Hej Aminoer :) Jeg har lige startet min første affiliate side. Og jeg er allerede begyndt at se mig om efter et nyt projekt at kaste mig over. Jeg ved jeg skal betale b-skat af alt indkomst. Men hvornår skal jeg registreres som virksomhed og have cvr nr.?
Med venlig hilsen og tak Mads Rosenlund |
Mads Rosenlund:Men hvornår skal jeg registreres som virksomhed og have cvr nr.?
Det skal du, når du skal registreres "efter en lov". Det vil sige eksempelvis momsregistreres eller registreres som arbejdsgiver, der skal indeholde skat, betale ATP mm.
I dit tilfælde betyder det altså, at du skal registreres når det står klart, at din omsætning inden for en 12-måneders periode vil overstige 50.000 kr.
Du må lade dig momsregistrere, når du begynder at drive momspligtig virksomhed - dvs. også selvom din omsætning ikke er over registreringsgrænsen. Dette kaldes valgfri registrering.
En valgfri registrering er typisk en fordel, hvis kunderne har fradrag for den moms, du påligner dem - og det lyder det faktisk til vil være tilfældet for dig (medievirksomhederne er jo momspligtige).
Du kan læse lidt mere om CVR-nummer på Amino Regnskab: http://www.amino.dk/regnskab/Artikler/Artikel.aspx?id=782
Vh
Lars