Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Ændring af Facebook firma navn

Side 1 ud af 1 (7 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 9. Feb 11
Indlæg ialt: 2
Skrevet kl. 19:39
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej, 

Håber der er en som kan hjælpe mig! Jeg arbejder som fotograf og i den forbindelse skal min business partner og jeg kun bruge 1 facebook fan side (vi havde oprindeligt 1 side hver). Så vi har brug for:

1. Ændre et Facebook firmanavn (Fra Sally Prissert Photography til Weesteetee Studio).

2. Udsende invitiationer til dem som er "fans" af min Facebook profil Lotte Gudbrand Photography, så vi kan få dem over på vores fælles Facebook profil Weesteetee Studio.

Er der nogen som ved om det er muligt? Jeg har prøvet at google hjælp og på Facebooks help, men kan kun finde steder hvor der står, at man ikke kan ændre firmanavn. Det har jeg svært ved at forstå (og acceptere :-)) eftersom masser af firmaer bliver slået sammen etc., har brug for at ændre navn etc.

Tak!

Lotte

Fra Vejle
Tilmeldt 9. Feb 11
Indlæg ialt: 29
Skrevet kl. 19:50
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Lotte,

Jeg svarer lige på dine spørgsmål slavisk.

1. Det kommer helt an på hvornår siden er oprettet og om det er en gruppe eller en side. Facebook har desværre det problem, at hvis du har været hurtig til at oprette en side, så kan du ikke ændre sidens navn - det kan kun ske på nyere sider. Men hvis det er en ny side, så er det muligt hvis du går ind på gruppen, trykker på "rediger side", så har du mulighed for øverst under sidens navn, at ændre navnet.

2. Den er mere tricky, du kan ikke umiddelbart sende invitationer ud via en side, men det er muligt for dig at slå siden op på væggen for derved at få den vist på folks vægge med en opfordring om de skal synes om den anden. Med min erfaring omkring Facebook(jeg arbejder med Facebook til dagligt), så er det efter de nyere opdateringer lettere også at få folk ind via den vej, da invitationer er blevet mere skjult.

Men hvis du har flere spørgsmål er du meget velkommen til at skrive en besked til mig, så skal jeg nok hjælpe dig med at få ordnet dit problem :-)

-Mvh Simon Jørgensen

- Mvh Simon Jørgensen
www.Avali.dk - Online Markedsføring

Fra Århus
Tilmeldt 29. Sep 08
Indlæg ialt: 330
Fra  Sexytoy.dk Skrevet kl. 19:52
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Lotte 

Jeg kan ikke huske om det er navnet på en gruppe eller navnet på en side inde på Facbook som ikke kan ændres. Men evt kan i så ikke oprette en side for firmaet Weesteetee Studio og så på de gamle sider henvise til den nye fælles side ? og så stille og roligt lad den gamle side ny og til sidst slette den ?

 

Jeg mener at spille stedet Atlas i Århus har oprettet en ny side vist fordi den ikke kun ændres.

 

Håber det kan hjælpe lidt eller give nogle ideer.

De bedste hilsner

Mick

Sexytoy.dk En livsstils shop med fokus på kærlighed og sex

 

Fra Skodsborg
Tilmeldt 24. Mar 05
Indlæg ialt: 12315
Fra  Amino ApS Hotel Klippen Skrevet kl. 23:27
Hvor mange stjerner giver du? :
Er der flere gode input til min super veninde?

Dbh Martin
Fra København
Tilmeldt 23. Aug 10
Indlæg ialt: 524
Fra  Bigum&Co Skrevet kl. 23:54
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 2 person

1) Navne på facebooksider kan ikke ændres når der er mere end 100 fans.
Har i mere end 100 i begge må i starte nr. 3.

2) Skriv en opdatering på væggen - hver dag i f.eks. 7 dage.
Du kan ikke invitere på anden vis end orientere om den nye sides eksistens. Det skal du ikke ærgre dig over, for invitationer virker stort set ikke, da der er for mange i omløb.

Ingen grund til at ærgre sig i denne situation. Der er mere og mere snak i social media kredse om Multiple Streams. Dvs. mange brands har fundet ud af, at det slet slet ikke gør noget at åbne flere sider. Så har man bare en pistol mere i bæltet... uagtet at virksomheden er fusioneret - eller af anden årsag skulle være på vej i glemmebogen.

Det er stadig muligheden for at skrive til folks forsider..

Når et stort brand her i 2011 har 1 mio facebookfans, kan de godt se, at det havde været smartere med 12 facebooksider med hver 50.000 fans, som var segmenteret efter virksomhedens produkter.... den transformation ses mere og mere nu, hvor alle major brands har gjort deres for at komme op på sygt mange fans eller twitter-followers.

Skiftet går fra quantative til qualitative....

.. best of luck.

Thomas Bigum
Professionel håndtering af facebook

Tilmeldt 9. Feb 11
Indlæg ialt: 2
Skrevet kl. 03:19
Hvor mange stjerner giver du? :

Tak for alle Jeres gode svar. I har endelig givet mig forklaringer, som vi må forholde os til. Eksempelvis at facebook sider ikke kan ændres når der er mere end 100 fans! Tak det har jeg ikke kunne finde nogen steder. Måske du Thomas så kan svare på, om vi kan kopiere indholdet fra en side over til en anden, jeg tror det ikke, men synes at det er SÅ ærgerligt at miste 1 års historik/kommentarer. 

Endnu engang 1000 tak for Jeres kompetente svar!

Lotte

Fra København
Tilmeldt 23. Aug 10
Indlæg ialt: 524
Fra  Bigum&Co Skrevet kl. 11:20
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg er ret overbevist om, at du ikke kan få historikken med, men dit ønske om det giver mig anledning til at kaste et overordnet råd af.

