Kære networkere. Ordet passiv defineres i ordbogen ”Passiv – vil sige at man ikke foretager sig noget”. Gennem hele mit liv har jeg arbejdet for at tjene penge, og har kun tjent penge, når jeg arbejdede. Dog har der været øjeblikke, hvor mine produkter har solgt sig selv i Matas, men alligevel har jeg hele tiden skulle yde noget, for at vedligeholde salget. Jeg har altid været fascineret af at opnå passiv indkomst, da det vil give mig den frihed, som jeg brænder så uendeligt meget for. Frihed til at være sammen med min familie og venner, til at dyrke min sport , til at rejse og i det hele taget gøre ting, når jeg har lyst til det. Når man snakker med mennesker om passiv indkomst, bliver man ofte mødt med ”det er noget fis”, ”det kan ikke lade sig gøre” eller ”få dig nu bare et almindeligt job”. Der er mange årsager til, at folk reagerer sådan, og én af dem er, at vi er blevet programmeret til at tro, at vi kun kan have en indkomst ved at bytte vores tid for penge. Hvis vi kigger på mulighederne for at opnå passiv indkomst, så kan passiv indkomst opnås af flere veje. Man kan starte sit eget firma, hvor man sælger et givent produkt eller ydelse. Man kan investere penge, som giver passiv indtægt via en årlig forrentning. Eller man kan bygge en network marketing forretning. Da jeg selv har investeret penge, har jeg naturligvis ofte sammenlignet min network marketing forretning med min investeringsforretning. Lad os nu antage, at begge forretninger giver en månedlig passiv indtægt på kr. 10.000. Så vil jeg med et afkast på 12% skulle investere ca. 1 mio. kr. I disse tider er der ikke mange mennesker, som reelt har mulighed for at investere 1 mio. kr. Det er min påstand, at mange vil kunne opnå en passiv indtægt på kr. 10.000 ved at bygge en network marketing forretning, dog forudsat at de følger de principper, jeg har beskrevet i tidligere indlæg. Da jeg allerede er i gang med at kombinere min network marketing forretning med min investeringsforretning, har jeg tænkt mig at dele mine erfaringer med andre, så de også kan få glæde af dem. Jeg er ved at etablere en braintrust, hvor networkere kan udveksle ideer til investeringer, så de penge de tjener i network marketing, kan generere endnu flere penge via investeringer. Jeg har set alt for mange networkere øsle deres penge væk. Det er et velkendt fænomen, at mange networkere ender med at miste alt, hvad de har tjent op opbygget, simpelthen fordi de er for dårlige til at forvalte deres penge. Lad mig give jer et eksempel, hvor en networker tjener kr. 10.000 om måneden, og kombinerer dette med velovervejede investeringer, som giver et afkast på 12% efter skat (dog giver markedet noget mere, men 12% er realistisk over de næste 10 år). Hvis man minimerer omkostninger, har et SE nummer og invester pengene løbende, så kan opsparingen udvikle sig således:
Antal år Opsparing 1 kr. 90.000 Ingen forrentning 2 kr. 201.600 3 kr. 326.592 4 kr. 427.392 5 kr. 579.479 6 kr. 749.816 7 kr. 940.594 8 kr. 1.154.265 9 kr. 1.393.577 10 kr. 1.661.607 * Ovennævnte forudsætter minimale omkostninger til firmaet og er ca. tal. Så hvis man dygtiggør sig som investor, passer sin network marketing forretning, køber assets i stedet for liabilities og generelt tænker sig om, så kan en beskeden network marketing forretning – kombineret med investeringer – producere en interessant opsparing i løbet af 10 år. Som hovedregel investerer vi aldrig i enkelt aktier men altid gennem investeringsforeninger. Vi bruger Pricewaterhouses analyse af forventet BNP vækst i forskellige lande, Morningstar.dk til at vurdere foreningernes performance historisk og investtech.dk til at forudse fremtidig trend. Herudover bruger vi sund fornuft og følger med i markedet. Hvis vi skal give hele branchen et løft, så SKAL vi altså vise verden, at vi selv har styr på finanserne. Ellers vil branchen fortsat lide under gamle faldefærdige skodaer, som kører rundt med ”Want to be rich” skilte i bagruden :-)
Håber I vil være med.
Med venlig hilsen. Anders Petersen
|
Anders Petersen:Jeg har altid været fascineret af at opnå passiv indkomst, da det vil give mig den frihed, som jeg brænder så uendeligt meget for. Frihed til at være sammen med min familie og venner, til at dyrke min sport , til at rejse og i det hele taget gøre ting, når jeg har lyst til det.
Super godt indlæg. Men ovenstående afsnit synes jeg Thorborg fortæller på en fed måde i denne video!
De fleste drømmer om det, men de færreste ved, hva det indebærer...
PS 5 x herfra ;D