Jeg gør det! Netop fordi at der nogen gange er problemer med betalingen, de kunder jeg har kontaktet har ikke haft spor imod at blive serviceret. Der er selvfølgelig også nogen der ar måttet udskyder deres byggeprojekt eller måske lige ville se markedet an en ekstra gang. Men aldrig en sur mine fra nogen af dem. Så du kan sagtens kontakte dem med henblik på kundeservice. |
Inden du kaster dig ud i projektet, vil jeg anbefale dig at kigge nærmere på Markedsføringslovens §6, samt Forbrugerombudsmandens spamvejledning. Sidstnævnte er Forbrugerombudsmandens fortolkning af markedsføringslovens §6, og afsnit 2 beskæftiger sig specifikt med hvornår §6 finder anvendelse.
I det konkrete oplæg mener jeg, at du bevæger dig i en gråzone, som ikke er behandlet specifikt i hverken Markedsføringsloven eller spamvejledningen. E-mailen mener jeg kan sidestilles med andre service-e-mails, f.eks. en e-mail med track'n'trace-information for en afsendt pakke, men skal du bruge det argument, er det meget vigtigt, at e-mailen ikke på nogen måde reklamerer for andre produkter i din webshop. Du skal udelukkende fokusere på det konkrete køb, og hvordan det kan gennemføres.
At indføre et punkt i dine forretningsbetingelser mener jeg ikke vil friholde dig for ansvar, hvis din e-mail er en overtrædelse af Markedsføringsloven. I forvejen arbejdes der med "informeret samtykke", altså at kunden tydeligt skal være informeret om hvad denne accepterer af bl.a. e-mail-henvendelser, og et punkt i forretningsbetingelserne mener jeg ikke kan betragtes som informerende.
Forbrugerombudsmanden har mulighed for at give en forhåndsbesked, altså deres vurdering af hvorvidt et givent tiltag holder sig indenfor Markedsføringslovens rammer. Der er desværre op til tre ugers behandlingstid, men jeg tror det kan være ventetiden værd at få deres input.
Held og lykke med projektet, og meld gerne tilbage hvad du ender med at gøre. :)