De burde klynges op i klokkeværket!

  Jeg håber at der er nogle vakse journalister på Erhvervsbladet, som har lyst til at koge lidt suppe på nedenstående. Men I andre med-aminoer er selvfølgelig også meget velkommen til at debaterer på dette emne. Jeg er ihvertfald meget interesseret i Jeres input omkring dette.

Jeg er personligt ved at være rigtig godt træt af den stigende mængde af virksomheder der med hjælp fra Staten forsvinder ud i den blå luft - og derved blot efterlader gæld, inkassoomkostninger, retsudgifter m.m. til deres kreditorer. En kombination af sindsygt sløvt retssystem og nogle forældede giver virksomhedsejere med ondt i økonomien mulighed for dette.

Lad mig uddybe det en gang med et helt konkret eksempel fra min dagligdag:

  For 2 år siden trykte vi i min virksomhed en stak gavekort til et kur & spa -sted som er et anpartsselskab med én ejer.
  Efter 2 rykkere hvor vi stadig ikke har modtaget betaling, bliver sagen overdraget til den advokatvirksomhed som kører vores inkassosager. De kan heller ikke få pengene ud af ejeren og sender derefter sagen til skifteretten med henblik på udlæg i virksomheden. Efter at have ventet på retten i næsten ét år, kommer den store dag hvor ejeren er blevet stævnet til at møde op i skifteretten. Det vælger han så ikke at gøre og blot blive væk.
  Det næste skridt er så en politianmeldelse, men det kræver at skifteretten udsteder denne. Hvorved vi igen skal vente i 2-3 måneder. Derefter vender skifteretten tilbage og fortæller at ham de har fået fat i tilsyneladdende ikke er den juridiske ejer af virksomheden. Det viser sig så at det er han - og at der i øvrigt er en række andre sager mod samme person - Det kræver dog at vores advokat kontakter skifteretten igen og beder dem få styr på deres fakta.
  Personen skal nu til at blive afhentet af Politiet på en arrestordre. Men det går heller ikke helt hurtigt.

Så inden han er nået at blive hentet, så har Erhvervs & Selskabsstyrelsen tvangsopløst anpartsselskabet fordi der ikke er indgivet årsregnskab. Derfor bliver arrestordren trukket tilbage og sagen opløst og sendt retur til vores advokat.

Alt imens alt dette har stået på har ejeren stadig drevet sit kur & spa -sted og haft kunder frem til så sent som en måned før vi igen beder skifteretten om at hente ejeren med en arrestordre. Men efter tvangsopløsningen så er ejeren over alle bjerge og har blot efterladt sig nogle ryttede lokaler.

Vi står så tilbage med følgende:
  - Det udestående beløb på trykagerne.
  - En regning fra advokaten på den tid der er brugt på sagen.
  - Diverse gebyrer for fremstilling i skifteretten, arrestordre m.m.

Alt imens ejeren af virksomheden går fri, fordi det er et selskab og vi derfor ikke kan gå efter pengene hos ham personligt.

Indtil videre har vi her i min virksomhed i åroplevet 5 virksomheder som har skyldt os penge, men som er gået fri af det, ganske enkelt fordi de er blevet tvangsopløst på grund af manglende årsregnskab, inden vi har nået at få inddrevet gælden. Vores revisor har nikket genkende til ovenstående scenarie og siger at det er en klassisk måde for virksomheder som kører på pumperne, men som ikke selv vil begære sig konkurs, men blot malke diverse kreditorer så langt som muligt - simpelthen lade være med at indlevere et årsregnskab og så ellers bare holde kreditorerne stangen indtil virksomheden bliver tvangsopløst.

MIN HOLDNING er at hvis en virksomhed tvangsopløses pga. manglende regnskab eller lignende, så bliver ejeren(e) automatisk klynget personligt op på den gæld virksomheden eventuelt skulle have oparbejdet. Der er stor forskel på om en virksomhed bliver begæret konkurs eller om den bliver tvangsopløst fordi der ikke er indgivet regnskab. Det burde sætte en stopper for nogle af dem som starter den ene virksomhed efter den anden og så  ellers bare dræner kreditorerne indtil virksomheden bliver lukket og så begynder de ellers forfra igen.