Web 1.0 warning
Se, når du ønsker at få historik med, så får jeg fornemmelsen af at du tænker "web 1.0". At du måske har en lille tendens til at se en facebookside som noget statisk der skal ligge klar, som man ligesom kan surfe rundt i - og selvfølgelig nyde godt af.

Det er præcis sådan det er med en hjemmeside, og derfor er det web 1.0 tankegang.

Bevarres. Det er også fint i 2011, hvor man dog skal tænke web 2.0 med ind også. En tom facebookside og et KÆMPE lager af gammelt skudsikkert indhold er lige hvad en administrator skal ønske sig.

Dont rush the content
Den fejl man ikke må begå, og her kommer det overordnede råd, er at uploade hele dynen overnight - for på den måde at føle; "nu, er min facebookside klar". Så misser man alle mulighederne for først og fremmest at skabe engagement i forhold til kvalitetsindholdet, og sekundært at vise sin virksomhed frem lidt ad gangen. Herunder altså: long term brand visibillity.

Web 2.0 handler mere om "det dynamiske øjeblik", mens vi er bevæget os væk fra "det statiske billede".

Exsqueeze me if
Det kan være jeg drager forhastede konklusioner om dit motiv for at få gammelt historik med over, og i så fald beklager jeg. Jeg ved der er andre der falder i fælden her, og så kan rådet være rettet mod dem.

-----------------------------------------------------

Din rettesnor for opbygningen af den nye side, set med mine briller (et held jeg bruger briller, så jeg kan bruge det udtryk) bør være:

Fase 1

Lav facebooksiden, uden nødvendigvis at gå overboard i fancy funktioner og design.
En velkomstfane er dog et must.

Gør eksisterende kunder og interessenter opmærksom på facebooksiden. Vær nærværende i henvendelsen - undgå at "broadcaste": "HEJ ALLE - SÅ ER VI KLAR MED NY FACEBOOKSIDE!"
.. bedre er det, at gafle hver enkelt fan på den nære relation.

Du vil takke dig selv for at skrive 30-50 personlige mails/facebookbeskeder kontra at blæse en standardbesked ud til din mailinglist. Tænk samme procedure ind, når du afslutter en opgave for en ny kunde.

Din konvertering vil være langt højere via den personlige henvendelse, og din fanbase funderes af folk der er tæt tilknyttet dit brand. Når disse personer trykker 'synes godt om', kan deres venner se det. Derfor er velkomstfanen essentiel.

Suppler derefter med remindere på væggene af de to tidligere facebooksider.

Fase 2

Skab en grund til at blive fan. Det hører fortiden til at folk bliver fans for deres blå øjnes skyld. Stil dem noget i udsigt. "10 tips til gode amatørbilleder af dit barn".


Se til eksempel hvordan jeg har placeret kvalitetsindhold på min facebookside, for at fjerne tvivlen om hvorfor det er en god idé at trykke synes godt om.
(min facebookside - klik bare, åbner i nyt vindue)

Drip-strategy af det gamle indhold som virkede. For at få momentum i aktiviteten og engagement i den nye fanbase kan du plukke af jeres gamle indhold og forvente at klare det hæderligt.

Folk der starter fra bunden har ikke noget lager. De har ikke nogle "proven hitmakers", og må famle sig frem, i en fase hvor admin og fans skal møde hinanden for at finde frem til, hvad man kan forvente af facebooksiden.

Du sidder på guldet, og kan fodre de sultne fans lidt ad gangen.

Du vil opleve at hver gang du skaber et nyt engagement-hit, dvs tilfælde hvor dine fans kommenterer meget og/eller trykker synes godt om, så trækkes der nye fans ind mod din side. Også af den grund er det som en våd drøm at have et lager af hitmateriale.

------------------------------

The Donts:
1) Lad være med skubbe/invitere/overtale folk til at blive fans, hvis du ved de ikke bidrager med noget long term.
Det være sig Aminoer, venner, familie, kollegaer/konkurrenter. Målet med en facebookside bør altid være højt engagement snarere end højt fanantal.

Som jeg sagde længere oppe: Kvalitativ social media management har været det nye sort længe, men stort set alle rookies tænker kvantitativt.

2) Dont broadcast. Du vil opleve et klart højere engagement, hvis du henvender dig til dine fans i øjenhøjde og beder dem om deres mening om to af dine fotografier - i stedet for bare at linke til en samling på 89!
(af den grund opfordrer jeg dig til at slå RSS graffiti fra... øjeblikkeligt)

-----------------------------

The Do's:

1) Vær en person og ikke corporate i formuleringerne. "Jeg" er et ord der burde bruges mere af facebookadmins. Hvis i er to personer, så gør opdateringen personlig ved at tilføje navn til sidst -Thomas
 

2) Tal i du-form, og tal kun sjældent til hele flokken. Det er nemlig broadcasting at indlede en opdatering med Hey guys!
Hvad synes du? giver som hovedregel bedre facebookrespons end "Hvad synes I?"

3) Engage or die

ex.
Which one do you think is the better picture, A or B?

Here's one of my old favourites because I couldnt have asked more from the sunlight. Do you like it - and if so, what is it that moves you?

------------------------------

Hvis du følger ovenstående, så slipper du for at vende tilbage her til amino for at spørge "Hvordan får jeg flere fans?" eller værre endnu at kravle ind i en tråd hvor du beder andre om at synes godt om din facebookside.

 

.. best of luck

 

Thomas Bigum

både på twitter
.. og på på facebook

Side 1 ud af 1 (7 indlæg)