Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Jura vedrørende tidligere partner

Side 1 ud af 1 (10 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 25. Jan 11
Indlæg ialt: 5
Skrevet kl. 20:14
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Aminoer, 

Jeg er i en ret ufin situation, da jeg i 2008 havde et I/S firma med en partner. Efterfølgende kørte vi firmaet i 2 år og beskæftigede os som sports agenter og importører af sports udstyr. Problemet opstår da min tidligere partner fortsat har købt i vores gamle cvr nummer. Han har derfor opbygget en regning nær en halv million. Siden vi havde et I/S mener inddrivende advokat for klienten hvorved min partner skylder penge at jeg også hæfter solidarisk. 

For at sætte lidt mere klarhed over min problemstilling har jeg opstillet denne tidslinje, for at fremføre min uskyld om denne handling: 

01.01.2008: I/S firma stiftes, med kontrakt mellem min partner og jeg.

01.05.2009: Vi får en sportklub som vi skal levere udstyr til, klubben går konkurs 4 måneder efter. Vi mister ikke sønderligt penge på denne ordre og har et lille varelager. 

16.11.2009: Jeg fortæller min partner at jeg vil ud af vores I/S, starte nyt firma og opløse vores I/S. Efter lidt korrespondence accepterer han kontrakt om ophør. 

24.11.2009: Gør jeg en af vores store sportsleverandører opmærksom på at min partner, nu har overtaget al kontakt vedrørende udstyr og al fakturering skal ske direkte til ham via nyt firma. Dette godtages og bekræftes af leverandør.

31.12.2009: I/S ophørskontrakt med gældende deling er underskrevet af begge parter. I den underskrevne aftale, står følgende tekst:
Da der i firmaet er en del aktiver i form af sportsudstyr bliver dette overdraget til "min partner", alle ubetalte regninger i forbindelse med tidligere samt nuværende køb overdrages ligeledes. Det samme gør sig gældende for ubetalte fakturaer til kunder, som ubetinget gives til "min partner", også selv om salget er foretaget imens tidligere aftale var i effekt. Herved indsættes varelageret, fakturaer fra kreditorer og fakturaer til debitorer til min partners firma. Rettigheder til firmanavnet overgår også til "min partner".   

31.12.2009: I/S firma ophører, iflg. SKAT som har sendt bevis for ophør vedr. vores CVR nr. Efterfølgende gør jeg mange af vores kreditorer opmærksom på at firmaet ikke eksisterer mere og min partner har fået nyt CVR nr. Jeg får stadig tilsendt fakturaer fra flere fragtfirmaer da vores tidligere kontor adresse var registreret hos mig. 

20.01.2010: Jeg gør fragtfirmaer opmærksom på firma ændring, de mailer tilbage dagen efter at ændring er godtaget. 

11.03.2010: Jeg sender besked til andet udstyrsfirma angående firma ændring, jeg modtager aldrig svar herfra.

27.04.2010: Jeg sender igen en besked til det andet udstyrsfirma angående firma ændring, jeg modtager stadig intet svar herfra og heller ingen fakturaer mere. Så jeg går ud fra at givne fakturer er sendt direkte til min partner. 

07.01.2011: Modtager jeg en skrivelse fra en focus-advokater i Odense, som mener at vores I/S skylder 436.000,- til den leverandør jeg aldrig hørte svar fra. Jeg henvender mig til advokaten og får sekretæren, som beder mig tilsende dokumentation for ovenstående. Dette gøres samme aften. Sekretær siger at hun ud fra sagen kan høre at jeg er uden skyld og vil få advokaten, til at sende mig en skrivelse hvorved jeg fralægges skyld. 

25.01.2011: Modtager jeg nu en ny skrivelse fra Focus-Advokater, hvori det skrives at de har gennemset dokumentation og kan se at jeg har været ejer af I/S, og at vi har opløst I/S ved Skat samt via ophørskontrakt. Men at vi stadig begge hæfter for den aftale vores I/S tidligere har indgået med hans klient. 