Alle er velkommen til at komme med input omkring dette, som jeg ihvertfald mener er et stort problem og som tilsyneladdende ikke bliver mindre i disse krisetider.

/Jesper

 

Hej Jesper

Fint indlæg du har der. Interessant læsning. Fjerner man alt tekst mellem afsnittet:

%% Lad mig uddybe det en gang med et helt konkret eksempel fra min dagligdag:
til
%% MIN HOLDNING er at .....

som jo er dine fustrationer, er der massere af stof til nogle journalister (som du jo også efterlyser) som kan gå nogle politikere på klingen.
Om det har effekt, vil jeg tvivle på. Vores samfund, retsvæsen og lovgivning har efter min mening alle de værktøjer der skal til for at stoppe folk er bevæger sig i gråzoneland hele tiden. Og der kommer der som regel ikke så forfærdeligt meget ud af.
Måske er problemet også at vi ikke hører om når retsvæsenet sætter en stopper for disse mennesker. Men det sker rent faktisk ind i mellem. Måske var det en ide til det offentlige som modvægt til TV-programmer som "Kontant" og lign.

I din situuation (som du beskriver den), kunne du måske også godt have lært lidt selv, i alt fald burde dine rådgivere have været lidt fremme på forkanten af stolen, når de ser at den slags ting begynder at ske for din virksomhed. Som gammel inkassomedarbejder (uden kølle) får dit indlæg nogle "Synergilamper" til at lyse. Prøv at diskuter dine forretningsprincipper og betalingsterminer med dine rådgivere og find ud af, om ikke det vil være ok, at i kræver en del af betalingen for jeres ydelser forud eller ved ordreafgivelse. Mange firmaer har været der hvor du lige nu er, og lært sig af lektien. F.eks. "Nye kunder betaler X% ved ordreafgivelse", (husk at definere hvor længe man er nye kunde). Tænk lidt på begreberne omkring nethandel.

Mit svar er ikke ment som hver en nedgøren eller en revselse af dig, men når du skriver at din virksomhed allerede nu i år har oplevet 5 kunder der har reageret på den måde, så må I have travlt med at diskutere hvad I selv kan gøre.

Da jeg i sin tid som meget ung lavede en cykelforretnoing på landet og tiderne var som de er nu, lærte jeg det på den hårde måde. Herefter blev mantraet "Ingen penge - ingen reperation". Det kan måske lyde lidt nemt, men uanset hvordan I griber det an, så er og bliver det facit. Jeg er ganske sikker på, at ham der skulle have sine trykager ville have betalt restbeløbet, når han skulle afhente dem, (og især når han jo havde betalt den første trediedel).

De bedste hilsner fra
Lars Bro
www.foreningskonsulenten.com

  Hej Lars,

Tak for din kommentar .

Omkring det med betalingsbetingelser m.m. så er det noget som jeg (vi) er meget obs på allerede.
Jeg vil dog så også vove den påstand at med mindre man ligefrem tager betaling ved levering (ikke kreditkort - men kolde kontanter), så er det næsten umuligt at undgå alle snydere.

Men som mit indlæg lægger op til, så er det hvordan man kan ungå skyldnere, men problematikken omkring hvordan skyldnere kan slippe for at betale fordi systemet er for langsomt og der er en juridisk grøft imellem selskab og ejer.

/Jesper

Hej igen til Koluda byg og Jesper

Det var faktisk lidt at min pointe (men måske fik jeg formuleret den lidt skæv), men et gammelt udtryk siger "Smid ikke gode penge efter dårlige penge" og et andet udtryk siger "Det første tab er som regel det billigste" .

