Hej Aminoer - jeg håber lidt der er nogle regnskabseksperter herinde der kan hjælpe mig. Jeg står i en lidt uheldig situation - og søger en afklaring for at få lidt sjælefred. Jeg er selvstændig og CVR registeret. Har en firmakonto - og har skiftet bank en enkelt gang. Jeg ønsker derfor at kontrollere mine regnskaber fra de sidste par år. Har selv lavet bogføring da der har været tale om forholdsvis få bilag, men er efter at have læst Annette Sands bøger blevet opmærksom på at min bogføring måske ikke har været helt så tip-top som jeg ellers troede :-( Har derfor 3 spørgsmål som jeg håber der er nogen der kan hjælpe mig med: 1. Spg. vedr. bankkontoudskrift til afstemning Jeg har på mystisk vis forlist mit bankkontoudskrift for det ene regskabsår. Det er simpelthen gået tabt, så det mangler jeg nu at afstemme efter. Pga. bankskiftet kan jeg ikke bare gå i netbank og genfinde det da det var fra min gamle bank. Har kontaktet min gamle bank for at høre om det kan hjælpe mig, men ved ikke om man kan være så heldig... skiftet ligger et par år tilbage nemlig. Lang historie kort: hvad gør jeg hvis det ikke er muligt at 'genfinde' bankkontoudskriftet. Jeg har alle bilagene - men bare ikke bankudskriftet for firmakontoen :-( Det tætteste jeg kommer på et svar er vist det her indlæg - men det er jo lidt mere ekstremt når der mangler kontooversigt for et helt år...
2. Firma vs. privatkonti Jeg har ikke været for dygtig til at holde tingene 100% adskilt. Dvs. jeg har f.eks. ind imellem foretaget firmaindkøb med mit 'private' kreditkort - og ditto privatindkøb med mit firmakort... Er detet problem, eller kan man bare afstemme efter både firma / privat kontoudskrifter? Det skal nævnes at jeg er ganske almindelig selvstændig. Ikke noget med virksomhedsordning eller specielt teknisk konstruktion eller noget... 3. Spg. Ift. momsregnskab revisionen og evt. rettelser I stedet for at lege superwoman får jeg en bogholder til at hjælpe med at gennemgå / revidere de regnskaber jeg selv har bogført for at sikre at det er som det skal være. Kan dog allerede nu se at der jo er nogle poster der ikke er fradragsberettigede samt nogle ting der nok bør afskrives over tid ... derfor vil gennemgang jo nok resultere i en anden bundlinje for momsregnskabet - muligvis hvor jeg skal tilbagebetale. Er det et problem sådan rent teknisk ift. skat at 'efterangive' et eller flere reviderede momskvartal(er) til Skat? Kan man få bøder ift. de ting man tidligere har grebet forkert an rent teknisk? Jeg ønsker bare at tingene går rigtigt for sig - men kan jo se at der har været bump på vejen...
Jeg vil som sagt gerne have udført revisionen med prof. bistand for at få ro i sindet og vished om at alt er som det skal være. Jeg har en ven der siger det er ejerens eget ansvar hvis en skattekontrol viser fejl - uanset hvem der har bogført eller godkendt regnskabet? Kan det virkelig passe? Ja, undskyld alle spørgsmålene... Hilsen den usikre amatørbogholder |
Hej Mille
Jeg synes det en er en god idé at du har fået hjælp til det.
Angående bankkontoudtog vil jeg spørge min gamle bank om ikke de kan sende et kontoudtog fra den bankkonto du brugte og for det tidsrum du skal bruge. De vil nok have et mindre gebyr for det.
Med hensyn til adskillelse af konti, er der ikke noget krav om dette - heller ikke med virksomhedsskatteordningen, der er derimod et krav om at der er adskillelse af økonomien. Det kan der sagtens være selvom du nogle gange hæver til firmaet fra din privat konto, det skal jo så bare bogføres som en mellemregning med firmaet, da firmaet jo skylder dig penge for det du har lagt ud.
mht. adskillelse af privatøkonomi og virksomhedsøkonomi, tænkes der på privat gæld. Du må altså ikke træde ind i virksomhedsskatteordningen og smide dit private billån ind i ordningen for at få fuld rentefradrag.
Hvis du har lån i firmaet vil jeg overveje at benytte virksomhedsskatte ordningen, der kan være rimelig mange penge at spare!
Håber det hjalp!
Ellers må du gerne skrive på: Emil@lifaco.dk
eller give et kald på: 22 30 35 55.
Med venlig hilsen
Emil Linde