Kære Aminoer Jeg sidder med en ide om at starte en webshop med dropshipping, hvor jeg skal sælge kampsportsudstyr. Inden jeg gør dette, vil jeg gerne høre jer om der egentlig er profit i det? Er der god avance på kampsportsudstyr til at jeg kan forhandle en god nok rabatprocent, så man kan tjene på det? Så - Er der noget fornuftigt at hente i kampsportsudstyr? Eller skal man skaffe sig en udenlands leverandør og satse på eget lager, før det kan betale sig? Jeg glæder mig til at høre fra jer!
Casper |
Hej Casper,
I udgangspunktet er der avance på alt - men hvor stor den er, kan vi jo gætte lige så meget på som dig.
I stedet for at sidde og spørge os, om der er avance på - så find de rette mennesker at spørge, nemlig dem der har varerne. Spørg dem, hvilken ordning I kan finde ud af og hvad de stiller af krav til dig og omvendt.
Kommunikation er nøgleordet i enhver henseende. Ikke bare i handel som her, men i alle livets facetter.
Spørg de rette mennesker, forhandl dig på plads eller drop ideen, hvis der ikke rigtig er penge at tjene i den branche.
Allersidst: Der er sikkert penge i det, men da jeg kun kender andre sportsgrene og ved, at man skal være opfindsom, så kan jeg ikke give dig et bud på, hvor meget avance der ligger i de produkter.
I hovedreglen er det ikke avancen på det enkelte produkt, der tæller - men hvor dygtig en købmand du er og hvor godt du formår at sælge folk ikke bare nogle varer, men de rette varer, som du tjener mest på samt mersalg og impulssalg, som folk egentligt ikke kom til din shop for at købe.
Så du kan sagtens bygge noget op og tjene penge på det, men det kræver godt købmandsskab og gode aftaler.
Held og lykke med det.
Flemming