Hvordan finder man en investor der er interesseret i at skyde ca. 400.000 i udvikling af software? Det var så lige den korte overskrift. Den lidt længere er: Jeg har undersøgt markedet for et onlineprodukt hvor der er 10-15.000 potentielle kunder i danmark. Når det er oversat til andre sprog så er det nemt at starte op i andre lande. Problemet er at der skal bruges ca. 1 år på at få det lavet, testet og startet op. Selve udviklingen kan deles op i etaper á 3 måneder hvor det ser ud som følgende: 1. etape - Udvikling af softwaren som er klar til de første udvalgte der er interesseret i at teste det 2. etape - Her bliver det finpudset og når 2. etape er slut bliver der trukket flere kunder ind der vil være med til at teste. 3. etape - Her skal der laves materiale og findes kunder. Mange af kunderne bruger allerede sådanne stykke software men de er ikke helt tilfredse med det. Derfor kan de blive potentielle kunder. Når 3. etape er slut er produktet færdigt og klar til at blive åbnet for offentligheden. 4. etape - Her skal der kigges på brugsstatistik og lyttes til kunderne. Der kommer helt sikkert en række funktioner som de ønsker. Når året er gået er der et produkt der kan "køre selv" hvorfor jeg ikke skal bruge mere end et par dage om ugen på ny funktionalitet og kan derfor finde indtægt andet steds. Indtægt herefter bliver delt ud til investor og til drift. For at tage de rå tal: Kapitalbehov: 360.000 kr Tilbagebetalingsperiode: 3 år Investor ønsker: 720.000 kr Med en pris på 300 kr for kunder vil dette betyde at en fast kundekreds på 70 kunder der abonnerer på produktet over 3 år vil dette beløb være hjemme. Dette er 0,7% af det samlede marked. Tallene kan naturligvis justeres efter behov (det er det smukke ved tal). Men efter jeg har undersøgt markedet så brænder jeg for at få lavet dette. Desværre har jeg ikke selv den slags penge for så havde jeg gjort det og jeg sidder nu og laver opgaver for andre for at kunne betale husleje m.m. En investor vil fjerne dette led så jeg vil kunne fokusere 100% på det. Så spørgsmålet er nu bare.... hvad gør jeg? HVORDAN gør jeg? |
Hej SætterIværk
Jeg tror, at du har lavet en regnefejl:
(70 kunder) x (300 pris) x (3 år) = 65.000
Og det forudsætter, at du har alle 70 betalingskunder fra måned 0 i år 1, samt ingen udbetaling af løn til dig.
En mere korrekt beregning er:
År | 1 | 2 | 3 |
Kunder | 0 | 1.200 | 1.200 |
Pris | 300 | 300 | 300 |
Omsætning | 0 | 360.000 | 360.000 |
Omkostninger | 400.000 | 0 | 0 |
Resultat | -400.000 | 360.000 | 360.000 |
Investering | 400.000 | ||
Akkumuleret | 0 | 360.000 | 720.000 |
Så er der heller ikke lagt omkostninger ind til hosting, markedsføring, forsikringer, etc. Desuden får du ikke noget udbytte før efter år 3. Men det kræver, at du fra år 2 måned 0 har 1.200 betalende kunder.
Jeg håber, at finder en invester, for jeg er blevet nysgerrig efter hvad det er.
Dbh. Aleksander