For pokker hvor bliver man deprimeret

Sidder lige og skimmer lidt artikler, og jeg faldt over et par stykker, som kan gøre mig en smule bekymret.

Men især denne artikel, synes jeg bør give stof til eftertanke mange steder.

Nu er der selvfølgelig ikke nogen der med sikkerhed ved hvad fremtiden bringer, men der er ikke mange tegn på at dansk økonomi skulle få det bedre i de kommende år. Og alligevel er det kun 28 % af de adspurgte, der har bekymringer for fremtiden.

Jeg kan finde på rigtigt mange grunde, til at det næsten er katastrofalt. Men én af de vigtigste er, at hvis danskerne ikke tror på en dyster fremtid, bliver det svært at få politikerne til at fokusere meget på denne situation, da det altså næppe vil være noget der giver stemmer. Simpelthen fordi flertallet tilsyneladende ikke kan se det nødvendige i denne fokus.

Det er åbenbart meget mere interessant, at Lene Espersen holder for meget ferie, at Helle Thorning sender sine børn i privatskole, og iøvrigt forsøger at omgås skattereglerne, og at Henriette Kjær har problemer med privatøkonomien.

Det er selvfølgelig alt sammen meget interessante emner, og jeg har da også selv været efter Lene Espersen på den konto. Men det var dog mest fordi hun var ved at køre Konservative i sænk.

Men denne undersøgelse giver nok svaret på, hvorfor jeg ikke rigtigt ved hvad jeg skal gøre ved næste valg. For jeg kan ikke finde et parti der har som tema, at få Danmark på ret køl igen. Og som har en klokkeklar og realistisk plan for hvordan det skal gøres. Og det er super frustrerende, når man synes at vi står overfor alvorlige problemer, hvis vi ikke snart begynder at tage hånd om dem. Men på den anden side, så får et demokratisk land, de politikere og den politik de har fortjent, da det trods alt er befolkningen der kan bestemme den politiske dagsorden.

Desværre har vi overladt det valg til aviser som BT og Ekstra Bladet, og vi følger dem blindt, i stedet for selv at kigge på hvad der sker omkring os, og danne vores egne meninger. men de får lov til at sætte dagsordenen på dansk politik, og de interesserer sig desværre mere for personsager, end de reelle udfordringer. Hvilket man ikke kam bebrejde dem, da det nok altid har været det de står for. Men det er sørgeligt at danskerne tilsyneladende ikke kan se længere end til disse sager.

Venstre har heldigvis taget hul på debatten, med deres nye efterlønsudspil. Desværre, men også forventeligt, er den debat strandet ud i hvem der går på efterløn og hvem der har fortjent det, fremfor hvorfor det er nødvendigt at gøre op med nogle af vores velfærdsydelser.

Efterlønsdebatten som den er i dag, er jo reelt fuldstændigt ubetydelig, da der nok næppe vil være arbejde nok til alle dem vi tvinger til at blive på arbejdsmarkedet. En debat om fremtidens velfærd, og hvilke forventninger vi kan tillade os at have til dette, ville være langt mere passende.

Vi har et problem, hvis vi ikke tager økonomien alvorligt. Og vi har et endnu større problem, hvis det først er når korthuset ramler, at det går op for os, at vi burde have handlet i tide.

Og så kan vi bruge Japan som et eksempel på nogle af de ting der kan ske, hvis vi ikke får gjort noget ved tingene.

Nå, det kunne være at man bare skulle holde op med at tænke for meget over fremtiden, og bare levet i nuet :o)

Hej Igang

Først et super indlæg, med underbyggende fakta....eller ihvertfald kilde angivelse.

Man kan stille spørgsmål ved alt her i livet. Og det tillader jeg mig så også.

DK, kan ikke samlignes med Japan. Da japan for nogle årtier var der hvor Kina er idag. De har nogle store virksomheder der er bygget op i deres velmagtsdage. Og som idag er blevet dyre mærker, og derved faldende salg.

I DK, har vi aldrig haft tradition for store virksomheder. Og derved står vi ikke i den situation, at vi skal afgive så mange procentdele til korea eller kina. Selvom vores værfter idag er historie, og sydkorea er det land hvor man idag økonomisk kan få de skibe der skal til.

