Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Virksomhedsordning og indskudskonto

Side 1 ud af 1 (2 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 17. Dec 08
Indlæg ialt: 55
Skrevet kl. 16:20
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Alle

Jeg har et helårshus som jeg lejer ud. Jeg købte det i 2010, og har således endnu ikke valgt beskatningsform. Huset har kostet 750.000,- hvoraf jeg har betalt de 120.000 kontant, og lånt de resterende 630.000,- Hvis jeg vælger virksomhedsordningen, er det så korrekt at min indskudskonto bliver 120.000,- ?

Eller bliver den 750,000,- ?

 

Jeg overvejer virksomhedsordningen, fordi jeg så vil "sælge" min privatbil ind i virksomhedsordningen i 2011. Indtægten fra virksomheden kan ikke dække omkostningerne til drift og afskrivningen på bilen, så virksomheden vil give et underskud, som jeg vil fratrække (rubrik 112 på selvangivelsen).

Jeg vil selvfølgelig blive beskattet af fri bil, men virksomheden vil give et underskud der er større end "værdien af fri bil". Det samlede resultat bliver altså et fradrag.

(Jeg kører Audi, som er dyr i drift...)

Lyder det som en god ide ?

 

Med venlig hilsen 

Ole

 

 

 

 

Tilmeldt 17. Jan 11
Indlæg ialt: 111
Skrevet kl. 13:22
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Ole

Huset værdiansættes enten til anskaffelsessum 750.000 eller til seneste offentlige ejendomsvurdering ved opgørelsen af indskudskontoen. Du kan altså godt anvende de 750.000, men også den seneste offentlige ejendomsvurdering inden begyndelsen af året.

angående den fri bil har jeg ikke regnet på det, men det lyder lidt vildt hvis skatteværdien af det underskud der kan laves ved udlejning overstiger fri bil på en audi, jeg ville derfor lige regne det igennem igen hvis jeg var dig.

En anden vigtig overvejelse ved at skyde huset ind i virksomhedsskatteordningen er, at du så ikke vil få mulighed for at anvende parcelhusreglen og du bliver derfor beskattet af en eventuel avance når du sælger huset engang.

Håber det besvarer noget af dit spørgsmål ! :-)

Med venlig hilsen

Emil Linde

Lifaco - personlig rådgiver og revisor for selvstændige og iværksættere

Side 1 ud af 1 (2 indlæg)