Hej Martin, Lad mig lige starte med at sige at jeg er en af de nyudnævnte "Superbrugere", så mit indlæg grunder ikke i misundelse over at være holdt udenfor :o) Det kan godt være at jeg har misforstået konceptet, men hvis det åbner for en mulighed for at alle med den status, kan ændre en overskrift til hvad de nu finder mere passende. Hvem vurderer så om den aktuelle overskrift er den korrekte i forhold til indholdet? Jeg prøver at give mine indlæg så korrekte overskrifter som muligt, men er selvfølgelig ikke sikker på at det ikke kan være mere sigende end det jeg finder på. Der kommer så en bruger som synes den skal hedde noget andet og ændrer den, efter ham kommer der en anden og ændrer den til hvad vedkommende nu finder passende. Ingen af dem der har ændret min overskrift, har ramt det budskab som jeg ønsker at få frem, så derfor ændrer jeg den tilbage. Hvordan stoppes det og hvem rangerer højest på jeg-har-ret listen? Jeg ved selvfølgelig godt at tiltaget er til for at afskaffe de der "HJÆÆLLLLP!!!!" overskrifter, men her på Amino er vi omgivet af store egoer og der vil altid være nogen der mener de ved bedre end andre. Jeg er forhåbentligt bare pessimistisk, men hvis der ikke er en form for lås på, så tror jeg at det i visse tilfælde kan give flere problemer end glæder. Med venlig hilsen Tommy |
Når jeg trykker "Ret" i denne tråd, så får jeg en fejl meddelse, men det virker fint i alm. tråde.