Fashionseller venligst uddyb: Og hvis man ik engang magter at tage hånd om små kunder, hvordan kan man så forvente at store kunder, er med på ideen?
Det er nok også kun de små kunder der hopper på forsøgsvognen.
Store etablerede virksomheder bruger de stabile transportaktører der har penge i baglommen, så de ved at deres pakker er i sikkerhed for at blive bragt ud.
mvh.. 
Kun små kunder? Er 200 pakker om dagen en lille kunde? Det er ikke os, men BPP havde et par stykker i den størrelse. Og jeg vil ikke kalde det forsøgsvognen denne gang, der er ansat en del folk, hvor jeg efterfølgende har talt med 4 af dem, Kim, Bjørn, Jesper og Claus, samt talt med Zap, og billedet er lidt mere nuanceret end som sådan efter min opfattelse.
Det har efter en indkøringsfase kørt ret fornuftigt de foregående måneder op til lukningen. Der var missere ind imellem, men de var hurtige til at følge op på dem. Som jeg har forstået, ville Zap gerne have større mængder, og det fik de. Det var tilsyneladende større mængder der gjorde, at leveringstiderne først blev 2 dage, så 3 og 4 eller værre. Dette ville BPP ikke acceptere, selvfølgelig også efter pres fra deres kunder som f.eks os. Efter et møde, hvor der blev lavet en aftale om indsættelse af ekstra biler, har der åbenbart været endnu et møde, som er gået i hårknude. De præcise detaljer her kender jeg ikke, men de må jo have haft en kontrakt med Zap, hvor Zap er gået med til priserne. De havde jo kørt 3-4 måneder på dem, før de pludselig sagde stop.
Der bliver et efterspil med mange usikkerheder, så forstår ærlig talt godt de ikke vil tage diskussionen her endnu denne gang, men jeg var uforstående overfor tavsheden første gang. Jeg har ikke problemer med at få svar på emails nu eller mens de har været kørende siden august, og de pakker der ikke er bragt ud, er kommet retur og lavet kreditnotaer på de relevante pakker. Men bortset fra det, var jeg også enormt træt af der ikke var mere info første gang, det er et helt andet setup denne gang, der ser ud til at køre videre, men nu må vi se. Det er en møg svær branche at tage kampen op med, og jeg ved ihvertfald min kontakt stod op kl. 4 om morgenen, i hele perioden med problemer, og besvarede også mails sent om aftenen, så der er ikke blevet hvilet på laurbærene, og regnet med det ville køre af sig selv.
Jeg har faktisk haft det lige modsat af mange her. Det var svært at få info i starten, men efter de ansatte flere folk, har det ikke været responsen der har været et problem hos os ihvertfald. Men dele af december har været et mareridt. Vi havde ca 50 pakker der ikke var kommet ud, men vi vidste ikke hvilke, for de var ikke scannet færdige. Så vi måtte pænt sidde og vente på klagerne kom ind, indtil vi senere fik paller leveret med pakkerne retur. Men jeg vil bestemt ikke give BPP hele skylden, selvom jeg har været arrig over det ind imellem, og haft en meget stresset måned, hvor der både skulle sendes nye ordrer, og gamle ud med post danmark igen.
Man kan diskutere om vi har valgt den rigtige branche, men vi fik afhentet alle dage sent om eftermiddagen med BPP. Post Danmark ville have 200 kr. pr gang, og kunne komme kl. 13 til 13.30, så før BPP tog vi turen 14 km til et posthus med erhvervsindlevering, for at kunne tage imod mere end 10 pakker i en lille sprække i superbrugsen. Vi sender mange store og tunge pakker, en del over 20 kg og volumenpakker, så for os handler det ikke om 10-20 kr. pr pakke. Så var beslutningen nemmere. For vores lille webbutik, handler det nærmere om en årsløn i forskel, om det er Post DK eller BPP på grund af vores pakkers vægt og størrelse.
Vi overvejer nu forskellige andre løsninger PD, lagerhotel, GLS evt et mix, men vil ikke udelukke vi prøver med BPP igen, hvis det starter op. Vi har stadig vores PD aftale med webpack som backup, og bruger nu, det fungerer ret stabilt med Post Danmark, men det er bare ikke holdbart økonomisk. Så skal vi evt skære vores udvalg ned til pakker, der alle er under 10-15 kg og ikke er større end 100x50x50 cm på nogen af leddene. Jeg tror ikke det er velkomment hos kunderne, at fragten f.eks kan være over 150 kr for en flad pakke der måler 80 x 60 x 10 cm og vejer 6 kg. for en vare til 4-500 kr. Ellers må vi lægge det på prisen, have en lavere indtjening pr pakke eller finde en anden nieche.
En løsning for at gøre det nemmere, kunne måske være for BPP at skrue ned for ambitionsniveauet i starten, og måske bare tilbyde at udbringe på 1 tidspunkt istedet for 2 valgmuligheder, og bygge det roligere op med flere muligheder senere.