ligner alle de andre - dem der står med fed er dem du ikke har læst endnu, og af gode grunde har du jo læst dit eget indlæg.

Men måske misforstår jeg dig :-)

/Brian

Fra Odense
Tilmeldt 7. Mar 11
Indlæg ialt: 155
Skrevet kl. 15:04
Hvor mange stjerner giver du? :

Kære Brian

Fantastisk..... så lærte jeg også noget i dag. jeg sagde jo, at jeg var lidt af en "nørd"Smile

Nej, du havde ikke misforstået mig, og jeg har nu fået opklaret, hvorfor jeg mente min overskrift stod anderledes.

Nå om ikke andet så trak det evt. lidt opmærksomhed. Som Simon Spies ville have sagt. Hellere "negativ" omtale end slet ingen.

Jeg takker mange gange

Kh. Jens

Side 1 ud af 1 (5 indlæg)