Igen er det interessant at se, hvordan folk er så vilde med at kritisere noget man ikke har sat sig ind i. Jeg er fuldstændig enig i, at man skal passe på hvad man klikker på inde på Facebook og på nettet generelt, og kritikken er højst sandsynligt også berretiget, men den er bestemt ikke veldokumenteret.
At det rammer affiliatebranchen, er det rene volapyk. Det er langt fra alle annoncører der accepterer tilladelsen af den form for anvendelse af reklamerne, men dem der gør, er fuldt ud indforstået med brugen af det. Hvis ikke disse "spamsider" (som I jo kalder dem) benytter reklamer der tillader en form for "skriv din e-mail for at se videoen", så får "spammerne" ganske enkelt ikke deres penge udbetalt, og annoncørerne betaler ikke en øre. Ergo går der hverken fra eller til, og klikprisen forbliver den samme. I udlandet har disse kampagner kørt længe før det blev udbredt i Danmark, og der bekræftes tendensen.
Det er spændende at se disse nyheder blive spredt så meget i danske medier, og stort set ingen af journalisterne har lavet specielt dybdegående research. Mit indlæg er derfor ikke for at støtte Facebooksiderne, men derimod for at ærgre mig over niveauet i journalistikken og kritikerne.