SKAT har for nylig ændret praksis vedrørende regulering af moms på debitortab. Tidligere har det været sådan, at der ved krav over 3.000 kr. skulle være sket en indenretlig behandling af kravet, dvs. at der skulle være tale om tvangsakkord, konkurs eller lignende hos debitor før end momsregulering kunne accepteres af SKAT. Konsekvensen af praksisændringen er, at virksomheder, der har ubestridte og endelige krav på debitorer over 3.000 kr., kan betragte tabet som konstateret, allerede når en uafhængig advokat har foretaget inddrivelsesskridt, som i forhold til fordringens størrelse og omkostningerne ved inddrivelse ville være naturlige at foretage. Efter den nye praksis er tabet konstateret, når nedenstående betingelser alle er opfyldt:
Herudover skal følgende forhold tillige være tilstede:
Endelig er det normalt en forudsætning, at handelsforpligtelsen med den pågældende debitor er ophørt, før fradraget kan foretages, men det er ikke en absolut betingelse. Vil du vide mere om momsregulering for debitortab eller har du krav hos debitorer, som du ønsker hjælpe til at inddrive, er du velkommen til at rette henvendelse til os. Mange hilsner Pernille Ørskov, advokat |
Pernille Ørskov, Advokat, Lund Elmer Sandager:
- Fordringen har været igennem en rykkerprocedure i virksomheden, og
- fordringen herefter har været forsøgt inddrevet af advokat, der har foretaget de inddrivelseskridt der i relation til fordringens størrelse er fundet mulige, og
- en advokat har foretaget en individuel vurdering af den enkelte debitor og fordring og i den forbindelse vurderet, at fordringen kan anses for "tabt" og overføres til en af kreditor oprettet "overvågningsliste.
Lad os lige slå fast at der IKKE er krav om at fordringen har været forsøgt inddrevet via advokat. SKAT ligger alene op til at fordringer søges inddrevet via en uafhængig inkassovirksomhed.
At du specifikt nævner at det skal ske via "advokat" er vist en noget subjektiv og ikke mindst kommerciel tolkning af en ny praksis, som ikke har hold i virkeligheden.....