Hej Rune
Det spørgsmål du rejser, er teoretisk interessant, men jeg fornemmer at de beløb vi taler om ikke er så store, så i praksis er der måske ikke det store at komme efter. I er bestemt ikke de første, som har gjort Jer disse overvejelser og Skat har stor fokus på det, så det kan bestemt ikke anbefales at prøve grænser af, så kan "besparelsen" let komme dårligt tilbage.
Men for den teoretiske øvelses skyld kommer her et svar.
Umiddelbart er det lovligt for selskabet at afholde de fleste udgifter for Jer, men det er langt fra sikkert, at det giver den ønskede skattemæssige behandling. Som hovedaktionærer er der flere måder at få penge ud af selskabet på, f.eks. ved at hæve udbytte, modtage bestyrelseshonorar, løn, goder eller godtgørelser. Den skattemæssige behandling af disse muligheder er ret forskellig og afhænger meget af de faktiske omstændigheder og aftaler.
Hvis selskabet betaler udbytte (kontant) vil de første 48.300 kr. (96.600 kr. for ægtepar) blive beskattet med 28%. Selskabet har pligt til at indeholde kildeskat på 28%. Overskydende beløb beskattes med 42%. Beløbet indgår ikke i den personlige indkomst, men i aktieindkomsten. Før selskabet kan udbetale udbytte skal selskabet dog opbygge frie reserver, hvilket normalt kræver, at selskabet har givet overskud, som beskattes med 25% inde i selskabet. Udbytter er ikke fradragsberettigede for selskabet. Hvis et selskab køber goder til en hovedaktionær uden at denne har leveret en modydelse af (mindst) tilsvarende værdi, f.eks. ydet en arbejdsindsats, så sidestilles godet skattemæssigt med et udbytte (maskeret udbytte) og selskabet får ikke fradrag for udgiften og værdien af godet indgår (som udgangspunkt) i aktionærens aktieindkomst.
Kontant løn og bestyrelseshonorar indgår i modtagerens personlige indkomst og selskabet har fradragsret og pligt til at indeholde kildeskat. Alt dette ved du sikkert i forvejen, for dit spørgsmål går egentligt på hvordan div. goder behandles, når I udfører arbejde for selskabet uden at modtage ordinær løn og uden at have en ansættelseskontrakt. Og svaret er ret enkelt, det kommer an på... Det er helt afgørende hvilke goder vi taler om.
Du nævner PC og multimedier. Hvis et selskab stiller PC eller andre multimedier til rådighed for en hovedaktionær (som ikke samtidig er ansat) så bliver hovedaktionæren beskattet af markedsværdien af goderne. Multimedieskatten, hvor man bliver beskattet af 3.000 kr. p.a. uanset godets værdi, gælder ikke. Multimedieskatten forudsætter at godet "er stillet til rådighed af en eller flere arbejdsgivere". Det gode spørgsmål er så hvad der skal til for at selskabet kan anses for at være jeres arbejdsgiver. I et sædvanligt arbejdsgiverforhold har selskabet ret til instruere medarbejderen, der er typisk en ansættelseskontrakt (lovkrav) og typisk en løn (måske endda omfattet af en overenskomst), og hvis Jeres forhold til selskabet afviger fra det typiske, kan det let komme Jer til skade ved en eventuel skattesag, men omvendt er det min klare opfattelse, at en hovedaktionær kan anses for at have et ansættelsesforhold til sit selskab, selvom der ikke er en klar lønaftale og ansættelseskontrakt, hvis det faktisk forholder sig sådan, at han arbejder 37 timer om ugen i selskabets interesse og han faktisk modtager en almindelig løn.
Hvis I har egen bil og kører i selskabets interesse kan der under visse betingelser udbetales skattefri befordingsgodtgørelse med op til 3,56 kr. pr. km. normalt kan arbejdsgiveren udetale denne godtgørelse til "lønmodtageren" heri ligger at der skal være et ansættelsesforhold og at der skal udbetales løn. Dette krav gælder imidlertid ikke for bestyrelsesmedlemmer (og medhjælpere for bestyrelsen). Dvs. der kan også udbetales skattefri befordringsgodtgørelse til ulønnede bestyrelsesmedlemmer. I følge praksis er det dog et klart krav at kørslen er sket i egenskab af bestyrelsesmedlem, f.eks. kørsel til et bestyrelsesmøde, mens kørsel i anden anledning f.eks. i bestyrelsesmedlemmets egenskab af ulønnet direktør ikke berettiger til godtgørelse.
Da du er SU modtager kan man også overveje om selskabet kan betale undervisning. Dette kræver undervisningen betales "som led i ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt". Sådanne uddannelsesudgifter er fradragsberettigede for selskabet og skattefri for modtageren. Der kan være tale om kursusafgifter bøger mv. Efter ordlyden er der ikke krav om at der skal være tale om en lønnet ansættelse, det er tilstrækkeligt, at der er tale om, at der er "en aftale om ydelse af personligt arbejde". Umiddelbart bør det derfor være tilstrækkeligt at indgå en (skriftlig) aftale mellem Jer og selskabet om at I udfører en vis mængde arbejde, mod at selskabet betaler f.eks. studiebøger op til en vis en grænse (som ikke overstiger værdien af de udførte arbejde). Det kræver dog ikke megen fantasi at forestille sig, at Skat vil se nærmere på dette og forsøge at underkende aftalen, hvis der ikke (også) betales kontantløn.
Med venlig hilsen
Esben Christensen
www.esbenchristensen.dk
Bliv gratis medlem
Opret bruger