Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

En iværksætters tanker og bekymringer i opstartsfasen.

Side 2 ud af 3 (23 indlæg)
Fra Hillerød
Tilmeldt 28. Dec 05
Indlæg ialt: 20
Skrevet kl. 19:50
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Hej Sussi

Dejligt at læse om en, der mærker nervøsiteten og fortsætter...

Jeg læste et citat på en Gajol-æske - du ved, der hvor man finder sandheden :o) - der stod 'Vejen til succes begynder der, hvor andre holder op med at tro på det'.

Vi skal selvfølgelig ikke lukke ørene for velmenende råd og konstruktiv kritik, men det skal være vores indre stemme (intuition), der skal lyttes mest til. Der er mange succesfulde virksomheder, der aldrig var blevet til noget, hvis de kun havde lyttet til omgivelserne.

Nå, men mit bedste råd handler om at finde ud af, hvad der giver dig energi, hvad du vil brænde for at arbejde med HVER dag i mange timer. Ikke fordi du som iværksætter SKAL arbejde mange timer, men det bliver ofte virkeligheden i en cocktail af lyst, pligtfølelse og måske nødvendighed i perioder.

Jeg har været med til at starte flere virksomheder, og den mest succesfulde var den, der kostede mig flest kræfter. Jeg var rigtig god til det, og vores kunder var rigtig glade, men jeg fik for lidt mulighed for at bruge mine stærkeste sider, og det blev for surt.

For et år siden skiftede jeg hest. Jeg tog mig en time out og spurgte mig selv 'Hvad ville du lave, hvis du ikke skulle tilfredstille andre, kun tænke på pengene osv. - du skal bruge de bedste sider af dig selv og have det fantastisk med det'.

I dag lever jeg mit 'gode råd'. Jeg har designet mit arbejdsliv, så jeg bruger mine stærkeste sider, der giver mig energi og optimal ydeevne. Jeg har teamet op med en, der supplerer mig 90% ved at bruge sine styrker. Og mit arbejdsliv er nøje afstemt ift. mine ønsker og ambitioner for privatlivet.

Find ud af, hvordan du bruger dig selv optimalt. Hvornår føler du dig som den bedste udgave. Sæt det ind i en business-kontekst - kan du tjene penge på det? SKal du teame op med nogle supplerende profiler, så du ikke ender med at skal løse en masse opgaver (som mange iværksættere gør), der vil dræne dig for energi, kreativitet og måske oven i købet føde dine bekymringer og slide på selvtilliden.

Brug dine styrker - og gør det til en business!

De bedste hilsner

Mads Qwist

 

Fra København
Tilmeldt 4. Aug 06
Indlæg ialt: 1286
Skrevet kl. 22:01
Hvor mange stjerner giver du? :

Sussi Nyled Heinrichson:


Men bolden ruller ikke af sig selv. Jeg har 1 liv, og hvis jeg ikke skal sidde
på plejehjemmet og tænke, hvorfor jeg dog i de mindste ikke prøvede, så må jeg
selv sparke til den og få den til at rulle. Jeg er kommet til et punkt, hvor jeg dagligt undrer mig over, hvorfor jeg affinder mig med den statiske form mit liv har, som ansat i en offentlig virksomhed. Ikke at jeg mangler
indflydelse, for jeg har som projektleder masser af frihed i opgaveløsningen, jeg har med tiden
oparbejdet en tillidsfuld og fagligt velrespekteret plads i organisationen. Men
jeg rummer mere. Jeg vil så gerne arbejde mere frit efter hoved med netop det
jeg brænder for: innovation, kommunikation og procesfacilitering. Det rumsterer
rundt derinde og vil så gerne bruges. Af flere, på nye måder, selvstændigt. Jeg
trænger til at tage fat på denne udfordring. Var du aldrig nervøs, dengang du
sprang ud i det første gang????

Hvis der er nogen, der har lyst til at dele deres tanker med mig, give gode
råd, komme med en opmuntrende bemærkning eller ruste mig med konstruktiv
kritik, er alt velkomment. Jeg er med garanti, ikke den eneste, der synes, at
springet er stort, lidt farligt og virkelig spændende!

Hej Sussi

Først og fremmest et super godt indlæg. Dernæst, så er der mange kloge hoveder man kan lytte nærmere til, jeg selv ser bl.a. en hel del med Robert Kiyosaki som har skrevet bogen Rich Dad Poor Dad, som netop snakker om hvordan arbejdsmarkedet er opdelt.

