Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?

Smølfepenge

3.014 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
16 May 2010

 Norbøll's iværksætterråd nummer 9:


Som de fleste af mine andre blog-indlæg, så starter dette også med en lille historie til at varme op på:

Min ældste lillesøster samlede på Smølfer da vi var mindre - og hun havde en ufattelig mængde af dem. Så vidt jeg husker havde hun tæt ved 100 smølfer og derved næsten samtlige smølfer som fandtes. Dertil kom diverse smølfehuse (padehatte som smølferne bor i) m.m. Jeg skal så heller ikke gøre mig selv for hellig i den sammenhæng - undertegnet havde bl.a. en smølfe-vindmølle og selvfølgelig bl.a. opfindersmølfen og håndværkersmølfen samt video-smølfen som i dag står ved vores video-redigeringssystem i MediaMouse Big Smile.

Men dengang, hvilket må være omkring en 25-26 år siden, havde min søster en selvopfundet valuta - nemlig Smølfepenge. Dengang kostede en Smølf i BR eller Kit Legetøj 10 kr.
Når vi var ude og handle med vores forældre og min søster så et eller andet hun godt ville have, så kom altid spørgsmålet "Hvor mange Smølfepenge koster dët?". Så alt blev gjort op i Smølfepenge. Det var simpelthen en faktor som hun i en alder på 5-6 år kunne forholde sig til. At noget kostede 500 kr. sagde hende ikke noget - men omregnet til at hun kunne få 50 smølfer for de samme penge, så vidste hun at det var rigtig mange penge.

Frem til nutiden, så var jeg for nogle dage tilbage i en legetøjforretning, hvor de havde en række af smølfefigurerne stående. Det var fuldstændig de samme som dengang mig og min søster var børn - og JA, jeg købte faktisk nogle stykker af ren nostalgiske årsager. Men hold nu fast; Som alt andet, så er kursen på Smølfepenge tilsyneladdende også steget i løbet af de 25 år. En smølf kostede nu 36,75 kr.
Det vil sige at én Smølgepenge nu ikke længere er lig 10 kr., men er steget 367% - altså næsten 4 gange så meget som for 25 år siden, hvilket igen svarer til en Smølf er steget til det dobbelt i pris i løbet af blot 6 år.

Det er her dagens iværksætterråd kommer ind i billedet:

Det kan godt være at du f.eks. stadig kan indkøbe dine varer til samme pris som sidste år, men hvad med alle de andre omkostninger? Tror du på at du kan køre med uændrede lønningerne til dine ansatte og dig selv?
Olie m.m. stiger kraftigt i pris i disse år, hvilket bevirker at omkostningerne til bl.a. opvarming, varmt vand og kørsel/fragt stiger. Det samme gør sig gældende for en lang række andre ting.
Så det er vigtigt, navnlig i denne tid, at du har for øje at alting rundt omkring en potentielt kan eller vil stige i pris. Når krisen presser vil en oplagt konkurrenceparameter være at skrue salgsprisen ned og derved prøve at køre med lavere pris end konkurrenterne for at hive kunderne ind. Mange har sat sig ned og regnet "krise-budgetter" og dumper deres priser i henhold til disse, således at de ligger helt nede ved smertegrænsen. De ved at de kan holde butikken kørende i 1½-2 år på denne måde og håber at krisen til den tid er over og de kan skrue deres priser op igen. MEN, hvad jeg også oplever hos en del af dem jeg har snakket med, er at de lige har glemt at tage højde for potentiel stigning i deres udgifter. For ja, det kan da godt være at de kan holde den gående i 1½-2 år - men de fleste af dem har taget udgangspunkt i at udgifterne er på samme niveau nogle år frem i tiden som de er nu. Og det er et rigtig farligt spil, når man dumper sin priser til et niveau som ligger ved grænsen på at økonomien kan løbe rundt. Nogle siger så noget i stil med "Vi kender vores omkostninger - vi har fået lavet en prisgaranti med vores leverandører". Det er jo også meget fint, men hvad med fragtomkostningerne, El-udgifterne, udgifter til alarmselskabet, husleje, vand, varme, lønninger, annoncer og markedsføring generelt? 

Næsten alt stiger i pris over tid. Og det kan være en god idé at du mindst en gang om året at sætte sig ned og kigge på sine omkostninger og revurdere dine salgspriser - ikke kun når det er krisetid.
Jeg kan fortælle at i den del af den grafiske branche MediaMouse opererer i, hvilket er inden for tryk, oplever man i disse år nogle prisstigninger som vi ikke tidligere har set på papir, som stiger kraftigt i pris.
Og man kan ikke komme uden om at som trykkeri, der er papir en uundværlig del af ens produktioner. Prisstigningerne skyldes at næsten alle papirproducenter har skrået ned på produktionen eller decideret har lukket på grund af et kraftigt fald i forbruget af papir, hvilket igen hænger sammen med at der i de sidste år er blevet produceret et betydeligt lavere antal tryksager end tidligere. Og kombinationen af udbud og efterspørgelse har så bevirket at bare inden for de sidste 6 måneder er indkøbspriserne på papir gennemsnitligt steget med 10-20 %. Og dette er pludselig blevet en faktor som man skal til at tage højde for i forbindelse med priskalkulationerne på "hyldevarerne" som ellers normalt altid kørt med den samme faste pris. 

Det er måske ikke nu at du behøver at sætte dine priser op. Men husk på at det en langsom "blød" prisstigning er en god idé frem for at skulle give priserne et ordentlig ryk om et par år.
Det vil virke mindre voldsomt hvis du f.eks. er konsulent og din timepris stiger med 50 kr. pr. år, således at den i år ligger på 550 kr. og til næste år 600 kr. og næste år igen 650 kr., i stedet for at den ligger fast på 550 kr. og du så om nogle år bliver nødttil at sætte den til 700 kr. Det er en psykologisk voldsommere prisstigning end hvis du gradvist har justeret den op fordi du netop en gang om året har revurderet dine omkostninger og dine salgspriser. Det kan godt være at dine konkurrenter ikke sætter deres priser op - men det kan ligeledes også godt være at de ikke længere er konkurrenter nogle år senere, fordi de har måtte lukke pga. manglende indtjening. I den sammenhæng vil jeg lige benytte lejligheden til at lufte et af mine yndlings ordsprog:
Du kommer aldrig foran dine konkurrenter, hvis du bliver ved med at gå i deres fodspor....

Så kort og godt: Hvor meget sælger du dine Smølfer til i dag? - Og tror du selv på at du realistisk set stadig kan sælge dem til den pris om 2, 3, 4 eller 5 år og stadig tjene penge? Geeked

/Jesper

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Jesper skriver Skriv dig op