Kørselsregnskab, hvor svært skal det være?

Kørselsgodtgørelse i 2010 uden ændringer med satser = underskud

De fleste har sikkert allerede læst, at der ikke er reguleret på satserne i forhold til 2009. Men det betyder også, at det bliver dyrere for dig at stille din bil til rådighed.

Beregninger viser at man faktisk får et underskud ud af det, hvis du kører i en nyere bil, skal betale de dyre brændstofpriser, skal have bilen på værksted, olie og i øvrigt skal kalkulere med et stort tab på bilen. Nu er en af grundende til at vi i Danmark klarer os godt, i forhold til de lande vi sammenligner os med, at danskerne netop er meget fleksible og hurtige til forandring.

Ironisk nok har vi i øjeblikket klimatopmøde i København, hvor det hele skal være så grønt. Mon deltagerne er klar over at vores vognpark udstøder mere CO2 end de lande vi sammenligner os med, fordi vi på grund af afgifter ikke har råd til at køre i mere miljørigtige biler? Selv om der er kommet lettelser på mindre biler som kører længere på en liter brændstof, så løser det ikke alt. En familie med 3 børn, et i barnevogn som skal på ferie i en Citroën C1, Peugeot 107? Nej tak siger jeg.

Desværre er afgifterne på bilerne i dag en stor post på finansloven, at det varer mange år før Danmark når frem til en mere miljørigtig vognpark. Afgifterne er åbenlyst vigtigere end miljøet. Fordi vi har så høje afgifter, har det været nødvendigt at lave regler om kørselsgodtgørelse.

PS. Du kan holde styr på dine kilometer her, så du ikke snyder dig selv

Skrevet : dec 09 2009, 07:52 af Ole | med Ingen kommentarer | 2.083 Visninger