Hej! |
Hej
Det er muligt at jeg har misforstået noget, men jeg tror ikke at det giver mening at snakke om at være "freelancer som lønmodtager". Hvis man er freelancer så ligger det ligesom i kortene at man også er selvstændig. Hvis man er lønmodtager er man (i hvert fald som webudvikler) dermed også ansat og omfattet af funktionærloven, med alt hvad det medfører af rettigheder, opsigelsesvarsler, m.m. Og så er man i min optik ikke freelancer.
Jeg er selv freelance softwareudvikler med eget firma, moms-registrering og alt det der hejs. Jeg har egentlig aldrig tænkt over om der var andre muligheder, så jeg afventer med spænding om der er andre der kan byde ind med alternativ information :-)
Om du kan leve af at være freelancer er så et helt andet spørgsmål som afhænger af en hel masse ting, herunder dine egne evner, gå-på-mod, evne til og mulighed for at sælge/markedsføre dig selv. Generelt vil jeg sige at der klart har været federe tider i branchen, men at der da er jobs at få og at aktiviteten indenfor industrien generelt er for opadgående.
Indenfor web-branchen kan det måske være lidt mere presset, da der er mange PHP/CSS/HTML/Javascript web-udviklere i verden, som kan hyres til en billig penge. Hvis man skal overleve kan det godt være man er nødt til at finde sig et lidt højere kompetence-niveau.