Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Tidlig post skal koste ekstra

Side 1 ud af 1 (6 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 26. Mar 05
Indlæg ialt: 248
Skrevet kl. 10:49
Hvor mange stjerner giver du? :

Post Danmark indfører nu et årligt gebyr på 2.250 kroner for kunder - både private og virksomheder - der vil være sikre på at modtage posten senest klokken 10.

Samtidig vil Posten gennemføre en generel forringelse af serviceniveauet i byerne.

Post senest 14.30
Således vil kunderne fra årsskiftet være garanteret at modtage breve og pakker senest klokken 14.30. I dag er sidste frist klokken 13.00.

Det erfarer Børsen fra flere kilder, der betegner Post Danmarks nye tiltag som en potentiel pengemaskine på linje med bankernes indbringende gebyrjungle.

Virksomheder forargede
I praksis vil mange af de cirka 340.000 virksomheder i byerne være tvunget til enten at betale gebyret eller selv hente brevene i en lejet boks på posthuset, da det reelt ikke er muligt at drive virksomhed med modtagelse af post midt på eftermiddagen.

Det vækker forargelse hos hovedorganisationen for Handel, Transport og Serviceerhvervene. Her siger kommunikationsdirektør Carlos Larsen.

- Det er jo et gebyr til nogen, som har eneret på uddeling af breve, og så kan vi ikke acceptere, at man vil gøre det til en pengemaskine, der især vil ramme de små og mellemstore virksomheder i byerne, siger Carlos Larsen til Radioavisen.

Ikke godt nok
Det er vedtaget politisk at der om få år skal være fri konkurrence på brev-omdeling. Men det er ikke godt nok, mener Carlos Larsen.

- Så længe, at der er et monopol - og det er der et nogle år endnu, så bør det ikke være sådan, at man kan kombinere serviceforringelser og øgede gebyrer. Alternativt, så må politikerne gå ind og fremrykke liberaliseringen, så flere kan få lov at omdele breve, siger Carlos Larsen.

Fra København
Tilmeldt 29. Oct 05
Indlæg ialt: 162
Skrevet kl. 12:12
Hvor mange stjerner giver du? :
Tja ... man kan sige at det er vilkårene.

da vi som virksomheder og offentlige sender, alt der er muligt, elektronisk må Post Danmark finde nye indtjeningsmuligheder - kald det gebyrer, men den fysiske post bliver mindre og mindre. Tilsidst ender postdk som reklameomdelere. Så der er ikke meget service at tilbyde.

Jeg modtager først post ca. kl 12.00, men det har jeg indrettet mig efter - surt men det er de vilkår jeg må leve med. Da jeg ikke gidder at tage på posthuset.

Gode hilsner Ida Dyhr · Gesheft

Fra Lyngby
Tilmeldt 26. Mar 05
Indlæg ialt: 9738
Fra  DEMIB HOLDINGS ApS Waimea Digital Skrevet kl. 12:26
Hvor mange stjerner giver du? :

Som flere politikere allerede har antydet ligner dette et klart forsøg på udnyttelse af deres monopol og således kan de komme i juridisk og politisk kambolage med de særlige forpligtelser der påviler dem. Personligt vil jeg mene, at såfremt PostDanmark vælger at gennemføre dette, så må de fratages deres monopol med øjeblikkelig virkning. I modsat fald må jeg, som virksomhed og privatperson, opfatte det som et brud på regeringens løfter om et skattestop - når monopoler indfrer nye afgifter er det reelt det samme som en skat, for alle os der ikke kan leve med at den i forvejen ringe postservice forrringes yderligere.

Så til Venstre: Holder i jeres løfter eller skal vi høre på en gang udenomssnak igen?

Fra Næstved
Tilmeldt 27. Oct 05
Indlæg ialt: 1663
Fra  xxx Skrevet kl. 19:19
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg må sige det er en lille fryd for mit kommende produkt.

 
Små hurtige Kurer Vogne der let og uden for meget besvær hurtigt kan komme gennem byen, blandt andet med post til og fra kunderne. Eks. et advokat firma eller en revisor, de skal jo have deres dokumenter tidligt på dagen.
 
Det kan jo være det skub der er brug for, til mit produkt, at Post Danmark har valgt dette gebyr, så er næste trin på vejen en PRIVAT post kurer, lige mit kerne koncept.
 
Må med STOR GLÆDE sige sikken en skam for det gamle P&T

Venligst

René Buch

Tilmeldt 26. Mar 05
Indlæg ialt: 248
Skrevet kl. 12:39
Hvor mange stjerner giver du? :

Det er ærgeligt at du skriver "kommende" produkt da tiden lige nu ville være perfekt til noget gratis PR gennem medierne

 

Fra Næstved
Tilmeldt 27. Oct 05
Indlæg ialt: 1663
Fra  xxx Skrevet kl. 13:43
Hvor mange stjerner giver du? :
ja desværre er økonomien ikke på plads endnu ............... er ellers de perfekte rammer lige pt

Venligst

René Buch

Side 1 ud af 1 (6 indlæg)