Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Lad os give folk et ordentligt grundlag for at vurdere vores svar

Side 1 ud af 2 (13 indlæg)
Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 13:01
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 5 person

Jeg sidder tit, når jeg læser på Amino, med en underlig følelse af, at jeg ikke ved hvilket fagligt grundlag en "svarer" baserer sine udtalelser på. I den modsatte grøft vil jeg som så mange andre fremhæve Kristian "Simply Law" Holte hvor der dels i hans profil er en beskrivelse af hvem han er og hvad han har lavet, og hvis ikke det er nok, er det bare at klikke videre til hans website, hvor der står endnu mere.

Andre udtaler sig kategorisk uden, at nogen har en kinamands chance for at finde ud af, hvordan den pågældende har opbygget sine kundskaber.

Selvfølgelig kan de pågældende være så kendt et navn udenfor Amino, at yderligere introduktion er unødvendig, men det er altså de færreste. De eneste jeg sådan lige kan komme i tanke om er Thorborg Himself, deMib og Rosenstand. Der er sikkert flere - jeg forsøger ikke at være uretfærdig.

MEN: Der er i hvert ikke nogen af os, der plejer at udtale sig om skat og moms, der kan tillade sig at mene, at vores ord bare skal tages for gode varer - og jeg er ingen undtagelse.

Jeg har eksempelvis været anset i revisionsbranchen i over 12 år - men har ikke et pluk forstand på regnskab og revision. Omvendt kan en person have været ansat i revisionsbranchen i mange år uden at have et pluk forstand på moms og afgifter - og det uanset hvor fint papiret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen måtte være.

Det handler ikke om, hvor man har været ansat og hvad man kalder sig, men hvad man har beskæftiget sig med og de resultater man har skabt.

Jeg vil godt opfordre til, at alle os der giver teknisk betonede svar (eksempelvis inden for "Admin og Penge") gør lidt mere ud af, at fortælle hvem vi er, hvad vi har lavet og dermed giver vores læsere et bedre grundlag for at vurdere validiteten på det vi udtaler os om.

Selv har jeg lavet et CV jeg nu linker til i min signatur. Jeg bør naturligvis være den første til at følge min egen opfordring.

Og hvorfor - fordi jeg tror på, at det vil gøre Amino endnu mere attraktivt for folk at anvende, hvis "man" ved endnu mere om os der skriver herinde i forvejen.

Vh
Lars

Fra Valby
Tilmeldt 28. Oct 09
Indlæg ialt: 430
Skrevet kl. 13:05
Hvor mange stjerner giver du? :

uanset hvad, så kan du aldrig være 100 procent sikker, at han eller hun faktisk er kvalificeret til at give svaret. Et vedhæftet CV hjælper heller ikke så meget igen.

Har du brug for en garvet oversætter? dansk-tysk eller tysk-dansk - send en mail og få en professionel oversættelse.

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 13:39
Hvor mange stjerner giver du? :

Lars :
100 procent sikker, at han eller hun faktisk er kvalificeret til at give svaret. Et vedhæftet CV hjælper heller ikke så meget igen

Nej - jeg taler med 100% sikkerhed aldrig om sikkerheder på 100% - og slet ikke i den verden jeg bevæger mig. Men som det er nu, er grundlaget 0%, i og med at der ikke er nogen der fortæller ret meget andet om dem selv end hvad de hedder.

At et CV ikke hjælper må jeg sige, jeg er uenig i. I så fald kunne vi jo lige så godt afskaffe CV'er, referencer og omtale i det hele taget. Et CV i sig selv er bare et stykke papir (virtuelt måske), men det danner lige pludselig grundlag for at kunne se, hvad den pågældende har lavet - og kan endda i sidste ende endda søges bekræftet.

Vh
Lars

Fra Vanuato
Tilmeldt 24. Apr 09
Indlæg ialt: 1458
Fra  Kaffes Skrevet kl. 14:00
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Fantastisk indlæg Lars!

Jeg så også gerne flere henvisninger til relevant lovgivning i de besvarelser der omhandler jura, revision m.v.

Under alle omstændigheder, og specielt når det kommer til jura og revison/regnskab spørgsmål, så må svar her på Amino betragtes som vejledende eller erfaringsbaseret og man bør altid efterfølgende søge kvalificeret bistand.

Det fantatiske ved et forum som Amino er at der findes personer som dig Lars, der netop har specialviden og som vil og kan udfordre debatørere eller selvbestaltede eksperter som giver forkerte svar.

Jeg mener specielt at der mangler flere velkvalificerede revisorer/økonomer/regnskabskyndige og jurister/advokater på Amino - både for at have et vist niveau og ikke mindst for at udfordre den rådgivning som måske bliver fremlagt som de endegyldige svar. Jeg vil se det som en særdeles positiv udviklig hvis der dukkede en skatterådgiver op eller måske endda en statsautoriseret revisor samt lidt flere jurister.

Jeg tror Amino er dækket godt ind på SEO og IT delen både med eksperter, semi eksperter og amatører. 

