Skat: Særligt om gældsreduktion i K/S'er

Har du K/S anparter, kender du nogen, der har, og er situationen den, at de eller deres K/S måske får eftergivet gæld i denne anledning, så læs lige her...


Særligt om gældsreduktion i (selve) K/S'et
Eftergivelse af gæld, der ydes overfor et Kommanditselskab (K/S) giver særlige problemer i relation til beskatning og underskudsbegrænsning, bl.a. fordi et K/S ikke er selvstændigt skattesubjekt. Som bekendt kan K/S'et indgå civilretlige handler, fx. køb og salg af ejendom, men det er jo kommanditisterne selv, der i sidste ende påvirkes skattemæssigt. Den enkelte kommanditist kan derfor også blive skattepligtig i en tilbagekøbssituation, dvs. hvor K/S'ets kreditor eller evt. et selskab ejet af K/S'et køber anparten tilbage, eventuelt til en negativ salgssum, eller hvis K/S'et undlader at inddrive resthæftelserne, se nedenfor.

K/S'ets gæld eftergives:
Såfremt den økonomiske situation i et K/S er så dårlig, at den eneste mulighed for dets overlevelse er en rekonstruktion, hvorved en del af K/S'ets gæld eftergives. En sådan eftergivelse vil som regel foregå på den måde, at kreditor beregner sin fordrings værdi ud fra kommanditisternes betalingsevne, i det omfang denne ikke overstiger resthæftelsen, og derefter eftergiver restbeløbet.

Da K/S'et ikke er et selvstændigt skattesubjekt, skal gældseftergivelsen vurderes i forhold til kommanditisterne.

Kommanditisterne vil dog kun kunne undergives beskatning i det omfang, de ikke har indbetalt resthæftelsen på deres anpart.

Hæfter en kommanditist således ikke længere for noget beløb, fordi han har indbetalt den fulde hæftelse, vil en gældseftergivelse ikke medføre nogen gevinst i kursgevinstlovens forstand.

Har kommanditisten derimod ikke indbetalt sin resthæftelse, kan der blive tale om beskatning af den del af gældseftergivelsen, som forholdsmæssigt svarer til hans anpart.

Vurderingen af, om eftergivelsen er skattepligtig, skal som udgangspunkt afgøres efter de almindelige regler herom, enten som ved en singulær eftergivelse, hvilket er det mest almindelige, eller som ved en akkord med hovedkreditor. 

I en tidligere sag blev gælden i et K/S eftergivet, således at der til hver enkelt anpart med en hæftelse på ca. 1,4 mio. kr. blev knyttet en gældsnedskrivning på ca. 700.000 kr. K/S'et samlede eftergivelse var blevet beregnet på baggrund af de enkelte kommanditisters betalingsevne, således at det beløb, der lå ud over kommanditisternes samlede betalingsevne, blev eftergivet. Gældsnedskrivningen blev beskattet hos den ene deltager, idet K/S'ets kreditor havde vurderet, at han var i stand til at indfri sin fulde fordring. Den anden deltager var af K/S'ets kreditor blevet anset for at have en betalingsevne på 500.000 kr. Landsskatteretten anså ham derfor for ikke skattepligtig af gældseftergivelsen, idet han også efter dette tidspunkt havde en gældsbyrde, der oversteg hans betalingsevne.

Glæden over at selskabet får eftergivet noget gæld, kan altså blive noget kort for den deltager, der efterfølgende så modtager et girokort fra SKAT med anmodning om indbetaling af skat..

Anparterne sælges tilbage
I nogle tilfælde tilbyder et K/S eller dettes kreditor at købe anparterne tilbage fra kommanditisterne.
Prisen, der kan bestå i en negativ salgssum, skal modsvare værdien af den pågældende anpart. Højesteret har taget stilling til spørgsmålet og konkluderet, at også tilbagekøb kan medføre, at skatteyderen bliver skattepligtig.

En kommanditist kan også risikere at blive tvangsindløst, hvis han misligholder sine betalingsforpligtelser efter aftalen med K/S´et. Højesteret har fastslået, at annulleringsprisen for anparterne skal lægges til grund i skattemæssig henseende som afståelsessum, når annulleringsprisen er opgjort efter de principper, som tidligere er blevet benyttet ved tvangsindløsning af anpartshavere. Hvis der sker en eftergivelse kan der være skat i denne forbindelse.

Hvad så hvis resthæftelsen aldrig opkræves

Kommanditisterne kan også modtage en gældseftergivelse, hvis K/S'et, eller den kreditor, der har overtaget fordringerne, undlader at opkræve resthæftelsen på anparterne.

Beskatning af kommanditisterne forudsætter imidlertid, at det er godtgjort, at kreditor har opgivet kravet på resthæftelsen.

Forældelse af fordringen kan medføre, at der skal ske beskatning af den gevinst debitor opnår, såfremt han havde været i stand til at indfri den forældede fordring