Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Kan det betale sig at starte et firma

Side 1 ud af 1 (8 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 17. Nov 10
Indlæg ialt: 12
Skrevet kl. 12:47
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej alle,

Håber, at nogen på dette livlige og venlige forum har lyst til at komme med deres bud på, hvad jeg bør gøre, rent administrativt ..

Sagen er den, at jeg har fået tilbudt et lille bijob ved siden af mit 37-timers-job, som jeg i øvrigt også er glad for. Uden at være for specifik, så handler det om at levere ydelser til et website. Aflønningen vil være pr. ydelse, og vil alt i alt ligge på omkring 4.000-5.000 pr. måned. Måske mere hen ad vejen, hvis alting klapper.

Min motivation for at sige ja er først og fremmest, at der vil være tale om spændende opgaver. Men naturligvis vil jeg også gerne optimere den pekuniære del. Udgangspunktet er jo, at hele biindtægten bliver topbeskattet.

Min første tanke var, at jeg naturligvis oprettede et firma, så jeg i det mindste kunne trække nogle ting fra i topskatten. F.eks. ville det være oplagt med en repræsentativ firmasmartphone (hvis skattefar lader sig overbevise). Diverse computerudstyr burde også falde ind under kategorien. Der er dog tale om en meget endeligt antal ting, som kunne være arbejdsrelevant at købe hen ad vejen, og alt i alt har jeg ikke fantasi til at forestille mig den samlede udgift overstige 15.000.

Ulempen ved at lade sig CVR-registrere er naturligvis, at man påtager sig et ansvar for bogholderi og regnskab. I dette tilfælde ikke mere, end jeg ville kunne klare selv i Excel, men ikke den sjove del af arbejdet, og egentlig noget, jeg gerne er fri for. Jeg snusede lidt til det for en fem års tid siden, så jeg kan nogenlunde forudsige omfanget.

Talte i weekenden med en gammel ven, der havde kørt firmaer af forskellig størrelse i flere omgange. Han frarådede mig at starte firma, da skat havde det med at plukke folk ud til torskegilde, hvis de selv lavede deres regnskaber. Og en revisor vil være at skyde gråspurve med kanoner i forhold til omsætningen. I stedet foreslog han mig, at jeg lavede en aftale med min kunde om at lade den betale mig som lønmodtager og så lade dem købe nogle relevante ting, som kan modregnes i lønnen.

Det lyder umiddelbart som det bedste forslag. Men er der en vinkel, som jeg overser? Input modtages gerne.

mvh

/Martin

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 13:02
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej.

Du skal naturligvis beskatte de ting, som din "arbejdsgiver 2" vil modregne i din løn.

Så umiddelbart vil denne løsning ikke hjælpe på din topskat.

 

MvH

Peter

Fra Århus
Tilmeldt 1. Nov 06
Indlæg ialt: 30
Skrevet kl. 21:12
Hvor mange stjerner giver du? :

Du kan også overveje at få din løn indbetalt som indskud på en arb. giver administreret ratepension. Dermed betaler du arbejdsmarkedsbidrag på 8% og skatten afhænger af din økonomi ved udbetalingstidspunktet.

Du vil altid kunne hæve pensionen - helt eller delvist - dog med accept af arbejdsgiveren. Skatten er så 60% men det er den jo alligevel.

Fordelen vil være at du kan placere pensionspengene i værdipapirer og kun betaler 15% af evt. renteindtægter, kursstigninger mv. Det er markant lavere end på frie midler.

Skal du ikke bruge penge er det en rigtig god opsparing.

Tilmeldt 17. Nov 10
Indlæg ialt: 12
Skrevet kl. 08:13
Hvor mange stjerner giver du? :

Tak for begge svar.

 

Hvad angår det med at lade arbejdsgiver betale delvist i naturalier, så er jeg faktisk lidt i tvivl om, hvad min ven mente. Muligvis at man skulle spille med fordækte kort overfor skattefar .. hmm .. men det er nu ikke en vej, som jeg har lyst til at slå ind på. Der er vel også en model, hvor firmaet ejer tingene, og stiller dem til rådighed, men kun til firmabrug. Ville nok have det bedst med at administrere den model, hvis det var mit eget lille firma.

