Anpartskapital

Jeg vil gerne starte et anpartsselskab.  Der er brug for mere kapital end de 80.000 som skal til at oprette selskabet, så jeg påtænker at startkapitalen skal være 200.000 som jeg selv indskyder.  Jeg satser på henad vejen at få lånefinansiering på plads til mine initiativer således at jeg kan jeg ikke har brug for de 120.000 i "øget" kapital.  Kan disse 120.000 trækkes ud igen uden at jeg skal betale skat af dem ?

Jesper Jepsen:

Jeg ville nok vælge en model der hed 80.000 som anpartskapital - og et lån på 120.000 fra dig til selskabet. Det giver dig den frihed du søger, da du frit kan udbetale de 120.000 igen, når selskabet kan låne pengene andre steder.

Det er langt mere omstændigt at have en anpartskapital på 200.000 som du så skal nedskrive for, at få pengene udbetalt igen.

Det lyder som en god idé.  Er der nogle formkrav i forhold til et sådant lån ?

UlrikS:

Jesper Jepsen:

Jeg ville nok vælge en model der hed 80.000 som anpartskapital - og et lån på 120.000 fra dig til selskabet. Det giver dig den frihed du søger, da du frit kan udbetale de 120.000 igen, når selskabet kan låne pengene andre steder.

Det er langt mere omstændigt at have en anpartskapital på 200.000 som du så skal nedskrive for, at få pengene udbetalt igen.

Det lyder som en god idé.  Er der nogle formkrav i forhold til et sådant lån ?

Hej

Jesper har helt ret, når målet netop er, at de kr. 120.000 skal hæves igen.

Nej, der er ikke nogen formkrav, idet de kan henstå som "Gæld til selskabsdeltagere" eller også kaldet en mellemregningskonto.

Der skal dog beregnes en rente af lånet, som selskabet skal betale, svarende til markedsrenten for sådan et lån.

Der kan dog også udfærdiges et egentlig gældsbrev med en afviklingsprofil og forrentning, hvor det følgelig er anført, at gældsbrevet til enhver tid kan indløses af debitor.

Tonny

Tonny Skov Pedersen:

Der kan dog også udfærdiges et egentlig gældsbrev med en afviklingsprofil og forrentning, hvor det følgelig er anført, at gældsbrevet til enhver tid kan indløses af debitor.

Tonny

Det ville jeg ikke gå så højt op i som følge af sammenfaldet mellem debitor og kreditor for lånet. I praksis kan lånet altid indløses på anpartshaverens foranledning. Måske lige undtaget en konkurssituation eller en betalingsstandsning. Der vil denne i forvejen være den der kommer sidst i rækken i forhold til andre krav.

Med hensyn til Esbens betragtninger om tabsfradrag kan man jo sige at der ikke er nogen grund til at lave selskabet med en anpartskapital på 200.000 DKK. Samme resultat kan opnås ved at lave anpartskapitalen på 80.000 med en tegningskurs på 250, så de 120.000 kr. står som overkurs. Fordelen herved er at man undgår at overveje kapitalnedsættelse eller rekonstruktion hvis der er mindre underbalance i starten.

Jeg ville nok umiddelbart anbefale vælge mellemregningsmodellen fremfor denne. Hvis man er i tvivl om hvorvidt det kan bære bør man måske i stedet overveje at vente med at stifte selskab og starte op i personligt regi så der trods alt kan opnås fradrag personligt til anvendelse i anden indkomst, eks. lønindkomst.  I sidste ende afhænger det dog af en række andre faktorer såsom branche, risiko, fremtidsplaner m.v.