Hej Alle Jeg tænkte at der må være nogen på dette forum, der har en holdning eller råd til et forestående lån jeg vil optage. For at gøre en lang historie kort, så er min kæreste gået fra mig, og jeg ønsker at købe hende ud af vores fælles hus.
Min nuværende situation betyder at jeg vil have ca. 6000 kr efter alle regninger (og renter) er betalt hver måned, hvis jeg vælger F3 lånet. Så et fastforrentet lån på 4% vil betyde at jeg har ca. 3000 kr mindre til mig selv (jeg har dog lavet en aftale med en lejer om 3500 kr/måned for et værelse, så det vil give lidt mere på bundlinjen til mig selv). MEN F3 lånet vil helt klart give mig flere penge til mig selv (og diverse uforudsete omkostninger på huset), men jeg risikerer også bare at renten stiger til over 4% inden for de næste 3 år. Så hvad ville i gøre i min situation? - Tage chancen, og håbe at renten ikke stiger de næste år - og evt. sælge huset, hvis det stiger alt for meget? - Eller, tage et fastforrentet 4% lån, og vide hvad jeg har skal betale hver måned, men som efterlader et væsentligt mindre beløb?
Jeg håber i kan komme med nogle pointer, jeg ikke selv har tænkt på :) Mvh Thomas |
Hej Thomas
Indledningsvis forstår jeg slet ikke, at du har fået tilsagn til lånet på disse vilkår. Jeg har en mistanke om, at din bank har et lån eller lignende i ejendommen, hvorfor du så skal være opmærksom på, at din bank måske ikke er helt uvildige i sin rådgivning.
Det her tilbudte lån, F3, giver dig fred i 3 år, men hvad så. Hvis renten er steget til mere end 4 %, så skal du måske op i 5 eller 6 %, og så vælter budgettet.
Jeg vil nok hellere råde dig til at få andre kompetente rådgivere ind over og beregne det hele.
Tonny