Hej Allan
Jeg har arbejdet 10 år og mere til i et entreprenørselskab, heraf de sidste 5 år som økonomidirektør. Jeg vil i det følgende prøve at se om jeg ikke kan videregive nogle af de ting, som netop den branche indebærer når du starter op.
Opstart & selskabssform
Hvilken for for murer vil du være ? Underentreprenør på større entrepriser? eller murer med fokus på private, dvs. badeværelser, carporte etc. Det betyder noget for valg af selskabssform, for vil du være fagentreprenør/underentreprenør, vil du nok uundgåeligt på et eller andet tidspunkt blive bedt om at stille AB92 garantier - og det kræver lidt tanke og planlægning mht. finansieringen af dit selskab. Derudover, kommer at hvis du vil være underentreprenør, kan du risikere ganske store udlæg/kredittider, grundet de nye betalingstider der er kutyme i branchen. Så er det underentreprenør du vil være, bør du fokusere på god startkapital og nok hælde mod et ApS - og husk her at reglerne til ApS er blevet meget lempeligere.
Hvis du vil være murer der arbejder for private og er der tale om mindre entrepriser, kan du med fordel kun spekulere i hvor meget værktøj og materiale du skal have købt ind før opstart (antager du har mesters nu). Herefter kan du starte som enkeltmands - men igen vil jeg overveje ApS, for byggebranchen er fyldt med farer og faldgruber - og selvom man altid tror man kan gøre det bedre end andre, skal man alligevel holde sig for øje at det er den branche det oftest går galt (men omvendt kan der også tjenes store penge).
Risiko nr. 1 ved bygge- og anlægsbranchen
I de 10 år hvor jeg har siddet med økonomien i et mellemstort entreprenørselskab og har talt med murer, malere mv. hver evig eneste dag - har "klagen" fra alle (incl. mig selv) været den samme. Nemlig betalinger! På de store entrepriser som f.eks. for Pihl, Ncc mv. er der lange kredittider - så lange at du reelt kan komme til at lægge ud for materialer og arbejdsløn i op til 45-50 dage! Det er en stor kredit man skal have for at være med i de entrepriser - og tror man at man kan skrive 8 dage netto kontant - kan man godt tro om - for så får man ikke ordren.
Arbejder du for private er det også betalinger der er problemet, men her er det ikke betalingstiderne. Her gælder det at private er meget pernittengryn (forståeligt nok) og de kan godt kræve ekstremt mange rettelser førend de vil betale - og hvis man først man roder uklar med dem, kan det være et h... at drive pengene hjem. Det skyldes at du ikke kan sende dem til inkasso, når der er tvist. De vil jo blot sige at "sådan havde de ikke regnet med..." osv.
Nogen perfekt løsning er der ikke på ovenstående, men man kan gardere sig via flere tiltag. Det kan være alt fra garantistillelelser (AB92 igen) , samt betalingsplaner med ratebetalinger (§16 Ab92) osv. overfor private kan man lave underskrevne aftalesedler, fotodokumentation etc.
Løn, timer, leasing og alt det andet...
For bygge- og anlægsbranchen gælder en masse specielle ting, der ikke gælder for andre brancher. Biler skal måske leases, men hvilken form for leasing og hvilke udbydere er bedst når det er håndværk (f.eks. SAC tidl. Stevns autoudlejning - nu landsdækkende), lønninger til ansatte, timetakster for overarbejde, samt hvilken overenskomst. Derudover arbejdsskadeforsikringer for folk på pladserne, hvis de skulle dratte ned fra stillads osv.
Ja, der er nok at tage fat på, men man kan jo starte med at vælge selskabsform og så tage resten af tingene som de kommer. Det er de færreste der starter med at have styr på alting - det er jo passionen der skal drive det!
Og så rigtignok som andre skriver, så er der moms, selvangivelser osv. men det gælder jo alle ;-)
Så kommer reklamen ;-) (måtte jo komme). Nu er jeg selvstændig økonomimand og har bl.a. 2 entreprenørselskaber som kunder og skulle du have lyst til at vide mere eller få hjælp fra en der netop kender til din branche, så finder du mig på www.larsen-finans.dk eller tlf. 70 26 99 11
Og så ønskes du bare held og lykke med dit nye selskab ;-)
Mvh Stig