Forslaget om pensionsopsparing er bestemt stof til eftertanke. Specielt aspektet om selv at administrere investeringerne i stedet for at lade nogle dyre slipsenisser om det.

Nå, konklusionen i mit hovede er vel, at jeg må få oprettet det firma og få lavet det regneark i Excel ..

Nogen, der har et bud på, hvor svært det er at få en firmatelefon igennem nåleøjet hos skat? Betyder det noget, om det er en billig eller dyr telefon? Kan man også trække abonnementet fra i skat? Og betyder det noget, hvad firmaets omsætning er? Tænker konkret en telefon til 3.200, men med bundet abonnement på 6 mdr. á 399. Dette set i forhold til en årlig omsætning på ca. 50.000. Kan jeg godt først som sidst opgive at få godkendt den plan?

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 09:43
Hvor mange stjerner giver du? :

Ja telefon, internet mv. gennem firmaet mod betaling af multimedieskat.

Prisen på tlf. er underordnet.

 

MvH

Peter

Tilmeldt 17. Nov 10
Indlæg ialt: 12
Skrevet kl. 10:53
Hvor mange stjerner giver du? :

Tak for svar. Lyder lovende. Multimedieskat betaler jeg allerede i forbindelse med job#1, så der ligger ikke nogen ekstraudgift der ... Smile

Fra Solrød Strand
Tilmeldt 20. Feb 09
Indlæg ialt: 40
Skrevet kl. 13:50
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej

Tjek lige denne vejledning fra SKAT inden du går videre:

http://www.skat.dk/getFile.aspx?Id=30530&newwindow=true

Den handler om hvorvidt SKAT (højst sandsynlig) vil betragte dig; som erhvervsdrivende eller som honorarmodtager eller som værende "i et lønmodtagerlignende samarbejde".

Det handler om sondringen mellem A-indkomst og B-indkomst. Hæftet  er ikke en facit-liste, men giver dig et fingerpeg.

I sidste ende handler det om, at du ikke skal kunne få nogle skattefradrag mv. som en lønmodtager ikke kan komme i nærheden af, blot fordi du kalder dig erhvervsdrivende. Du skal være én....

Mvh
Andreas

Fra bilag til årsregnskab på 3 dage! Besøg: www.stahlberg.dk

Tilmeldt 17. Nov 10
Indlæg ialt: 12
Skrevet kl. 08:07
Hvor mange stjerner giver du? :

Tak for linket.

Kan i hvert fald konkludere så meget indtil videre, at jeg med 99% sikkerhed vil falde i kategorien "honorarmodtager". Så jeg er allerede blevet lidt klogere :)

Så vidt jeg forstår, ligger den kategori et sted mellem lønmodtager og selvstændig.

Lad mig se, om jeg har forstået de andre ting nogenlunde korrekt:

Indtil omsætningen overstiger de 50K, vil det være frivilligt, om jeg lader mig momsregistrere, derefter er det er krav. Hvis jeg bliver momsregistreret, kan jeg købe relevante arbejdsredskaber uden moms. Til gengæld skal jeg selv kræve moms på de ydelser*), som jeg leverer, så økonomisk set er det faktisk ikke nogen fordel med den momsregistrering. Desuden øges bureaukratiet. Derfor ingen grund til at forhaste sig.

Skattemæssigt er det irrelevant, om jeg er momsregistreret eller ej, da jeg i begge tilfælde vil kunne trække relevante udgifter fra i skat (hvordan det så lige defineres, for jeg tænker mig, at der er gråzoner).

Summa summarum, jeg skal bare klø på, føre et internt regnskab uanset hvad, og så tage momsregisteringen, hvis det bliver påkrævet.

*) Kom lige lidt i tvivl om det med moms på ydelserne. De er af kunstnerisk karakter, dvs. frihåndstegnede illustrationer. Er der noget med, at sådan noget er momsfritaget?

Side 1 ud af 1 (8 indlæg)