Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Hjælp til en iværksætter idé

Side 1 ud af 1 (9 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 4. Oct 10
Indlæg ialt: 3
Skrevet kl. 09:55
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej, jeg er 17 år og går på Struer Statsgymnasium, og vi har i denne og næste uge projekt, hvor vi skal lege iværksættere. Vi skal afslutte vores projekt i Hvidbjerg Bank, hvor vi skal ned og fremlægge vores idé, og hvis idéen er god, så vil de låne os penge til at finansiere det. 

Jeg ved godt, at det måske er dumt at starte virksomhed som 17-årig, men i det mindste kan vi nok score en god karakter.

Spar mig for dumme kommentarer, hvilket jeg har set masser af på andre indlæg.
Jeg har bare brug for en smule hjælp! :) 

På forhånd tak - Rasmus Strange :) 

Fra København SV
Tilmeldt 2. Aug 10
Indlæg ialt: 2596
Fra  Fotology Fotology.dk Skrevet kl. 10:00
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Rstrange..

Har du selv en ide?

Hvis ja jamen så sæt ned i sort på hvidt her på amino, derefter kan vi så hjælpe dig med at udvikle den og så kan du se hvilken retning den går i..

Og hvor er grænsen for hvor meget de vil låne ud?

Roses are red, violets are blue, I’m schizophrenic, and so am I.
– Oscar Levant

Fra Slangerup
Tilmeldt 11. Dec 08
Indlæg ialt: 122
Fra  E-logger - Trådløs datalogning online Skrevet kl. 10:11
Hvor mange stjerner giver du? :

Rstrange > Det er et meget forunderligt spørgsmål du stiller, for i grunden beder du folk om at komme med en god virksomheds ide, men jeg tvivler på at folk vil give dig de helt unikke ideer som de selv kunne tjene penge på.

Derudover er det meget bredt spørgsmål, for hvad har du selv af kompetencer og interesser, for det gælder jo ikke bare om at starte virksomhed, det kan kun lykkes hvis man brænder for det, ellers går man kold efter et stykke tid, når man møder udfordringerne der kommer.

Skriv selv om nogle af dine tanker, for dem har du vel forhåbentlig gjort dig, så kan vi forsøge at hjælpe dig ud fra dem.

 

E-logger.dk - Trådløst

Følere - transmittere - datalogger

Tilmeldt 25. Dec 05
Indlæg ialt: 352
Skrevet kl. 10:30
Hvor mange stjerner giver du? :

Rstrange:
Vi skal afslutte vores projekt i Hvidbjerg Bank, hvor vi skal ned og fremlægge vores idé, og hvis idéen er god, så vil de låne os penge til at finansiere det. 

Somomdotcom ;) Uanset hvad er det ikke nogen dårlig øvelse. Jeg kan huske, at vi havde en fra E&Y ude, selvom det godt nok i faget innovation og i den indledende fase af projektskrivningen.

Husk at en god ide ikke nødvendigvis egner sig til et skoleprojekt på 14 dage og omvendt.

Tilmeldt 4. Oct 10
Indlæg ialt: 3
Skrevet kl. 10:54
Hvor mange stjerner giver du? :

Okay, vi har i vores gruppe nu siddet og diskuteret lidt frem og tilbage.
Vi går som skrevet før på HHX i Struer, og her i nærheden er det ret svært at finde en kostume butik. Der er jo ofte datoer, hvor man kan bruge et kostume. Fastelavn, Halloween, Jul, Nytårsaften, Sidste skoledag, Karneval, Oktoberfest, Udklædningsfester og her på gymnasiet - sikkert også på andre gymnasier - har vi til hver gymnasiefest et 'tema' om, hvordan man skal udklæde sig, og der er udklædningsfester her på skolen også.

Jeg ved ikke, om det er en god idé?
Hvad med evt. leverandører?