Men de fleste vil jo det bedste og hjælper så godt som vi nu hver især kan.

De bedste kaffe hilsner
Søren - der ikke ved noget som helst - udover kaffe.

Tilmeldt 10. Aug 08
Indlæg ialt: 979
Skrevet kl. 15:58
Hvor mange stjerner giver du? :

Det vil jeg godt erklære mig lidt uenig i.

Jeg er uddannet jurist, og har vel 10 gange så meget erfaring som Kristian fra Simple Law målt i antal år med eksamensbevis, og selvom jeg er uenig med ham om visse ting, kunne jeg ikke drømme om at gå i rette med ham.

Og hvorfor så ikke?

Fordi jura ikke er en eksakt videnskab. Man skal huske på at i de fleste civilsager er der jo en uddannet jurist der er gået galt i byen, og som taber sagen. Det er jo ikke fordi han har pjækket et par timer  i undervisningen, men simpelthen fordi der kommer oplysninger frem undervejs, (vidneudsagn m.v.) - som faktisk ikke ændrer det "juridisk faglige lovstof" - men fører sagen til en anden praksis som den man oprindeligt lagde til grund.

Af samme grund er det halsløs gerning at svare på et spørgsmål, endsige linke til relevant lovgivning, fordi uden facitlisten som er tidligere afgørelser, kan man altså ende på forkerte side. Kig på trådene omkring jura, - nye oplysninger springer op som trold af en æske, og man ender i øst på det der startede i vest. Så jeg assisterer ikke nogen specifikt på juraen, - men det er jo så min holdning.

Hvis andre jurister deler den holdning kunne det jo forklare manglen på advokater og jurister på Amino.

Til spørgsmålet om CV - så er papir taknemmeligt. Jeg fortæller ofte jeg er hundelufter,( jeg er faktisk certificeret hundelufter), - men jeg er også så meget andet. Ville det så ændre din/jeres opfattelse af mig, hvis jeg var andet end en hundelufter. Svaret er JA,

Ville mine erfaringer fra 30 år som selvstændig  og min juridiske kunnen og kvaliteten af mine svar være anderledes "rigtige" fordi du/i vidste hvem jeg er udenfor Amino, - svaret er NEJ. 

Set med mine øjne er Amino stedet hvor man vender en problematik, inden man beslutter sig for at betale for at få det rigtige svar. Så har man en idé om hvad problemstillingerne er, og måske i heldigste fald så var det måske ikke så vigtigt endda hvis det viser sig at mere besværligt end man lige troede.

Michael 

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 16:37
Hvor mange stjerner giver du? :

Dyrebilen.dk:
Ville det så ændre din/jeres opfattelse af mig, hvis jeg var andet end en hundelufter. Svaret er JA

Hej Michael

Den vil jeg godt have lov at kommentere på.

Min opfattelse af dig er fuldstændig uafhængig af dit CV. Jeg har tidligere godt bemærket dine indlæg på Amino, og opfatter dig som en lødig og hjælpsom person.

Men der er da ikke tvivl om, at hvis du laver et indlæg om et juridisk emne, så vil jeg naturligvis tillægge dit svar en større "rigtighed" hvis jeg ved du er jurist.

Dyrebilen.dk:
Set med mine øjne er Amino stedet hvor man vender en problematik, inden man beslutter sig for at betale for at få det rigtige svar. Så har man en idé om hvad problemstillingerne er, og måske i heldigste fald så var det måske ikke så vigtigt endda hvis det viser sig at mere besværligt end man lige troede

Jeg håber du har ret, men er bange for, at det i praksis ikke foregår sådan. Jeg tror faktisk, der er mange som tager et svar på Amino for pålydende og agerer efter det. Det handler jo især om økonomi og lige præcis juridisk bistand hører jo ikke til i den billige ende.

Dyrebilen.dk:
Fordi jura ikke er en eksakt videnskab ... halsløs gerning at svare på et spørgsmål, endsige linke til relevant lovgivning

Jeg har ikke en dyt forstand på civilret, så det skal jeg klogeligt nok holde mig fra at udtale mig om. Men moms- og afgiftsret tør jeg godt kommentere på.

Der mener jeg du delvist har ret. MA-retten en en blanding af både..og, hvor nogle problemstillinger er forholdsvist simple og andre kræver en egentlig vurdering.

Men under alle omstændigheder er det forholdsvist enkelt at henvise til den givne bestemmelse i f.eks. momsloven, der er genstand for spørgsmålet.

Det jeg oplever herinde i ny og næ er egentlig tre ting:

1. Decideret forkerte svar, hvor svaret er "en eksakt videnskab" - om en given udgift er momsfradragsberettiget eller en given indtægt momspligtig, eller hvor svarer ikke har forstået de økonomiske sammenhænge i moms ind/ud. Og Jo - der er mange, rigtigt mange, MA-svar der kan gives uden diskussion som rigtige eller forkerte

2. Alt for nøjagtige svar - hvor svarer typisk vælter ind i en debat, skriver tre linjer og herefter tilbyder sin hjælp med dette eller hint. Det er fint nok, svarer tilbyder sin hjælp, men problemet er, hvis han på en og samme tid også simplificerer tingene og fremtræder med en autoritet som gør, at man får den opfattelse at han ved hvad han taler om.

