Jeg hørte i weekenden at unge i alderen 18-24 år havde en enormt ringe økonomi, og var blandt dem der var ringest til at betale regninger - sågar nogle der ikke ved hvad en rente er?
Jeg selv er 19 år, så er jo i høj grad ikke ekspert i økonomi, men har da ifølge statestikken enormt meget styr på det.
Derfor tænker jeg på at oprette en hjemmeside, der i høj grad bygger på principper fra Amino. Hvor ting som ekspert bloggere og andre "erfarne" mennesker i høj grad vil føre hjemmesiden frem. Men i høj grad også unge selv, med erfaringer i div. banker og div. Anmeldelser om banker ognlignende.
Mit spørgsmål er derfor:
Vil dette kunne lade sig gøre, og isåfald er der chancer for at finde "kloge folk" til at skrive noget og ville der være unge som gad læse det?
Skyd løs, det er jo kun en idé, men vil da i høj grad gerne føre den frem i verden, da det tyder på at være et ret massivt problem.
Jeg tror netop at det er et problem, idét unge er ret ligeglade med deres økonomiske forhold. (Mange er ihvertfald) Derfor tror jeg ikke at en decideret portal hvor unge vil kunne få hjælp/rådgivning til deres økonomiske problemer, vil blive den helt store success, da det netop ikke interesserer dem, og af den grund ikke vil læse/bruge tid på det.
Jeg tror nærmere en informationsside skrevet mod de unge kunne være en bedre idé. Her kunne div budgetskemaer og alt muligt andet økonomi-guf rettes i et sprog mod aldergruppen.
Du har fuldstændigt ret - og specielt i det med at fange de unge på det rigtige medie. Nemlig internettet.
Jeg ser også Caspers forslag som godt, hvor man kan bl.a. lægge diverse budgetskemaer op osv.
Men jeg ser også forskellige muligheder for at give råd ift. hvordan man taler med sin bankrådgiver, hvordan man håndterer diverse privatøkonomiske situationer bedst muligt, hvad ÅOP betyder og mange andre ting.
Der skal dog være fokus på at materialet på siden ikke bliver "tørt" stof, da jeg tror rigtigt mange unge mennesker vil opgive at tygge sig igennem sådan noget materiale, for at blive klogere på deres situation.
Jeg ser klart nogle perspektiver i det, men igen ser jeg også en del udfordringer i at tiltrække de unge på en ordentlig måde. Det kræver en del arbejde, og umiddelbart ser jeg ikke de store muligheder for at tjene penge på at drive sådan en side. Der vil selvfølgelig kunne skabes lidt omsætning med reklamer m.m., men ellers skal man også overveje at skabe et decideret "nyhedsmagasin" man decideret kan abonnere på (eventuelt mod betaling) hvor der så er mulighed for at reklamere mere, samt skabe indtjening på baggrund af abonnementer.
Men så er vi også ude i en noget større side, som kræver en vis volumen for at blive et ordentligt projekt.
Men som andre siger. Det er jo ikke sikkert de har interesse i det og derfor opsøger ikke denne viden.
Dog ser jeg en mulighed i at samarbejde med økonomiske rådgivere. Således at man kan læse deres råd og vejledninger på siden. Og har man behovet for det så kan man kontakte dem for at de kan hjælpe en. (Det vil så koste noget forstås. Men det kan være godt givet ud.)
Og så syntes jeg det skulle gøres uvildigt i forhold til banker/realkredit/låne virksomheder. Det vil måske kunne få en del forældrer til at pege deres børn ind på sådan en side. :-)