hej BZR
Tak for dit spørgsmål.
Det koncept, jeg har haft en fuldtids indkomst fra de seneste seks år med kun 15 timers arbejde om ugen, hedder MLM eller Network Marketing. Det er at anbefale produkter eller serviceydelser man selv bruger og kan lide, og dermed tjene en provision fra producenten. Det kaldes også "alligevel-penge", fordi pengene alligevel skulle have været brugt til reklamer, markedsføring, butiksudgifter, varelagre, mellemhandlere osv. I stedet bliver produkterne leveret direkte fra producenten til forbrugeren, og det betaler producenten et honorar for.
Mange har gennem tiderne fundet konceptet fascinerende, men det er et håndværk der skal læres inden man kan få succes, ligesom fx AdSense, hvor man heller ikke bare kan gøre det, før man har lært hvordan....
Dette er hvad bogen handler om. HVORDAN man gør det. Hvordan man lærer håndværket, så man får succes. Det er egentlig ligegyldigt om den passive indkomst er AdSense eller bogudgivelse eller MLM. Jeg mener, at alle mennesker med fordel kunne have mindst to (og helst tre) af hinanden uafhængige indtægtskilder. Mindst én af disse bør være en residual indkomst. Stopper en af indtægtskilderne, vil det ikke påvirke økonomien nævneværdigt (medmindre man bruger alt hvad man tjener), og man er således ikke så sårbar over for fx fyring, kundeflugt, konjunktursvingninger eller lignende. Dette gælder for alle mennesker, ikke mindst for selvstændige.
Med aktiv indkomst sælger man sin tid for penge. Med residual (en slags passiv) indkomst tjener man penge uden at behøve at være fysisk til stede. Residual (”honorar for genudsendelse” eller ”tilbagevenden”) er en mangfoldig indtægtskilde, der bliver ved med at komme ind på ens konto, længe efter at arbejdsindsatsen er afsluttet.
Målet med min bog "Frihed - med residual indkomst" er at udbrede kendskabet til mulighederne for at få residual indkomst, samt at belyse nogle konkrete måder, hvorpå man kan skabe sig dette. Bogen er baseret på mine egne erfaringer gennem syv år med residual indkomst, hvor jeg de seneste fem år har haft en fuldtids indtægt med en 5-dages weekend hver uge.
Bogen er skrevet til de personer, der ønsker sig mere tid og flere ressourcer i livet; til de mennesker, der har lyst og vilje til selv at designe deres liv med mere tid til det, de ønsker at prioritere højest. Frihed er en subjektiv størrelse, men ikke desto mindre beskriver denne bog, hvordan vi hver især på vores egen måde kan skabe os det, vi selv definerer og opfatter som frihed.
Jeg håber at dette svarer på dit spørgsmål. Ellers må du endelig spørge igen.
mvh
Mikael