Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Hjælp til start af onlinehandel - Webhotel mm.

Side 1 ud af 1 (7 indlæg)
  • 1
Fra Århus
Tilmeldt 12. Jan 11
Indlæg ialt: 20
Skrevet kl. 18:36
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Aminoer!

Jeg har med stor interesse kigget rundt på Amino.dk og har dette har kun øget min interesse for at starte en virksomhed selv. Synes det er fedt med så mange der er med til at dele deres viden og ideer!

Dette bringer mig videre til næste punkt, da jeg håber I er villige til at give mig én hånd til at få startet en virksomhed op.

Jeg er helt grøn i faget, så jeg er interesseret i at få startet stille og roligt op. Derfor kunne jeg godt tænke mig at få webhotel og hjemmeside design på plads først. Jeg har ideer og kontakter til og omkring hvad virksomheden skal beskæftige sige med, så vil gerne bare have at det praktiske er på plads først.

Jeg kunne derfor godt tænke mig at vide hvilke webhoteller i vil anbefale (her tænker jeg på hvor mange GB trafik og plads som vil være nødvendigt for mig til at starte med), derudover kunne jeg godt tænke mig af vide om jeg skal have et erhvervswebhotel eller om man godt må starte en virksomhed under et privat-webhotel.

Jeg har endvidere tænkt mig at benytte dette template til min hjemmesiden: http://themes.shopify.com/themes/monochrome/styles/blue-orange .

Jeg har mange flere spørgsmål, men som sagt vil jeg gerne starte blødt ud og have styr på disse ting først :) - Håber i kan hjælpe mig og evt. komme med input til mine ideer.

På forhånd mange tak for svaret.

Mvh. Thomas

Tilmeldt 30. Mar 10
Indlæg ialt: 297
Skrevet kl. 23:06
Hvor mange stjerner giver du? :

Kære Thomas,

Super fedt at du har lyst til at blive iværksætter.
Jeg repræsenterer webbureauet Blanye og har en del erfaring.

Hvis du vil bruge Shopify (hvilket du skal, hvis du vil benytte det tema du linker til) er der ingen grund til at tænke på webhotel - for det står Shopify for, uden at give dig en masse valgmuligheder.

Shopify er ikke helt billig hvis du blot er ude i at prøve dig lidt frem.
Jeg kan anbefale Magento eller Prestashop - begge udbredte og meget populære løsninger som er GRATIS!

De fleste erhvervswebhoteller er blot et webhotel der prioriterer dig lidt højere. Webhoteludbydere med private webhoteller kan finde på at smide hundredevis af kunder på samme server ud fra gennemsnitsberegninger for kapacitet. Men hvis alle kunderne får besøg på deres hjemmeside samtidig, kan det bl.a. sløve på sidernes hastighed - hvilket erhvervskunder ikke ønsker.

Jeg er ikke stødt på nogen udbydere der forbyder kommercielt brug af "private" webhoteller, men lav evt. en søgning i den enkelte udbyders betingelser.

Du kan fint klare dig med en hjemmeside med 10-30GB trafik. 10GB trafik svarer til ca. 20.000 hits per måned. Med hensyn til plads, er det eneste der egentlig kræver plads media (billeder/video).
- Du kan sagtens starte ud med 1GB plads.


Vi tilbyder super gode, hurtige og funktionsrige webhoteller til private men hovedsageligt erhverv. Vores priser er konkurrencedygtige og supporten engageret.

Lige nu har vi kun VPS-hosting på hjemmesiden men jeg sender dig lige en privat besked med et tilbud på et webhotel.

 

Skal du have lavet en hjemmeside eller en webshop til at starte med?

Vi kan levere begge dele som en komplet løsning inklusiv support til brug af løsningen til rigtig gode priser (se her).

Kom endelig frem med dine andre spørgsmål dem svarer jeg også gerne på :-)

Fra Esbjerg
Tilmeldt 30. Nov 08
Indlæg ialt: 55
Fra  SiteTech Webudvikling Skrevet kl. 23:11
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Thomas.

Synes det er fedt du har interesse i at starte selvstændigt! Det er ikke kun sjovt og udfordrende, men også meget lærerig.

Efter hvad dit design fortæller, vil du gerne have en webshop, og ikke en decideret hjemmeside i den forstand. Mulighederne er utallige, men TrustPilot.dk er et godt sted at starte for at høre forbrugernes meninger om den enkelte udbyder af sådan en service - Både webshops og webhoteller...

Priser varierer, men jeg vil foreslå dig at bruge et solidt og gennemtestet CM System.

Hvis du har yderligere spørgsmål eller mangler svar er du velkommen til at sende en PM eller kontakte mig på anden måde.

Venlig hilsen

Lasse Planitzer
Innovi Web
www.innovi.dk

 

Fra Århus
Tilmeldt 12. Jan 11
Indlæg ialt: 20
Skrevet kl. 12:48
Hvor mange stjerner giver du? :

Hey Begge.

 

Tak for svarene og tilbudet :)

Det skal nok lige siges at jeg ikke er den store haj til at lave hjemmesider, så findes der nogle sider hvor man kan finde templates ligesom det jeg har fundet, som er nemt at vedligeholde? - Jeg er ikke interesseret i at skyde mange penge i det lige nu og her, da jeg som sagt kun i starten er interesseret i at få startet hjemmesiden op. Så må jeg evt. optimere budgettet senere hen hvis det er nødvendigt.

Det jeg er interesseret i er altså:

- Et billigt webhotel.

- Et billigt 'design'(Template) som kan vedligeholdes uden den store viden omkring html og lignende.

Håber I kan svare på mine spørgsmål :)

Fra Esbjerg
Tilmeldt 30. Nov 08
Indlæg ialt: 55
Fra  SiteTech Webudvikling Skrevet kl. 13:09
Hvor mange stjerner giver du? :
Tilmeldt 6. Dec 10
Indlæg ialt: 175
Skrevet kl. 13:09
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Thomas

Jeg vil anbefale dig exaweb eller mlhosting. De har god service. 

Hold dig langt væk fra surftown (elendig service)

De bedste hilsner

Freelancerbasen.dk

FREELANCERBASEN - KLIK HER FOR AT FÅ BESKED

- Gratis portal for virksomheder & freelancere, kommer snart.

Tilmeldt 30. Mar 10
Indlæg ialt: 297
Skrevet kl. 14:23
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg hjælper dig gerne gratis med at sætte en hjemmeside med et template der er gratis eller du betaler for i et CMS som sikrer at du uden teknisk viden, nemt kan redigere siden.

Samtidig kunne det være fedt hvis du så valgte at have siden liggende hos Blanye Hosting, men det er ikke en betingelse for min hjælp :-)

Side 1 ud af 1 (7 indlæg)