Min pointe er, at det selvfølgelig ikke er sjovt at miste penge, uanset hvor få eller mange så er det noget l..., Men når man har været turen igennem et par gange, så må man have fat i sig selv og spørge, hvordan eller hvad skal jeg/vi gøre for at undgå en gentagelse.

Nu bliver det svært, for i disse tider, hvor afbejdet og jobbene bestemt ikke hænger på træerne, tager mange chanser som de i virkelighede normalt aldrig ville tage. Men her et værktøj, tænk lige lidt tilbage over din mavefornemmelse, da du startede med denne kunde - ja den er god nok, hånden på hjertet, hvem var mest naiv, dig selv eller kunden?

Alle (stort set) vil gerne svare enhver sit, men når man først er kommet ud på skråplanet, håber man hele tiden at denne gang går det godt, og så kan jeg begynde at få afviklet min gæld. Desværre går det for mange som det gik sidst.
Du og Jesper har ret i at systemet måske er trægt. Men der har gennem de seneste mange år (med mere eller mindre held) været gjort mange forsøg på at uddanne iværksættere.
Desværre er der mange som på den ene side nu er blevet iværksættere for at tækkes det offentlige /samfundets krav om at vi skal have gang i hjulene og det er alt for svært at starte sit eget op, og på den burde de aldrig have haft lov til at slippe igennem nåleøjet og få et momsnummer. Selv de basale bogføringsprincipper og og andre administrative ting som uanset hvad man laver skal være i orden, har mange slet ikke fat i.

En ide kunne være en forsat iværksætteruddannelse, således at man hele tiden skulle kunne dokumentere /leve op til nogle fastsatte kvalitetskrav i lighed med mange andre tst vi har i vores samfund. Brandmanden der skal have opdateret sin viden - fødevare producenten der skal....., nå den var nu nok lidt svær i relation til de seneste par års fuskerskandale.
Jeg ved godt at med indførelsen af sådanne fortsatte kvalitets test ville vi straks høre hele den store musik igen om at nu skal vi iværksættere ved gud også, (især fra de rimeligt etablerede) til at bruge vores tid på og bla bla bla. Ligesom man hele tiden hører det omkring at vi bruger alt vores tid på indrappotering m.v.

Men uanset hvad, så ville mange være bedre tjent med en skarpere opfølgning på om man overhovedet skulle have lov til at drive egen virksomhyed.

Lad mig lige slutte med at sige, at jeg jo godt forstår jeres fustrationer, men at det offentlige oftes mister mange flere penge når bl.a konkursryttere og virksomheder ikke lever op til kravene. Og hvis det er tilfældet, ja så burde det offentlige gøre endnu mere for at stramme reglerne her.

Nu til din tømrervirksomhed, prøv næste gang også selv om det måske er et større firma der hyrer jer, at forklare dem, at I jo gerne vil arbejde for dem og at I faktisk er nogle dygtige folk til jeres arbejde. Fortæl dem også, at I netop har oplevet at miste en hel del penge på grund af jres godtroenhed og at det har I ikke råd til at gøre igen, så derfor vil I gerne at kunden betaler løbende forud for materialeforbruget f.eks månedelige a´conto udbetalinger.  De fleste kan rent faktisk godt forstå det men har det jo nok som jeg "At pengene har det bedst nede i mine lommer", men her kommer vi til det med mavefornemmelsen igen. Hvad tror du der sker, hvis kunden siger nej til dit forslag? Rigtigt - der blev ingen opgave til jer, til gengæld vil der være et andet firma der ikke vil få sine penge til tiden. Altså må kunden være jer imødekomne på den ene eller anden måde.

Nå det blev et noget længere indlæg men alt er skrevet i bedste mening

Hilsen Lars

Hej Jesper og I andre

Tak for input til en mulig historie i ErhvervsBladet.

Send gerne kontaktinfo eller yderligere input til os, så vil vi vende historien på et af de kommende redaktionsmøder og vende tilbage. Skriv gerne til tip@erhvervsbladet.dk

Venlig hilsen

Annette Sand, journalist på ErhvervsBladet