Men når man så kikker på den udvikling, der er. Så kræver det en lavere arbejdsløshed, for at det giver mening at tale om afskaffelse af deverse ydelser. At man har skåret i dagpenge perioden, at man har skåret i efterlønnen, eller vil det endnu mere, er for mig tomt snak.

Der problemet ligger er at vi i vores koldhøne over alt, har smidt vores produktion til udlandet. Vi producerer ikke ret meget mere i DK, og det betyder så også at vi smidder 50% af befolkningen ud. Da de ikke har de menneskelige resourcer til at kunne klare en højre uddannelse. Og så er det eneste sted efterhånden som vi kan parkerer dem, i den offentlige park og plejesektor.

Vi må se i øjnene, at vi har lavet en forfejlet strategi de sidste 30 år, med at lave DK om til et videnssamfund, og den krig har vi tabt. Da vi ikke selv producere highend ting, men benytter os af ting som andre lande har udviklet, så vil vi her altid være flere skridt bagefter.

Vi er enige om at DK er i krise. Og at den vil blive værre de næste mange år. Men hvordan den skal løses eller hvilke tiltag der skal til, bliver vi nok ikke enige om.

Jeg vil også give dig ret i at politikerne mangler i høj grad visioner om hvad der skal ske. Og det samme gør dansk erhvervs liv, som er ekstrem tavse, og ikke tør at tage det ansvar som der skal til. Men mere prøver at hytte eget skin på bekostning af det danske samfund.

Det er idag mere reglen end undtagelsen, at når der er penge på ens konto at man flytter til udlandet, for at slippe for den danske skatte sats. Og komme tilbage når man er gammel og syg. Og det er disse holdninger som man skal gøre op mod. Tager man fx polakken Wozniacki som der er opvokset af det danske velfærdssystem, så lever hun idag i skattely, men det er der så ingen som der stiller spørgsmålstegn ved.

Jeg ser bare at med den udvikling der er, så bliver DK kun efterladt af de syge og svage mennesker som der egentligt kun forbruger og ikke skaber. Og så er det ligegyldigt om der bliver flere og flere ældre, for folk skal i arbejde, og betale skat i deres land. Og så må man give erhvervslivet en hånd, sådan at de kan skabe de jobs der skal til. For ellers så er det ligegyldigt om befolknings tilvæksten svigter eller ej.

/Kenneth

Tak for et godt indlæg Igang! Det ser vældig skræmmende ud økonomisk ja. Vi har desværre en stor depression på vej som i 1929 men den er langt større end dengang og vi har kun set begyndelsen på finanskrisen. De færreste mennesker er klar over hvad der foregår bag sløret, men der er heldigvis muligheder for finansiel uddannelse med crashproof prosperity programmet. Det er ikke tilfældigt vi har alle urolighederne i mellemøsten(Egypten, Libyen) nu og Grækenland er gået fallit. Det kommer til at ske for Portugal, Spanien og Japan indenfor de næste 3 år.

Det kommer til at ramme Europe meget snart og det bliver sådan at folk ikke bliver i stand til at kunne købe almindelig ting som vi i dag tager for givet pga de enorme prisstigninger der venter os. Systemet vi har i dag gør at de rige bliver rigere og de fattige bliver fattigere - middelklassen er på vej ud.

Det positive er dog at i tider med stor depression er også der hvor flest mennesker tjener flest penge: jeg kan kun anbefale alle at tage del i crashproof programmet hvis de vil forstå det store billede helt oppe fra. Og hvordan man kan sikre sig for fremtiden.

- politikerne ændre ikke noget fordi de følger det samme system. så kan de tænke nok så forskelligt, de følger et system der er dømt til at fejle.

Finansiel uddannelse

Kenneth:

Først et super indlæg, med underbyggende fakta....eller ihvertfald kilde angivelse.

Det ville blive ualmindeligt langt, hvis jeg skulle supplere med alle mine holdninger, og hvad jeg bygger dem på.

