Offentliggørelse af et sagsforløb?

Jeg har været udsat for et hændelsesforløb, som jeg aldrig havde troet var muligt, i et samfund som vores. Heldigvis virker det til snart at være ovre, da jeg har lagt alle kræfter i at være samarbejdsvillig, høflig, ydmyg og betalt, betalt og betalt. (rigtig mange penge, hovedparten til statskassen)

Jeg sidder dog tilbage, meget "slukøret", fortumlet og klar til at stoppe alle iværksætter aktiviteter inden for denne branch (som ellers lige var begyndt at leve op til regeringens målsætning om nye eksport virksomheder). Og med en bristet tro og frygt for systemet. Da det har virket utilregneligt, og med en fuldstændig uindskrænket magt, som har rystet mig og mine nærmeste i vores "grundvold".

Derudover mener jeg at den pågældende myndighed, har handlet (sikkert nok juridisk korrekt, hvad der ligger inden for beføjelserne, som dybest set er uindskrænkede), men mod - hvad jeg mener - er myndighedens eget formål og mod almene samfundsmæssige interesser.

Jeg ved, at en del af den lovgivning der er lagt til grund, er EU lovgivning, som i højgrad er lobbyet igennem af andre industrier, og jeg antager, at der et eller andet sted er andre interesser på spil, derfor virker det hele endnu mere bekymrende på mig.

Indtil videre er jeg - af venner og bekendte - blevet frarådet at gå videre med noget som helst, og i stedet, få forløbet overstået og lægge "tingene bag mig". Jeg er dog på den anden side så indigneret over hele forløbet, at det piner mig ikke at kunne gøre opmærksom på dette.

Mit spørgsmål går på: Kan/bør jeg videreformidle dette sagsforløb til andre, eksempel vis en politiker, journalist eller risikerer jeg i så fald et personligt vendetta / repressalier, eller kan der komme noget positivt ud af dette (hvilket jeg dog tvivler mere og mere på)? Kom gerne med noget feedback.

Jeg er 51 år og har været serie-iværksætter i 35 år, - og mit råd til dig vil være at lægge det bag dig.

Mit første møde med "overmagten" tændte mig af i en sådan grad at jeg faktisk sideløbende med mine firmaer uddannede mig som jurist for at "kæmpe sagen". Nu har jeg fået glæde af min viden i mange andre sammenhænge,- men som hævn var det jo nærmest latterligt. Jeg fortæller det også kun for at man kan forstå hvor stærke følelser der kan være på spil.

Der er simpelthen nogle ting i livet der er uretfærdige. Hvor irriterende og nogle gange også desillusionerende det an være,- så er det livets realitet. 

Men hvis man så tænker lidt over det, har man to valg. Enten at kæmpe for at redde verdenen, eller indse at ens eget liv er for kort og dyrebart til den slags. Verdens løn er utak.

Som iværksætter lader jeg mig ikke længere slå ud af den slags. Jeg handler på det skete, og kommer videre.  

Hej Michael og Kenneth,

Tak for Jeres feedback, det lyder til at i har fat i noget af det rigtigt. Jeg kan også mærke, energien ikke strækker til det. Da jeg i forvejen har rigeligt at se til i øjeblikket. Og som nævnt, så ender det som regel, i bedstefald bare med "utak".

Med venlig hilsen

Rune

Hej Tim og tak for dit svar,

Ja, du har fat i noget, som jeg personligt også frygter, men ikke desto mindre virker som en reel udvikling. Det er nok nærmere et spørgsmål om hvornår, at der kommer nogen til "magten" som ønsker, at udnytte al den information som allerede er tilgængelig om os, på en "forkert" måde. 

Jeg frygter nettop derfor, allerede konsekvenserne ved at "lægge mig ud" med de forkerte, da det i sidste ende - måske - vil koste mig dyrt i mange andre af livets facetter, samt nærtstående familie medlemmer. 

Med venlig hilsen

Rune