3. En komplicering af tingene - at svarer ved for lidt om det, han taler om og derfor næsten afskrækker den stakkels spørger på forhånd. For at være meget direkte - så er det jo nogle steder næsten en del af forretningsplanen: at gøre tingene sværere end de er.  

Det er faktisk særligt 2. og 3. der får mig op af stolen = oplever mest.

Dyrebilen.dk:
Til spørgsmålet om CV - så er papir taknemmeligt

Det er selvølgelig en smagssag - men jeg er altså (naiv ?) nok til at tro, at en del vil værgre sig fra at skrive noget usandt i et CV, hvis det lægges ud til offentlig skue. Og det er nu en gang uendelig lettere at få verificeret noget man ved (har læst i et CV) end en løs "påstand" om, at "jeg ved en masse om...."

Og så lige for at slutte min roman af - jeg vil ikke give indtryk af, at Amino er "et stort angribelig fejlagtigt svar" - for det er Amino slet ikke. Som nørd husker jeg og bemærker bare mest, de indlæg, hvor fagligheden burde højnes.

Vh
Lars

Tilmeldt 10. Aug 08
Indlæg ialt: 979
Skrevet kl. 17:36
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 2 person

Hej Lars

Det halter helt klart med fagligheden på mange svar, - men man skal jo forstå at uanset CV og faglighed så er det svært at gennemskue hvorfor folk svarer som de gør.

Jerg har bemærket en svarer som altid kommer med et 200 ords svar der afsluttes med, at man da bare kan ringe og bestille tid i hans frma osv. - og så sidder jeg tilbage som et stort spørgsmålstegn. Hvorfor så ikke bare svare på det der er spurgt om.

Nu hører jeg til de gamle gnavne mænd, - men jeg tænker ofte at mange svarere må have en rigtig sød mor som har opmuntret dem, - for der er altså svar der er rigtigt "frisk svaret" hvis jeg nu skal sige det pænt. Især hvis spørgeren forventes at forholde sig ukritisk til svarene.

Unge mennesker har jo generelt svært ved lige at klappe hesten, og unge iværksættere er måske særligt slemme, men det er jo også den kvalitet/egenskab der skal få dem til at træde ud af "vi gamles" fodspor, og betræde nye veje.

Forholdet med linkværdi, reklamesignaturer osv. vil nok altid sænke fagligheden, og der kunne jeg måske godt tænke mig at man fik noget i stil med Ekspertbloggerne, - måske en ekspertvignet hvor man ved indsendelse af eksamensbevis og pasfoto til Amino kunne begå sig i de fagrelevante topics.

Du og jeg, Lars er måske  ikke så uenige omkring fagligheden, men måske mere om hvordan den opnås.

Michael

Fra Skodsborg
Tilmeldt 24. Mar 05
Indlæg ialt: 12314
Fra  Amino ApS Hotel Klippen Skrevet kl. 15:59
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Lars

Jeg er helt enig og vi forsøger at motivere folk til at skrive mere.
Vi vil dog ikke kræve at folk skriver mere, da det vil afholde mange fra at deltage, men vi arbejder kontinuerligt for at hjælpe folk til at udfylde så meget som muligt.

Dbh Martin

Fra Esbjerg
Tilmeldt 23. Sep 05
Indlæg ialt: 4105
Skrevet kl. 16:05
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Nu skal vi jo heller ikke glemme at vi er på et debatforum, og ikke på SKAT¨s support side. 

Jeg har fuld forståelse for at man søger svar herinde, men skal man være sikker, må man som alle andre søge pro rådgivning og betale for det. Jeg får selv ofte svar herinde, men ved også at det 100 % er mig der er ansvarlig hvis det ikke er korrekt.

Folk er her jo for at debattere, også skal der være plads til alle.

 

Når det så er sagt, så har jeg INGEN faglig baggrund for at skrive det jeg lige har skrevet. Så tag det lige med en grand salt venner Stick out tongue 

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 16:45
Hvor mange stjerner giver du? :

Martin Thorborg:
Vi vil dog ikke kræve at folk skriver mere, da det vil afholde mange fra at deltage

Hej Martin

Netop anonymiteten er både internettets styrke og dets damoklæssværd. Noget af styrken ser vi her på Amino, hvor alle kan stille spørgsmål uden at føle sig "hængt ud". Jeg tror alle som har holdt et kursus kender indledningen: "Måske spørger jeg dumt...." og det er så forbandet synd hvis nogle undlader at stille et spørgsmål, bare fordi der "kræves nogle data".

Så fuld opbakning til anonymiteten herfra - jeg tror også på frivillighedens vej.

Vh
Lars

Side 1 ud af 2 (13 indlæg)