Generelt er det i bund og grund skidt når folk folk uden kendskab skal give gode råd, om det så er iværksætteri, en decideret branche eller andet. Så her syntes jeg det er klogt af dig at spørge andre i dit netværk som er iværksættere.

Jeg har startet op en håndfuld gange, og tidsforbruget i traditionel forretning er oftest højt i opstartsfasen. Men tiderne ændre sig og giver nogle nye muligheder, og jeg har set flere starte selvstændig forretning samtidig med at de stadig havde fuldtidsjob andetsteds.

Du skal ikke tænke på hvad andre tænker om dig...Se evt. Robert Kiyosaki's forklaring på de 4 typer af mennesker (kan sende et link, hvis du vil se).

Var jeg ikke nervøs...næh, jeg tog med en kollega kampen op imod Egmont, kæmpede længe. 

Når man tænker på hvad både de forskellige ordfører fra Venstre og S siger, så syntes jeg nærmere at de almindelige jobs er "skræmmende" og udviklingen de kommende år både ifølge disse samt ifølge Danmarks Statistik ser meget skræmmende ud.

Tag på iværksætter messen i Køge.

Mvh. Martin

Tilmeldt 21. Sep 06
Indlæg ialt: 2606
Fra  StreetPatrol.com StreetPatrol.dk Skrevet kl. 01:21
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Sussi,

Ja, du har ret i at det er velmente røster der siger "gør det ikke". Det er det sandsynligvis også hos dig. Jeg har i hvert fald selv fået siet dem fra der ikke gjorde det. 

Det gælder om at lytte til sig selv:

"Greatness is not a Function of Circumstance"
- Jim Collins

God vind med det hele Smile

Sparetips på Sparefeber.dk

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 09:37
Hvor mange stjerner giver du? :

Sussi Nyled Heinrichson:
Når jeg har luftet det engang imellem, hører jeg ofte sådan noget som ”Er du KLAR OVER, hvor mange timer du skal arbejde om ugen for at få det til løbe rundt?... Selvstændige er bare SÅ stressede!... 

Hvis man skal bruge så mange timer på det om ugen, så er man jo i princippet landet på et forkert område, hvor man ikke udnytter sine evner optimalt...

Jeg vil da gerne bruge 70 timer om ugen som selvstændig - når det samtidig kombinerer arbejder med interesser og fritid.

Jeg kan godt se, hvad Christian iMarketing mener, når han skriver:

"Hvem er dine kunder?Hvad skal du sælge?

Hvad kan du tage for det?

Hvordan skal du sælge det?

Hvor meget skal du sælge for at få det til at løbe rundt?"

Men sådan ser jeg ikke på det. Hvis du begynder på analyserne, finder du hurtigt ud af, at intet kan lade sig gøre. I stedet har jeg 2 enkle grundprincipper, som skal opfyldes:

- Du skal kunne sælge

- Du skal have noget at sælge

Og derudfra må du bare lave resten som benarbejde.

Mht. stress vil jeg sige, at hvis du har valgt det rigtige område, så er det ikke nødvendigt at skubbe dig selv ud af sengen morgenen. Nej, du vågner døsigt og er pludselig lysvågen, for det, du arbejdede på i går, var så spændende, at du springer ud af sengen og farer hen for at forsætte... SÅ er du på den rigtige hylde...

Sussi Nyled Heinrichson:
For tænk nu hvis… jeg ikke er god nok, andre synes, at det jeg laver er dumt...

Øv, hvor jeg kender det. Det er noget personligt, som du må overvinde inde i dig selv. Men så er det jo godt, at du er kommet ind på amino.dk, hvor alle andre også kender til det at føle sig dum og utilstrækkelig...

Du skal ikke bekymre dig om, hvorvidt du kan finde kunder i starten. Koncentrér dig hellere om at komme i højt humør - fx ved visionerne om dit vordende firma. Er du i godt humør, har du bedre lyst til at gå ud og snakke med folk - og så sælger du samtidig dig selv automatisk.

 

Tilmeldt 20. Dec 09
Indlæg ialt: 79
Fra  SchmitzIT & Graphics Skrevet kl. 10:10
Hvor mange stjerner giver du? :

Hey :)

Har selv lige skrevet et indlæg omkring det at freelance, og skrev netop også, at et af årsagerne til ikke at have gjort det er, at jeg savner mod.

Det, du her forklarer, er præcis de følelser og tanker, jeg selv gør mig - og det er faktisk en lettelse at se, at andre har det på samme måde.