Mit problem er nu at jeg hverken ved hoved eller hale. Jeg mener jo at jeg har påvist mig uskyldig i forhold til at leverandøren enten bevidst har fortsat med at levere varer til min tidligere partner i vores gamle (ophørte) CVR nr. Samtidig er vores firma ophørt, hvilket jeg to gange har gjort klart for leverandøren, hvor tidligere aftale er ophørt. Min tidligere partner har altså lavet ny aftale med denne leverandør. 

Kan det virkelig passe at jeg skal kunne hænges ud som skyldner og i værste fald må sælge mit hus, i form af at skaffe værdi til at betale denne kæmpegæld som jeg aldrig har haft noget med at gøre. Det er en udstyrsordre som min tidligere partner har lagt hos firmaet. De er så blevet uenige om indkøbsprisen og han mener at have slettet ordren, de mener den ikke er slettet. 

Hjælp ønskes virkelig hurtigt.... :-(

Fra Nykøbing Sj
Tilmeldt 29. Sep 09
Indlæg ialt: 855
Fra  Jimmis garage Skrevet kl. 20:26
Hvor mange stjerner giver du? :

Det er en kedelig situation du er havnet i, men jeg anbefaler dig at få fat i en advokat med det samme.

Tilmeldt 25. Jan 11
Indlæg ialt: 5
Skrevet kl. 20:30
Hvor mange stjerner giver du? :

Tak, jeg har set at advokat hjælpen i min kommune har åbent fra 17-18 på torsdag, så kan jeg jo fremlægge sagen her. Men jeg synes bare det virker noget uretfærdigt at jeg skal bruge penge på en advokat for noget min tidligere partner har gjort sammen med leverandøren. Jeg føler at de er begge bærere af skylden, og jeg er fanget som et uheldigt offer imellem deres slagsmål. 

Tilmeldt 7. Dec 10
Indlæg ialt: 17
Skrevet kl. 22:27
Hvor mange stjerner giver du? :
Hej. Prøv at sende mig en mail på jam@integralaw.dk. Så vil jeg lige høre en af partnerne imorgen, om der er en mulighed for at du kan slippe med at betale. så vil jeg vende tilbage. Hilsen Javed A.
Tilmeldt 25. Jan 11
Indlæg ialt: 5
Skrevet kl. 22:59
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg afventer lige. Har tlf møde arrangeret med leverandørens advokat i morgen. Nogle nye beviser for min uskyld er kommet frem her til aften, efter jeg har lagt gevaldigt pres på min tidligere partner. Men jeg takker mange gange Javed for din hjælpende hånd - det er værdsat, tak.

Fra Storvorde
Tilmeldt 24. Oct 07
Indlæg ialt: 231
Fra  SAG-partners ApS Skrevet kl. 23:23
Hvor mange stjerner giver du? :

1,   Hvornår er de 436000,- faktureret, før eller efter ophøret af CVR.nr.

2,   Vil du oplyse det cvr.nr. der skulle være ophørt.

3,   Såfremt beløbet stammer fra efter ophøret vil jeg afvente Focus-advokaternes næste
      skridt.

Mvh
Bertil V. Thomsen

Tilmeldt 25. Jan 11
Indlæg ialt: 5
Skrevet kl. 23:47
Hvor mange stjerner giver du? :

1. Alle 15 faktura sendt er efter dato for ophør. Nogle sendt fra Tyskland, andre fra deres Finland afdeling. På dem fra Finland skriver de ikke engang vores tidligere VAT/CVR nr. 

2. http://www.cvr.dk/Site/Forms/PublicService/DisplayCompany.aspx?cvrnr=31210925

3. Min tidligere partner har sendt email samt alle faktura til advokat. Jeg har selv skrevet til vores kontakt dengang i Tyskland og gjort opmærksom på deres "lille fejl", hvor de har skrevet min tidligere partners nye firmanavn og adresse, men ikke ændret CVR nummeret.

Kommer du frem til noget mere konkluderende Bertil, efter disse 3 oplysninger?

Og Stort Tak til alle der giver sig tid til at hjælpe. 