Så jeg nøjes med at springe til konklusionen: at jeg er bekymret for fremtiden :o)

Men tager man et øjebliksbillede lige nu, behøver vi  nok ikke afskaffe ret mange velfærdsydelser. Men vi oplever i øjeblikket en negativ økonomisk vækst, og jeg kan ikke se mange tegn på at vi kan bryde den udvikling, hvis vi ikke foretager os noget.

Og det er lige præcis der, jeg er lidt bekymret. For hvad gør vi for at bryde denne vækst?

Og jeg vil give dig helt ret i, at erhvervslivet har et meget større ansvar, end de har lyst til at påtage sig. Og jeg tvivler på at vi kan tvinge dem til at gøre mere.

Jeg ved ikke om vi ikke kan blive enige om, hvordan vi kommer ud af krisen. For helt ærligt, så har jeg ikke selv svaret. Jeg har nogle visionsløse ideer, hvor vi kunne starte med at gøre som alle virksomheder også gør, når de skal lave en turnaround: Kig alle udgifter igennem, og skær alt det unødvendige fra.

Det skaber ikke vækst, men kan danne et godt grundlag for at komme videre. Det nytter ikke noget, hvis vi hvert år bruger milliarder på ligegyldigheder som eksempelvis at føre krig, overbetale private handicaphjælpere, osv. osv. Der er masser at tage af. Men hvad der skal ske derfra, har jeg ingen anelse om. Det er simpelthen for uoverskueligt til min simple tankegang :o)

Og så har jeg svært ved at fortænke de mennesker, der tager pengene ud af landet. Men jeg synes dog at systemet er rigtigt skidt skruet sammen. Når man tager den beslutning, skal det selvfølgelig også være med den konsekvens, at du ikke kan nyde godt af de goder, du ikke har lyst til at bidrage til.

Jeg er dog også af den tro, at vi risikerer at sidde tilbage med de syge og arbejdsløse. Og så bliver det rigtigt svært, at holde samfundet kørende. Og helt umuligt at opretholde de goder, som danskerne forbinder med et velfærdssamfund.

Jeg tror at Danmarks fremtid i høj grad afhænger af iværksætterne. Men det er lidt som at satse hele dynen på sort :o)

Hvis man laver tomatsuppe så skal man simpelthen fortælle hvor dyre tomater er, hele tiden. På et tidspunkt er alle af den overbevisning at tomater er dyre, og det lægger en dæmper på tomatavlernes lyst til at forhøje priserne. Det er nu engang sådan det foregår!

Der er ikke, og bliver ikke mangel på arbejdskraft i Danmark. Det har vi haft før, og så importerede vi arbejdskraft. Problem løst. Men hvis man vedbliver med at sige at der vil mangle arbejdskraft, så tror alle til sidst på det.

Der kommer et enormt problem med boligerne, - de er købt for dyrt. Men nøjagtigt som med bankerne, - vil samfundet løse problemet.

Hvor skal pengene så komme fra? De findes allerede!

Der er et enormt overforbrug i det offentlige. Mærsk kunne bygge operaen til aftalt pris, - intet større offentligt byggeri har nogen sinde været bygget til den aftalte pris. Vi har aldrig brugt flere penge penge på sygehusvæsenet som nu, - det er mange år siden servicen har været så dårlig som i dag. Vi har aldrig brugt så mange penge på den kollektive trafik som nu, - det er mange år siden servicen var så dårlig som i dag.Vi har aldrig brugt så mange penge på daginstitutioner som i dag, - det er mange år siden servicen har været så dårlig som i dag. 

Hvad skyldes det så? Det skyldes at vi hver især tærer enormt på resourserne, fordi regler jo naturligvis ikke gælder lige præcis os. Alligevel forlanger vi millimeterdemokrati hvis vi så ikke får opfyldt vores eget særlige behov. Det betyder at alle offentlige instanser skal oparbejde dokumentation for selv den mindste detalje. At der skal indberettes og gøres ved, og intet er for småt til at klage over.

Kunne vi få gjort op med den kultur, - så vil vi komme langt. Måske skal vi derud at vi for alvor skal mangel for at blive taknemmelige for det vi har, - men det ser jeg ikke åpessimistisk på ;-)