Sidder også i fuldtidsstilling og har store, faste udgifter, som jeg ikke 'bare lige' kan afskrive mig, fordi jeg har lyst til at lege lidt med skæbnen. Der er også andre, at tage hensyn til: Mand, som ikke vil kunne trække udgifterne alene og børn, som helst ikke skal rykkes op med rode, fordi mor ikke tjener penge osv.

Jeg tror det er rigtigt, hvad nogle rådgiver til; at du har et job ved siden af til du har opbygget en god kundeportefølje og føler, at du har så meget arbejde, at det kan bære sig selv.

Det er selvfølgelig en god sport at køre 'listen' og handlingsplanen igennem - punkt for punkt - men nogle gange er tingene mere flydende, og meget af det, man skriver, er blot et skøn på det, man forventer. Virkeligheden kan se helt anderledes ud.

Jeg ønsker dig stor succes på din vej.

Fra København
Tilmeldt 4. Aug 06
Indlæg ialt: 1286
Skrevet kl. 10:32
Hvor mange stjerner giver du? :

Lykke:

Hey :)

Har selv lige skrevet et indlæg omkring det at freelance, og skrev netop også, at et af årsagerne til ikke at have gjort det er, at jeg savner mod.

Sidder også i fuldtidsstilling og har store, faste udgifter, som jeg ikke 'bare lige' kan afskrive mig, fordi jeg har lyst til at lege lidt med skæbnen. Der er også andre, at tage hensyn til: Mand, som ikke vil kunne trække udgifterne alene og børn, som helst ikke skal rykkes op med rode, fordi mor ikke tjener penge osv.

Jeg tror det er rigtigt, hvad nogle rådgiver til; at du har et job ved siden af til du har opbygget en god kundeportefølje og føler, at du har så meget arbejde, at det kan bære sig selv.

Hej Lykke

Hvad er det for et område du "overvejer" at kaste dig over? Anthony Robbins har jo et ganske fint ordsprog som vi i hvert fald bruger ekstremt meget i min branche - at vil du opnå en succes, så skal du finde en der har opnået denne succes og gøre som ham/hende, og du vil opnå denne succes.

Det går jo fuldstændig imod skolens principper med at kopiere andre.

Mvh. Martin 

Tilmeldt 20. Dec 09
Indlæg ialt: 79
Fra  SchmitzIT & Graphics Skrevet kl. 10:40
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Martin

Jeg arbejder med grafisk design og marketing, og har gjort det i 15 år, på forskellige områder og niveauer. Har erfaring inden for opsætning / grafisk design af brochurer, magasiner, foldere, visitkort osv. - men har også skrevet tekster og været korrektør på samme, udarbejdet PowerPoint præsentationer, opdateret hjemmesider osv.

Det er netop en veninde, som har succes med sit eget grafiske bureau, som har givet mig mere blod på tanden og 'så ka' jeg også'-følelsen.

Men også fordi, der er mange, som spørger mig i dag om jeg 'ikke lige kan' - og det må betyde, at der er et behov. Men om det er stort nok, er spørgsmålet :)

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 11:09
Hvor mange stjerner giver du? :

Lykke:
Der er også andre, at tage hensyn til: Mand, som ikke vil kunne trække udgifterne alene og børn, som helst ikke skal rykkes op med rode, fordi mor ikke tjener penge osv.

Ja, okay, hvis man har familie, vejer hensynet til denne tungt...

 

Fra Karlslunde
Tilmeldt 23. Feb 11
Indlæg ialt: 10
Skrevet kl. 15:24
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Martin,

tak for dine tanker og din feedback. Og vi ses i Køge - meldte mig til i det sekund jeg faldt over den på nettet!

Mange gode hilsner Sussi

Fra Karlslunde
Tilmeldt 23. Feb 11
Indlæg ialt: 10
Skrevet kl. 15:30
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Lykke,

Tak for din tilkendegivelse, ikke mindst af at du også kender følelsen. Den skal ikke have lov til at overskygge vores lyst til at gå igang. Som at spise en elefant - 1 bid ad gangen. Jeg tror på det, og med det du skriver om dig selv og din erfaring, håber jeg, at du også griber bolden og tager den med ad dine egne veje. Jeg glæder mig til at høre mere, når du griber grillkniv og gaffel og tager de første bidder af den elefant ;-) Alt held og lykke herfra.

Mange gode tanker fra Sussi

Side 2 ud af 3 (23 indlæg)