Fra Storvorde
Tilmeldt 24. Oct 07
Indlæg ialt: 231
Fra  SAG-partners ApS Skrevet kl. 07:49
Hvor mange stjerner giver du? :

Nu er jeg ikke helt med om det er leverandørens advokat eller din gamle partners adv. du korresponderer med.
Jeg påpeger lige, at jeg jo ikke kender sagen udover, hvad du p.t. har oplyst, og der i den slags sager ikke er noget, der er 100% sikkert.
Men som du udlægger det, hviler din tidligere partner sig stærkt op af en bedrageri anklage, og hvis jeg har forståer dig ret er alle faktura dateret  efter ophør. Så var jeg nu dig, ville jeg meddele advokatfirmaet dit synspunkt, og at du afventer, at de går i retten med deres krav, da du ikke agter at betale, da du anser forholdet som bedragerisk og såfremt de forsætter vil overveje en bedragerianmeldelse af deres klient og din tidligere partner.

Mvh
Bertil Vrou Thomsen

Tilmeldt 25. Jan 11
Indlæg ialt: 5
Skrevet kl. 10:47
Hvor mange stjerner giver du? :

Det er leverandørs advokat jeg har snakket og emailet med.

Efter en lang aften med snak frem og tilbage, har min tidligere partner (endelig) forsvaret sig. Han har samlet al information han havde vedrørende denne sag.

Han havde bestilt for 325000 og blev faktureret 435000. Dette var han utilfreds og havde henvendt sig til firmaet i Tyskland. De responderede at det var priserne der var sat til en anden pris end den fordisponerede. Denne ændring i pris havde min tidligere partner brokket sig over tidligere og afvist at gennemføre ordren. Min tidligere partner har så mødt deres chef i Europa ved en messe i München, hvor han gav denne chef hans nye firma oplysninger og registreringsbevis, så informationer ville blive korrigeret.

Firmaet retter ikke dette og de sender derfor stadig 15 regninger i det gamle cvr nr. Dvs. nogle af de fakturaer de sender, indeholder ikke noget cvr nr. Efter snak med deres finske regnskabschef pr dags dato, har leverandøren indrømmet at de fejlagtigt har brugt det forkerte cvr nr.

Dette er præcis hvad jeg rettede henvendelse til Focus-Advokater omkring og fik et beskidt svar om at jeg bekræftes som solidarisk hæftende, også selv om det er et ophørt firma. De ser sig derfor nødsaget til at drage sagen videre, så fremt jeg ikke retter øjeblikkelig henvendelse.

Men nu er denne advokat næsten hele tiden ude og rejse, hans sekretær har fri ofte. Det er stort set umuligt at henvende sig og få svar på tiltale, samt for forklaret min sag endnu engang.

Jeg er fortrøstningsfuld, min tidligere partner kom endelig ind i kampen og kæmpede for sagen. Firmaet som leverede sportsudstyret (om end det kun er fakturaer de har sendt), har indrømmet at de har brugt forkert cvr nr og de har adviseret focus-advokater om at jeg ikke har noget med dette at gøre, ej heller det tidligere firma hvor min partner og jeg arbejdede sammen.

Jeg følger op med afgørelse når jeg har hørt fra advokaten og takker endnu engang for alle Jeres input og hjælp... Af hjertet TAK Big Smile

Tilmeldt 1. Nov 10
Indlæg ialt: 29
Skrevet kl. 11:33
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej sportkoncept,

Jeg er glad for at høre, at du forhåbenligt slipper.

Som jeg tidligere har skrevet (http://www.amino.dk/forums/t/107341.aspx?#713400), også selvom det dengang fik en hård medfart, skal man altid i forbindelse med udtræden af et I/S sørge for, at (i) det klart meldes ud, at du er udtrådt, og (ii) evt. tilbageværende interessenter påtager sig at friholde dig for ethvert krav, som måtte blive rejst mod dig.

Det er selvfølgelig for sent for dig nu, men det kan forhåbenligt tjene til almindelig oplysning for andre, så de undgår din situation.

Side 1 ud af 1 (10 indlæg)