HUN har fattet det!

  Som datter af en iværksætter, så skulle jeg måske ikke bliver overrasket over hendes reaktion - men set i lyset af at hun "kun" er 5  år, så blev jeg alligevel noget overrasket...

Dette indlæg handler om man kan, vil eller bliver nødt til.

Min datter Thea og jeg sidder i min bil på vej tilbage fra København hjem til Allerød. Hun har haft fri fra børnehaven og i stedet været med mig på arbejde. Vi snakker om forskellige ting og kommer ind på hvor mange forskellige slags arbejde man kan have.

Hun fortæller så, at hun allerede godt ved hvad hun vil arbejde med, når hun bliver voksen - Hun vil have en restaurant.
Jeg svarer at hun jo så bliver nødt til at lære at lave mad. Og til det svarer hun prompte: "Nej, jeg skal bare finde nogen som er dygtige til at lave mad, så de kan lave maden for mig."

Lidt paf sidder jeg så og nærmest i 3.person tænker over hvad jeg egentlig havde sagt - og hun havde svaret.
Først og fremmest har jeg, meget u-iværksætter-agtigt, talt med hende om hvilken slags jobs man kan få, og på intet tidspunkt i samtalen nævnt noget med at have sin egen virksomhed/forretning. Fuldstændig ligesom jeg selv er vokset op med, hvor det er være selvstændig overhovedet ikke kunne komme på tale. For det andet, så kommer hun mig så i forkøbet ved at sige at hun vil drive en restaurant og ikke bare være kok eller tilsvarende.
Men ikke nok med det; Hun kender allerede til det faktum, som mange allerede etablerede iværksættere stadig ikke har forstået - nemlig at man ikke nødvendigvis kan eller skal kunne lave det hele, men at man med fordel kan ansætte sig til evner/viden som man ikke selv besidder.

Men bilturens overraskelser var ikke overstået endnu. Af nysgerrighed spurgte jeg om hun havde tænkt over hvilken slags restaurant det så skulle være og jeg begyndte at belære hende om, at der jo er mange forskellige slags restauranter. Og så sagde hun helt klokkeklart og meget gennemtænkt, hvad hun ville have i sin restaurant. Det var ikke noget direkte konkret om at den skulle være dansk, italiensk eller lignende, men derimod et lynskarpt koncept. Det var så skarpt at jeg simpelthen skrev det ned da vi kom hjem. Så hvis hun stadig er hooket på restaurationsbranchen, når hun bliver voksen, men skulle have glemt konceptet, så skal jeg nok minde hende om det.
Det er så genialt at jeg er 100% sikker på at det kunne blive et hit og derfor vil jeg ikke skrive om det her. Det skal hun have lov til at have for sig selv.

Men nu skal jeg så lige minde om, at det her altså er en pige på 5 år som det handler om.
Så selvom jeg aldrig direkte har snakket med hende omkring disse "mekanismer" inden for iværksætteri, så har hun uden tvivl iværksætter-DNA flydende i årene, når hun allerede nu kender til disse og forstår sammenhængen. Og det er jo også et klasseeksempel på det pædagogiske om at børn opfatter mere, end vi voksne tror. Hun har tydeligvis lært disse ting ved at have været en del af mit arbejdsliv siden hun blev født, og hun selvfølgelig også har overhørt diverse samtaler imellem mig, kolleger, venner og familie.

Som de fleste af mine andre blogindlæg her på Amino, så er der en lærdom bag denne historie.
Og i denne drejer det sig om det at lave det hele selv - eller det omvendte.

Næsten alle, som starter op alene står, ihvertfald i en periode, med det meste selv.
Men hvis man vil videre kan det være en rigtig god idé at få lagt nogen af opgaverne fra sig og lade nogen andre håndtere dette.
Det kan være noget så simpelt som at hyre nogen til at tage telefonen, eller få ekstern hjælp til regnskabet. Men selvfølgelig også over i det, som nærmest giver sig selv, at ansætte folk der er bedre end en selv, til nogen af de ting som der er behov for i virksomheden. Det kan også være for, ganske enkelt, at slippe for at for at lave de ting man i bund og grund ikke selv gider.

Men dette har du med garanti både hørt og læst før. Og det er som sådan ikke her selve udfordringen ligger.
Udfordringen ligger derimod i at finde ud af hvad man bør og navnlig KAN lægge over til andre.
Jeg sammenligner det normalt med hønen og ægget.

Det er så super let at sige, at man skal sætte andre til at lave det man ikke selv kan, eller vil, lave.
Men der er lige en lille, men væsentlig detalje: Det er de færreste som har tænkt sig at gøre det uden at få betaling for det.
Med mindre man starter op med en pæn stak penge stående på kontoen, så bliver man nødt til at bide i det sure æble og selv klare en stor del af tingene, i hvert fald for en periode.
Og hvis man ikke er indstillet på det, så er ens primære opgave ved opstarten af virksomheden, at få skaffet den kapital, som er nødvendig for at kunne hyre de nødvendige ressourcer.

Ellers så står man over for en opstart, som hele tiden vil være noget med at bevæge sig fremad i små skridt og hele tiden opveje hønen versus ægget, indtil man langsomt kan begynde at tage større og større skridt.
Og jeg skal være den første til at sige, at det er der intet i vejen med!
Jeg har selv startet virksomheder op på forskellige måder og den med at gøre det i små, men solide, skridt har været det bedste for mig. Der hvor det er gået galt, det har været når opstarten har været med store armbevægelser og forsøg på at komme hurtigt ud af starthullet. Men i de næste par blogindlæg vil jeg komme lidt nærmere ind på det.

... Nu håber jeg så blot at min datter også når til at have forståelse og muligheder omkring dette, når hun skal starte sin restaurant op.
Men mon ikke hun har styr på det til den tid, såfremt det skulle blive aktuelt?  

/Jesper