Jeg synes at banksektoren i forvejen fremstilles lige kynisk nok, men historier som disse er selvfølgelig bare med til at støtte op om det image. Bankansatte er sælgere, men hovedparten er også passioneret omkring deres virke.
Jeg mener dog på ingen måde, at Nordea har handlet korrekt efter min personlige smag i dette tilfælde. Det må være meget begrænset, hvor stor en belastning de handicappede er for virksomheden, og ved at dette er kommet til overfladen, vil adskillige kunder, handicappede eller ej, overveje at skifte bank, og heriblandt er jeg selv. Jeg har skiftet bank 4-5 gange før i løbet af bare et par år, så det vil ikke være nogen større omvæltning. Jeg kigger ikke kun på hvor jeg kan få mest ud af mine aktiver, men også hvilken virksomhed jeg kan stå indenfor og i princippet støtte med mine midler. Bevares, jeg er ikke en af bankens største kunder, men tingene kan jo ændre sig, og nu længere jeg forbliver kunde, nu større er sandsynligheden for at min loyalitet vokser, uagtet af ændrede formueforhold.
Konkurrencen i branchen er vældig snæver, så en sag som denne er bare damn skidt. Cost-Benefit analysen ser ikke for god ud.