Håber i kan hjælpe :) 

Fra Slangerup
Tilmeldt 11. Dec 08
Indlæg ialt: 122
Fra  E-logger - Trådløs datalogning online Skrevet kl. 11:51
Hvor mange stjerner giver du? :

Hvis det var mig ville jeg prøve at kontakte teatre, DR osv. for de har masser af udklædningstøj som de anvender til specielle forestillinger, og jeg mener at have hørt at de en gang imellem sælger ud af disse ting. det ville nok være den billigste metode, hvis man altså ikke er hamrende kreativ på en symaskine!

Jeg har selv haft brug for det mange gange, men jeg syntes normalt det er alt alt for dyrt! så prisen er nok også en faktor!

E-logger.dk - Trådløst

Følere - transmittere - datalogger

Fra København SV
Tilmeldt 2. Aug 10
Indlæg ialt: 2596
Fra  Fotology Fotology.dk Skrevet kl. 13:00
Hvor mange stjerner giver du? :

Ideen i sig selv er jo god nok, men er der nok af de dage hvor folk har brug for kostumer til at i kan få det til at køre rundt? Du skal tænke på at når tiden nærmer sig til lad os sige halloween jamen så dukker der kostumer op i Fætter br. bilka føtex osv.. I skal kunne tilbyde noget som  de ikke har, deres kvalitet er måske ikke i top men de er ok billige.

Nogle kostumer kan jo komme op og koste en del, det kommer selvfølgelig an kvaliteten, størrelsen, efterspørgelsen  osv...

Hvis det er, så kan i jo altid tage kontakt til udlanden som Kina, Indien, thailand eller deromkring, de sælger sådan noget for slik...

 

Roses are red, violets are blue, I’m schizophrenic, and so am I.
– Oscar Levant

Tilmeldt 19. Oct 08
Indlæg ialt: 1822
Skrevet kl. 13:30
Hvor mange stjerner giver du? :

Altså, er det mig, der misforstår noget? I går på en skole og skal lave et fiktivt firma, med fiktive varer, ikke?
Og når I så skal til samtale med banken, skal I fremlægge jeres plan så godt, at de giver jer feedback ved at sige, at I ville kunne låne penge til dette her - eller hvorfor ikke. Er det rigtig forstået?

Så skal I jo gå frem, som vi (forhåbentlig) alle har gjort, ved at beskrive jeres firma og strategi.
- hvor skal firmaet ligge for at være atraktivt og tilgængeligt (dyreste og bedste eller næstbedst og billigere placering)
- hvor mange ansatte skal der til for at passe butikken i åbningstiden
- hvad koster det at købe kostumer ind og hvad regner I med at kunne udleje dem for
- hvor længe vil der gå, før investeringen er tjent hjem
- hvordan skal I markedsføre jer for at være synlige overfor de grupper, I henvender jer til
- læg budget og lav en forretningsplan
- øv jer til bevidstløshed på fremlæggelsen for banken. De giver ikke ved dørene mere...

I min tid som annoncekonsulent tog vi meget gerne samtaler med elever, der skulle lave projekter af denne art. Jo mere realistisk man forholder sig til virkeligheden, desto bedre er opgaven løst efter min mening. Så find f.eks. to reelle butikslokaler og find prisen på dem. Sy selv et par kostumer og vis, hvad I vil "sælge".

http://www.startvaekst.dk kan I læse om, hvad man skal være opmærksom på, når man vil starte virksomhed.

Held og lykke med projektet - jeg håber ikke, jeg har misforstået det totalt?

Fra Fredericia
Tilmeldt 9. May 07
Indlæg ialt: 209
Skrevet kl. 02:24
Hvor mange stjerner giver du? :

Hvis du vil have en kostumebutik skal du have et tilstrækkeligt stort opland for at det kan løbe rundt. Der burde ikke kunne eksistere butikker i andet end Aalborg, Århus, Odense og København. Der er også i det senere par år blevet stor konkurrence på nettet, så hvis ikke du har pengepungen i orden, skulle du nok overveje noget andet.

Side 1 ud af 1 (9 indlæg)