Hej Aminoer.
Jeg vil gerne opnå noget feedback på nedenstående, og heller end gerne fra folk som måske tidligere har stået med samme problemstilling.
Jeg mangler overskud i hverdagen, og har simpelthen problemer med at fokusere og koncentrere mig om de ting jeg burde, både i forretningen og i mit daglige arbejde.
Forretningen er flere år gammel, men har stået standby i et halv års tid. Inden standby tiden gik forretningen fornuftig, mange nye kunder, mange gode salg, og ja .. det gik fornuftigt det hele, ikke nogen succes men det var fornuftigt.
Men, men, men … Jeg skal nu til at i gang igen, og netop på grund af standby-tiden skal stort set hele forretningen genstartes fra noget der ligner nul. Det er hårdt arbejde, hvilket jeg egentlig også er indstillet på, eller er jeg?
I mit daglige arbejde har jeg problemer med at koncentrere mig, hvilket også nu ses når jeg forsøger at arbejde med forretningen.
Jeg vil så gerne i gang igen, men jeg føler der sidder en stor bremse omkring mit ben. Jeg mangler overskud og koncentration, og jeg aner ikke hvordan jeg får det tilbage. Det irritere mig grænseløst at jeg ikke kan fokusere på tingene – hverken på jobbet eller i virksomheden, og det bevirker at jeg intet lærer på arbejdet (er i øjeblikket i en slags praktik, det kan sammenlignes med at sidde på skolebænken) og intet får lavet i forretningen.
Jeg har personligt lidt store økonomiske tab, mindre problemer i familien, og et par andre ting – Jeg kan til tider godt fokusere for meget på de ting, og føle at jeg blandt andet på arbejdet (skolen) ikke formår at høre efter og koncertere mig ordentligt.
Skal jeg søge til en ekspert, og hvem? – Kan I aminoer ikke give mig nogle gode råd.
Spørgsmål besvares naturligvis, jeg har sikkert ikke beskrevet min problemstilling ordentligt.
Venligst.
* Jeg vil gerne gøre opmærksom på, at jeg på grund af flere forskellige årsager vælger at skrive fra en anonym amino-profil. Håber ikke det bevirker mindre respons på ovenstående.